1Ausspruch über die Meerwüste:
Wie Stürme im Negeb dahinfahren, / so kommt es aus der Wüste, / aus einem Furcht erregenden Land.2Eine harte Vision wurde mir kundgetan: / Der Betrüger betrügt, der Verwüster verwüstet.
Zieh herauf, Elam! / Medien, beginne mit der Belagerung! / All ihrem Seufzen mache ich ein Ende. (Jes 33,1)3Darum sind meine Hüften voll Zittern, / Wehen haben mich ergriffen / wie die Wehen einer Gebärenden.
Verstört bin ich vom Hören, / entsetzt vom Sehen.4Mein Herz ist verwirrt, ein Schauder hat mich befallen. / Die Abenddämmerung, meine Lust, hat er mir zum Schrecken gemacht.5Den Tisch bereiten, die Polster ordnen, / essen und trinken! / Steht auf, ihr Fürsten, salbt den Schild! (Dan 5,1)6Denn so hat der Herr zu mir gesagt: / Geh, stell einen Späher auf! / Was er sieht, soll er kundtun.7Sieht er Wagen und Pferdegespanne, / einen Zug von Eseln, einen Zug von Kamelen, / soll er darauf achten, genau darauf achten.8Da rief der Seher: / Auf dem Spähposten, Herr, stehe ich unablässig am Tag und auf meinem Wachtposten / stehe ich bereit alle Nächte.[1]9Und siehe, da kam es: ein Zug von Männern, Pferdegespanne. / Da hob er an und sagte:
Gefallen, gefallen ist Babel / und all ihre Götterbilder hat man zu Boden geschmettert. (Jer 51,8; Offb 14,8; Offb 18,2)10Du, mein gedroschenes Volk / und Sohn meiner Tenne! Was ich gehört habe vom HERRN der Heerscharen, / vom Gott Israels, das habe ich euch kundgetan.
Spruch über Duma
11Ausspruch über Duma.
Aus Seïr ruft man mir zu: / Wächter, wie lang ist noch die Nacht? / Wächter, wie lang ist noch die Nacht?12Der Wächter hat gesagt: / Der Morgen ist gekommen und doch ist es Nacht. / Wenn ihr fragen wollt, so fragt! Kommt noch einmal!
Spruch über Arabien
13Ausspruch in Arabien.
Im Gebüsch, in der Steppe verbringt die Nacht, / ihr Karawanen der Dedaniter!14Bringt dem Durstigen Wasser, / Bewohner des Landes von Tema! / Kommt dem Fliehenden entgegen mit Brot für ihn!15Denn vor den Schwertern sind sie geflohen, / vor dem gezückten Schwert,
vor dem gespannten Bogen, / vor des Krieges Schwere.16Denn so hat der Herr zu mir gesagt: In noch einem Jahr - wie Söldnerjahre -, dann wird es aus sein mit der ganzen Macht Kedars.17Und der Überrest der Bogenzahl für die Helden der Söhne Kedars wird gering sein. Ja, der HERR, der Gott Israels, hat gesprochen.
1Et budskab om ørkenlandet ved havet: Som en hvirvelvind, der fejer hen over Negevs ørken, kommer katastrofen fejende fra et grusomt ørkenland.2Jeg har set et forfærdeligt syn om forræderi og vold. Elam[1] og Medien går til angreb. Babylonien falder, og det er slut med klage og gråd fra de folk, som de undertrykte.3Jeg ryster over hele kroppen, har mavekrampe af rædsel og føler mig som en kvinde, der skal føde. Jeg bliver fortumlet, når jeg hører, hvad Herren har bestemt. Jeg er skrækslagen og blindet af frygt.4Jeg er ør i hovedet og lammet af skræk. Jeg plejede at se frem til morgendagen, nu gruer jeg for den.5Jeg ser, at der dækkes op til fest, hynderne lægges ud, og folk sætter sig til bords. Men pludselig lyder råbet: „Grib jeres våben og gør jer klar til kamp!”6I synet sagde Herren til mig: „Anbring en vagtpost på muren, så han kan melde, hvad han ser.7Når han i det fjerne ser nogle ryttere komme i par[2] eller en karavane af æsler eller kameler, skal han holde ekstra skarpt udkig.”8Vagtposten råber: „Herre, jeg har trofast stået på min post dag efter dag og nat efter nat.9Nu ser jeg rytterne komme i par!” Så lød et råb: „Nu er Babylon faldet! Alle afgudsbillederne ligger knust på jorden!”10Åh, mit folk, som blev tærsket og sigtet, nu har jeg fortalt jer, hvad Herren, den Almægtige, Israels Gud, har sagt.
Profetier om Edom og det arabiske ørkenområde
11Guds budskab om Edom:[3] Der er nogen der råber til mig fra Seir[4]: „Hør, vægter, hvornår er natten forbi? Sig mig, hvor længe det varer, før dagen gryr.”12Vægteren svarer: „Morgenen kommer, men det bliver nat igen. Kom tilbage og spørg mig på et senere tidspunkt.”13Guds budskab om de arabiske stammer: I bliver nødt til at slå lejr for natten i Arabiens[5] buskads, I, som rejser med karavane fra Dedan.[6]14Kom de flygtende i møde med vand og mad, I, der bor i Temas oase.15Med nød og næppe undgik de sværd og pile i krigens terror.16Om et år, siger Herren, er Kedars land besejret,17og der vil kun være nogle få af deres heltemodige bueskytter tilbage. Det er Herrens egne ord. Israels Gud har talt.