1Darum, meine geliebten Brüder und Schwestern, nach denen ich mich sehne, meine Freude und mein Ehrenkranz, steht fest im Herrn, Geliebte! (Phil 2,2)2Ich ermahne Evodia und ich ermahne Syntyche, einmütig zu sein im Herrn.3Ja, ich bitte auch dich, treuer Gefährte, nimm dich ihrer an! Sie haben mit mir für das Evangelium gekämpft, zusammen mit Klemens und meinen anderen Mitarbeitern. Ihre Namen stehen im Buch des Lebens.[1] (Offb 3,5; Offb 13,8)4Freut euch im Herrn zu jeder Zeit! Noch einmal sage ich: Freut euch! (2Kor 13,11; Phil 2,18; Phil 3,1; 1Thess 5,16)5Eure Güte werde allen Menschen bekannt. Der Herr ist nahe.6Sorgt euch um nichts, sondern bringt in jeder Lage betend und flehend eure Bitten mit Dank vor Gott! (Mt 6,25; 1Petr 4,7; 1Petr 5,7)7Und der Friede Gottes, der alles Verstehen übersteigt, wird eure Herzen und eure Gedanken in Christus Jesus bewahren.8Im Übrigen, Brüder und Schwestern: Was immer wahrhaft, edel, recht, was lauter, liebenswert, ansprechend ist, was Tugend heißt und lobenswert ist, darauf seid bedacht!9Und was ihr gelernt und angenommen, gehört und an mir gesehen habt, das tut! Und der Gott des Friedens wird mit euch sein. (Röm 16,20; 1Thess 5,23)
DANK DES APOSTELS
10Ich habe mich im Herrn besonders gefreut, dass ihr eure Sorge für mich wieder einmal entfalten konntet. Ihr hattet schon daran gedacht, aber es fehlte euch die Gelegenheit dazu.11Ich sage das nicht, weil ich Mangel leide; denn ich habe gelernt, mich in jeder Lage zurechtzufinden:12Ich weiß Entbehrungen zu ertragen, ich kann im Überfluss leben. In jedes und alles bin ich eingeweiht: in Sattsein und Hungern, Überfluss und Entbehrung.13Alles vermag ich durch den, der mich stärkt.14Doch ihr habt recht daran getan, an meiner Bedrängnis Anteil zu nehmen.15Ihr wisst selbst, ihr Philipper, dass ich beim Beginn der Verkündigung des Evangeliums, als ich aus Mazedonien aufbrach, mit keiner Gemeinde durch Geben und Nehmen verbunden war außer mit euch16und dass ihr mir auch in Thessalonich und auch sonst das eine und andere Mal etwas geschickt habt, um mir zu helfen.17Es geht mir nicht um die Gabe, es geht mir um den Gewinn, der euch mit Zinsen gutgeschrieben wird.18Ich habe alles empfangen und habe Überfluss; ich lebe in Fülle. Mir fehlt nichts mehr, seit ich von Epaphroditus eure Gaben erhielt, einen Wohlgeruch, eine angenehme Opfergabe, die Gott gefällt. (Phil 2,25)19Mein Gott aber wird euch durch Christus Jesus alles, was ihr nötig habt, aus dem Reichtum seiner Herrlichkeit schenken.20Unserem Gott und Vater aber sei die Ehre in alle Ewigkeit! Amen. (Röm 16,27; Gal 1,5)
GRÜSSE UND SEGENSWUNSCH
21Grüßt jeden Heiligen in Christus Jesus! Es grüßen euch die Brüder, die bei mir sind.22Es grüßen euch alle Heiligen, besonders aber die aus dem Haus des Kaisers. (Phil 1,13)23Die Gnade Jesu Christi, des Herrn, sei mit eurem Geist! (1Kor 16,23; Gal 6,18)
Philipper 4
Bibelen på hverdagsdansk
von Biblica1Kære venner, jeg elsker jer og længes efter jer, I som er min glæde og sejrskrans. Hold fast ved Herren, sådan som jeg har undervist jer om.
En specifik formaning til enighed
2Jeg opfordrer alvorligt Euodia og Syntyke til med Herrens hjælp at nå til enighed!3Og jeg beder dig, min trofaste kollega,[1] om at hjælpe disse to kvinder, der så tappert har stridt sammen med mig i forkyndelsen af det gode budskab sammen med Clemens og de øvrige medarbejdere, hvis navne er indskrevet i livets bog.
Forskellige formaninger
4Vær altid glade i jeres tro på Herren! Jeg siger igen: Vær glade!5Lad alle mærke, at I har et venligt sind. Herren er nær.[2]6Vær ikke bekymrede for noget, men sig altid Gud tak og læg jeres ønsker frem for ham i bøn.7Så vil I opleve, at Guds fred, som overgår al menneskelig forstand, vil beskytte jeres tanker og hjerter og bevare jeres tillid til Jesus Kristus.8Desuden opfordrer jeg jer, kære venner, til at fokusere jeres tanker på det, der er sandt og ædelt, ret og rent, det, man værdsætter og taler godt om, ja alt, hvad der udmærker sig og er værd at rose.9Lev efter det forbillede, I har i mig, og den undervisning, I har modtaget fra mig. Så vil fredens Gud være med jer.
Paulus takker for den gave, Epafroditus kom med
10Jeg priser Herren og er inderlig taknemmelig for, at jeres omsorg for mig er blomstret op igen, og for den gave, I har sendt mig. Jeg ved godt, at I hele tiden har ønsket at hjælpe mig, men at I ikke havde mulighed for det.11Det er ikke, fordi jeg led nogen nød, for jeg har lært at være tilfreds med det, jeg har.12Jeg ved, hvad det vil sige at klare mig med lidt, såvel som hvordan det er at have overflod. Jeg har lært hemmeligheden ved at være tilfreds i enhver situation, hvad enten jeg kan spise mig mæt eller må sulte, hvad enten jeg har overflod eller lider mangel.13Alt dette kan jeg klare ved den styrke, Kristus giver mig.14Men det var smukt af jer at hjælpe mig i min vanskelige situation.15I ved, at dengang jeg kom til jer med budskabet om Kristus og så siden rejste videre og forlod Makedonien, var I, kære filippere, den eneste menighed, der støttede mig økonomisk.16Selv da jeg var i Thessaloniki, sendte I mig ikke mindre end to gange, hvad jeg havde brug for.17For mig er det ikke selve gaven, der er det vigtigste, men den stadigt voksende belønning, I kan se frem til at få engang.18Jeg takker for den rundhåndede gave, Epafroditus kom med fra jer, og nu har jeg rigeligt. Det var som en offergave fra jer med en liflig duft, som Gud har glædet sig over.19Og min Gud vil af sin herlige rigdom gennem Jesus Kristus give jer alt, hvad I har brug for.20Lovet være Gud, vores Far, i al evighed! Amen.
Afsluttende hilsener
21Hils alle, som tilhører Jesus Kristus. Lederne her sender jer også deres hilsener.22Jeg skal også hilse fra alle de andre kristne her, og især fra dem, der er i kejserens tjeneste.23Herren Jesu Kristi nåde være med jeres ånd.