1An den Stamm der Judäer fiel durch das Los, entsprechend seinen Sippen, der Anteil gegen die Grenze Edoms hin, südwärts der Wüste Zin zu gelegen, die im äußersten Süden ist.2Die Südgrenze Judas beginnt am Ende des Salzmeeres, an der Meereszunge, die sich nach Süden erstreckt,3verläuft dann südlich zur Skorpionensteige, zieht sich hinüber nach Zin, steigt südlich von Kadesch-Barnea hinauf, führt hinüber nach Hezron, steigt hinauf nach Addar und wendet sich nach Karka;4dann führt sie hinüber nach Azmon, geht hinaus zum Grenzbach Ägyptens und läuft am Meer aus. Das wird für euch die Südgrenze sein.5Die Ostgrenze bildet das Salzmeer bis zur Jordanmündung. Für die Nordseite beginnt die Grenze an der Meereszunge bei der Jordanmündung.6Die Grenze geht dann nach Bet-Hogla hinauf und läuft nördlich an Bet-Araba vorbei. Dann zieht sie sich hinauf zum Stein Bohans, des Sohnes Rubens.7Vom Tal Achor steigt sie empor nach Debir und wendet sich nordwärts nach Gelilot gegenüber der Steige von Adummim, die südlich des Bachtals liegt; dann führt sie hinüber zum Wasser von En-Schemesch und läuft hinaus zur Rogel-Quelle.[1]8Von da an steigt die Grenze hinauf in das Ben-Hinnom-Tal südlich des Bergrückens der Jebusiter - das ist Jerusalem - und weiter empor zum Gipfel des Berges, der gegenüber dem Hinnom-Tal westwärts am nördlichen Rand der Rafaïter-Ebene liegt.9Vom Gipfel des Berges biegt die Grenze ab zur Neftoach-Quelle und führt hinaus zu den Städten des Berges Efron. Dann biegt sie ab nach Baala, das ist Kirjat-Jearim.[2]10Von Baala wendet sich die Grenze nach Westen zum Berg Seïr, führt dann an der Nordflanke des Berges von Jearim, das ist Kesalon, vorbei, hinab nach Bet-Schemesch und hinüber nach Timna.11Dann verläuft sie hinaus zur Nordflanke von Ekron, biegt ab nach Schikkaron, geht hinüber zum Berg Baala und hinaus nach Jabneel. Die Grenze läuft aus am Meer.12Das große Meer und das Küstengebiet bilden die Westgrenze. Das ist das Gebiet der Judäer ringsum, entsprechend ihren Sippen.13Kaleb aber, dem Sohn Jefunnes, gab Josua einen Anteil mitten unter den Judäern, nach der Anweisung des HERRN an Josua, und zwar Kirjat-Arba - Arba war der Vater Anaks -, das ist Hebron. (Jos 14,13; Ri 1,10)14Kaleb vertrieb von dort die drei Anakiter Scheschai, Ahiman und Talmai, die Söhne Anaks.15Von dort zog er hinauf zu den Einwohnern von Debir. Debir hieß früher Kirjat-Sefer.16Und Kaleb sagte: Wer Kirjat-Sefer besiegt und einnimmt, dem gebe ich meine Tochter Achsa zur Frau.17Otniël, der Sohn des Kenas, eines Bruders Kalebs, nahm die Stadt ein und Kaleb gab ihm seine Tochter Achsa zur Frau. (Ri 3,9)18Als sie nun ankam, drängte sie ihn, von ihrem Vater ein Stück Land zu verlangen. Sie ließ sich vom Esel herabgleiten und Kaleb fragte sie: Was hast du?19Sie antwortete: Gib mir einen Segen! Wenn du mich schon ins Trockenland geschickt hast, dann gib mir auch Wasserstellen! Da gab er ihr die obere und die untere Wasserquelle.20Das ist der Erbbesitz des Stammes der Judäer, entsprechend ihren Sippen:21Die Städte im Bereich des Stammes der Judäer waren folgende:
an der Grenze zu Edom im Negeb: Kabzeel, Eder, Jagur,22Kina, Dimona, Adada,23Kadesch, Hazor, Jitna,24Sif, Telem, Bealot,25Hazor-Hadatta, Kerijot-Hezron, das ist Hazor,26Amam, Schema, Molada,27Hazar-Gadda, Heschmon, Bet-Pelet,28Hazar-Schual, Beerscheba und seine Tochterstädte,[3]29Baala, Ijim, Ezem,30Eltolad, Kesil, Horma,31Ziklag, Madmanna, Sansanna,32Lebaot, Schilhim und En-Rimmon: im Ganzen neunundzwanzig Städte mit ihren Gehöften;[4] (Jos 19,7)33in der Schefela: Eschtaol, Zora, Aschna,34Sanoach, En-Gannim, Tappuach, Enajim,35Jarmut, Adullam, Socho, Aseka,36Schaarajim, Aditajim, Gedera und Gederotajim: vierzehn Städte mit ihren Gehöften;37Zenan, Hadascha, Migdal-Gad,38Dilan, Mizpe, Jokteel,39Lachisch, Bozkat, Eglon,40Kabbon, Lachmas, Kitlisch,41Gederot, Bet-Dagon, Naama und Makkeda: sechzehn Städte mit ihren Gehöften;42Libna, Eter, Aschan,43Jiftach, Aschna, Nezib,44Keïla, Achsib und Marescha: neun Städte mit ihren Gehöften;45Ekron mit ihren Tochterstädten und Gehöften,46von Ekron bis zum Meer alles, was auf der Seite von Aschdod liegt, samt ihren Gehöften;47Aschdod mit ihren Tochterstädten und Gehöften, Gaza mit ihren Tochterstädten und Gehöften bis zum Grenzbach Ägyptens und zum großen Meer mit dem Küstengebiet;48auf dem Gebirge: Schamir, Jattir, Socho,49Danna, Kirjat-Sanna, das ist Debir,50Anab, Eschtemoa, Anim,51Goschen, Holon und Gilo: elf Städte mit ihren Gehöften;52Arab, Duma, Eschan,53Janum, Bet-Tappuach, Afeka,54Humta, Kirjat-Arba, das ist Hebron, und Zior: neun Städte und ihre Gehöfte;55Maon, Karmel, Sif, Jutta,56Jesreel, Jokdeam, Sanoach,57Kain, Gibea und Timna: zehn Städte mit ihren Gehöften;58Halhul, Bet-Zur, Gedor,59Maarat, Bet-Anot und Eltekon: sechs Städte mit ihren Gehöften; Tekoa, Efrata, das ist Betlehem, Pegor, Etam, Kulon, Tatam, Schoresch, Kerem, Gallim, Bet-Ter und Manocho: elf Städte mit ihren Gehöften:[5]60Kirjat-Baal, das ist Kirjat-Jearim, und Rabba: zwei Städte mit ihren Gehöften;61in der Steppe: Bet-Araba, Middin, Sechacha,62Nibschan, Ir-Melach und En-Gedi: sechs Städte mit ihren Gehöften.63Nur die Jebusiter, die in Jerusalem wohnten, konnten die Judäer nicht vertreiben und so wohnen die Jebusiter bis zum heutigen Tag mit den Judäern zusammen in Jerusalem.
1Ved lodtrækning fik klanerne af Judas stamme tildelt jord i det område, der mod sydøst grænser op til Edom og strækker sig helt ned i Zins ørken.2-4Sydgrænsen gik fra Det Døde Havs sydvestlige kant, syd om Akrabbimpasset, videre gennem Zins ørken, syd om Kadesh-Barnea til Hetzron. Så gik den op til Addar, drejede imod Karka og videre til Atzmon, indtil den nåede Egyptens Bæk, som den fulgte helt ud til Middelhavet.5Østgrænsen gik langs Det Døde Hav op til Jordanflodens udløb. Nordgrænsen begyndte ved bugten, hvor Jordanfloden løber ud i Det Døde Hav,6gik nordpå til Bet-Hogla og videre vestpå nord om Bet-ha-Araba til Bohans sten, opkaldt efter Rubens søn.7Derfra løb den gennem Akors dal til Debir, hvor den drejede mod nordvest til Gelilot,[1] som ligger over for Adummimpasset på dalens sydside. Derfra løb grænsen videre til kilderne ved En-Shemesh og videre til En-Rogel,8hvorfra den løb gennem Hinnoms dal og fulgte den sydlige side af Jebus-højdedraget, hvor Jerusalem ligger, derpå mod vest over bjergene på den anden side af Hinnoms dal og ved den nordlige ende af Refaimdalen.9Fra bjergkammen fortsatte den til Neftoakilden og videre til byerne på Efrons bjerg, før den drejede i en bue op til Ba’ala, som Kirjat-Jearim også kaldes.10-11Fra Ba’ala løb den videre til Seirs bjerge forbi byen Kesalon på Jearimbjergets nordlige skråning helt ned til Bet-Shemesh, hvorfra den fortsatte til Timna. Herfra gik grænsen videre til højdedraget nord for Ekron. Her drejede den i en bue mod nord til Shikkaron og videre til Ba’alabjerget, hvorfra den fortsatte til Jabne’el og ud til Middelhavet.12Vestgrænsen var Middelhavet.
Kalebs andel
13Herren havde givet Josva befaling om at overdrage et stykke af Judas territorium til Kaleb. Så han fik lovning på byen Hebron.14Senere drev han de tre anakitter, Sheshaj, Ahiman og Talmaj, bort derfra.[2] (Ri 1,10)15Derefter angreb han byen Debir, der tidligere hed Kirjat-Sefer.16Kaleb havde forinden sagt: „Den, der indtager Kirjat-Sefer, får min datter Aksa til kone.”17Otniel, der var søn af Kalebs bror, Kenaz, erobrede byen og fik som belønning Aksa til kone.18Efter brylluppet bad Aksa sin mand om tilladelse til at tage hjem til sin far og bede om et stykke agerjord. Da hun kom derhen og stod af sit æsel, spurgte Kaleb hende: „Hvad kan jeg gøre for dig?”19„Velsign mig med en afskedsgave. Du har jo bortgiftet mig til det tørre sydland, så jeg har brug for nogle vandkilder.” Så gav Kaleb hende de øvre og de nedre kilder.20Judas stamme fik altså følgende område:21Alle byerne, der lå langs Edoms grænse i sydlandet: Kabtze’el, Eder, Jagur,22Kina, Dimona, Adada,23Kedesh, Hatzor, Jitnan,24Zif, Telem, Ba’alot,25Hatzor-Hadatta, Kerijjot-Hetzron, som også kaldes Hatzor,26Amam, Shema, Molada,27Hatzar-Gadda, Heshmon, Bet-Pelet,28Hatzar-Shual, Be’ersheba, Bishotja29Ba’ala, Ijjim, Esem,30Eltolad, Kesil, Horma,31Ziklag, Madmanna, Sansanna,32Lebaot, Shilhim, Ajin og Rimmon—i alt 29 større byer med tilhørende landsbyer.33Judas stamme fik også følgende byer på bakkeskråningerne mod vest: Eshtaol, Zora, Ashna,34Zanoa, En-Gannim, Tappuach, Enam,35Jarmut, Adullam, Soko, Azeka,36Sha’arajim, Aditajim, Gedera og Gederotajim—i alt 14 større byer med tilhørende landsbyer.37Desuden fik Judas stamme Senan, Hadasha, Migdal-Gad,38Dilan, Mitzpe, Jokte’el,39Lakish, Botzkat, Eglon,40Kabbon, Lahmas, Kitlish,41Gederot, Bet-Dagon, Na’ama og Makkeda—i alt 16 større byer med tilhørende landsbyer.42Desuden var der Libna, Eter, Ashan,43Jifta, Ashna, Nesib,44Keila, Akzib og Maresha—i alt ni større byer med tilhørende landsbyer.45Desuden fik de Ekron med småbyer og landsbyer,46og på vejen fra Ekron til Middelhavet fik de alle byerne på Ashdodsiden med tilhørende landsbyer,47samt selve Ashdod med småbyer og landsbyer, Gaza med de småbyer og landsbyer, der lå langs Middelhavet hele vejen ned til Egyptens Bæk.48Judas stamme fik tillige følgende byer i bjerglandet med tilhørende landsbyer: Shamir, Jattir, Soko,49Danna, Kirjat-Sanna, som også kaldes Debir,50Anab, Eshtemoa, Anim,51Goshen, Holon og Gilo—i alt 11 byer med tilhørende landsbyer.52De fik også Arab, Duma, Eshan,53Janim, Bet-Tappuach, Afek,54Humta, Kirjat-Arba, som også kaldes Hebron, og Sior—i alt ni byer med tilhørende landsbyer.55Desuden fik de Maon, Karmel, Zif, Jutta,56Jizre’el, Jakdam, Zanoa,57Kain, Gibea og Timna—i alt 10 byer med tilhørende landsbyer.58De fik Halhul, Bet-Zur, Gedor,59Ma’arat, Bet-Anot og El-Tekon—i alt seks byer med tilhørende landsbyer. Desuden Tekoa, Efrat, som også kaldes Betlehem, Peor, Etam, Kulon, Tattam, Sores, Kerem, Gallim, Beter og Menoho—i alt 11 byer med tilhørende landsbyer.[3]60Dernæst Kirjat-Ba’al, som også kaldes Kirjat-Jearim, og Rabba, to byer med tilhørende landsbyer.61Endelig fik de følgende seks byer med tilhørende landsbyer i ødemarken: Bet-ha-Araba, Middin, Sekaka,62Nibshan, saltbyen Ir-ha-Melach og En-Gedi.63Men Judas stamme kunne ikke fordrive jebusitterne fra Jerusalem, og derfor bor jebusitterne endnu i dag iblandt dem.