1Von David.
Gepriesen sei der HERR, mein Fels, /
der meine Hände den Kampf lehrt,
meine Finger den Krieg! (Ps 18,35; Ps 92,16)2Er, meine Huld und meine Festung,
meine Burg und mein Retter,
mein Schild, dem ich vertraue,
der mir mein Volk unterwirft. (Ps 3,4; Ps 18,3)3HERR, was ist der Mensch, dass du ihn wahrnimmst,
des Menschen Kind, dass du es beachtest? (Hi 7,17; Ps 8,5)4Der Mensch gleicht einem Hauch,
seine Tage sind wie ein flüchtiger Schatten. (Ps 39,6; Ps 90,9)5HERR, neige deinen Himmel und steige herab,
rühre die Berge an, dass sie rauchen! (Ps 18,10; Ps 104,32; Jes 63,19)6Schleudre Blitze und zerstreue sie,
schieß deine Pfeile ab und erschrecke sie!7Streck deine Hände herab aus der Höhe, /
befreie und rette mich
aus mächtigen Wassern, aus der Hand der Fremden,8deren Mund Trug geredet hat
und deren Rechte zum Meineid erhoben war!9Gott, ein neues Lied will ich dir singen,
auf der zehnsaitigen Harfe will ich dir spielen, (Ps 33,3)10dir, der den Königen Sieg verleiht,
der David, seinen Knecht, vom Schwert des Unheils befreit. (Ps 18,51)11Befreie und entreiß mich der Hand der Fremden, /
deren Mund Trug geredet hat
und deren Rechte zum Meineid erhoben war!12Dann sind unsere Söhne wie junge Bäume,
hoch gewachsen in ihrer Jugend,
unsere Töchter schön gestaltet wie Säulen
am Bau eines Palastes. (Hi 42,15; Ps 128,3)13Unsere Speicher sind gefüllt,
überquellend von vielerlei Vorrat.
Unsere Schafe und Ziegen werfen tausendfach,
vieltausendfach auf unseren Fluren. (Ps 107,37)14Unsere Kühe sind trächtig. /
Es gibt keinen Schaden und keine Fehlgeburt,
es erschallt kein Wehgeschrei auf unseren Plätzen.15Selig das Volk, dem es so ergeht,
selig das Volk, dessen Gott der HERR ist! (Ps 33,12)
1Af David. Lovet være du, Herre, du er min urokkelige Klippe. Du træner mine hænder til kamp, du styrker mine fingre til krig.2Du er min trofaste beskytter, mit skjold, min tilflugt og befrier. Jeg søger ly og hjælp hos dig, for du giver mig sejr over de fremmede folkeslag.3Hvad er et menneske, at du tænker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det.4Et menneskes liv er flygtigt som et åndepust, som en skygge passerer livet forbi.5Skub himlens forhæng til side og stig ned, sæt din fod på bjergene, så de hylles i røg.6Send dine lyn, Herre, spred fjenderne, jag dem på flugt med dine pile.7Ræk hånden ned til mig fra himlen, træk mig op af det frådende dyb. Red mig fra dette hav af fjender, befri mig fra de fremmedes magt.8De er fulde af løgn, og de sværger gerne falsk.9Jeg vil synge en ny sang til dig, Gud, spille for dig på en ti-strenget harpe.10For du gav dine konger sejr, du hjalp din tjener David.11Red mig fra det dødbringende sværd, fra fremmede folkeslags herredømme. De er jo fulde af løgn og sværger gerne falsk.12Gid vore sønner må vokse sig stærke og stå ranke som store træer. Gid vore døtre må vokse sig smukke som de kunstfærdige søjler i paladset.13Gid vore lader må blive fulde af al slags afgrøde og vore får formere sig i tusindvis, så de står tæt på alle vore marker.14Gid vore køer må få masser af kalve. Jeg beder om, at byens porte ikke bliver brudt ned, at ingen af os bliver taget til fange, og at vi bliver skånet for jamren på torvene.15Velsignet er det folk, som oplever dette. Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud.