2.Korinther 6 | Einheitsübersetzung 2016

Einheitsübersetzung 2016

Gnade und Bewährung

1 Als Mitarbeiter Gottes ermahnen wir euch, dass ihr seine Gnade nicht vergebens empfangt. 2 Denn es heißt: Zur Zeit der Gnade habe ich dich erhört, / am Tag der Rettung habe ich dir geholfen. Siehe, jetzt ist sie da, die Zeit der Gnade; siehe, jetzt ist er da, der Tag der Rettung. (Jes 49,8) 3 Niemandem geben wir auch nur den geringsten Anstoß, damit unser Dienst nicht verhöhnt werden kann. 4 In allem empfehlen wir uns als Gottes Diener: durch große Standhaftigkeit, in Bedrängnis, in Not, in Angst, (1Kor 4,11; 2Kor 4,8; 2Kor 11,23) 5 unter Schlägen, in Gefängnissen, in Zeiten der Unruhe, unter der Last der Arbeit, in durchwachten Nächten, durch Fasten, 6 durch lautere Gesinnung, durch Erkenntnis, durch Langmut, durch Güte, durch den Heiligen Geist, durch ungeheuchelte Liebe, (Gal 5,22) 7 durch das Wort der Wahrheit, in der Kraft Gottes, mit den Waffen der Gerechtigkeit in der Rechten und in der Linken, (Röm 13,12) 8 bei Ehrung und Schmähung, bei übler Nachrede und bei Lob. Wir gelten als Betrüger und sind doch wahrhaftig; 9 wir werden verkannt und doch anerkannt; wir sind wie Sterbende und siehe, wir leben; wir werden gezüchtigt und doch nicht getötet; (Ps 118,17) 10 uns wird Leid zugefügt und doch sind wir jederzeit fröhlich; wir sind arm und machen doch viele reich; wir haben nichts und haben doch alles. (Lk 6,20; 2Kor 8,9; Phil 4,12)

Werbung und Mahnung

11 Unser Mund hat sich für euch aufgetan, Korinther, unser Herz ist weit geworden. 12 In uns ist es nicht zu eng für euch; eng ist es in eurem Herzen. 13 Macht doch als Antwort darauf - ich rede wie zu meinen Kindern - auch euer Herz weit! 14 Beugt euch nicht unter ein fremdes Joch mit Ungläubigen! Was haben denn Gerechtigkeit und Gesetzwidrigkeit miteinander zu tun? Was haben Licht und Finsternis gemeinsam? (5Mo 22,10; Eph 5,7) 15 Was für ein Einklang herrscht zwischen Christus und Beliar? Was hat ein Gläubiger mit einem Ungläubigen gemeinsam?^[1] (1Kor 10,21) 16 Wie verträgt sich der Tempel Gottes mit Götzenbildern? Wir sind doch der Tempel des lebendigen Gottes; denn Gott hat gesprochen: Ich will unter ihnen wohnen und mit ihnen gehen. / Ich werde ihr Gott sein / und sie werden mein Volk sein. (3Mo 26,11; Jer 31,33; Jer 32,38; Hes 37,2; 1Kor 3,16)

3Mo 26,11Jer 31,33Jer 32,38Hes 37,21Kor 3,16

17 Zieht darum weg aus ihrer Mitte / und sondert euch ab, spricht der Herr, / und fasst nichts Unreines an! / Dann will ich euch aufnehmen (Jes 52,11; Jer 51,45; Zef 3,20; Offb 18,4)

Jes 52,11Jer 51,45Zef 3,20Offb 18,4

18 und euer Vater sein und ihr sollt meine Söhne und Töchter sein, spricht der Herr, der Herrscher über das All. (2Sam 7,14)

Bibelen på hverdagsdansk

von Biblica

Se ikke skævt til os på grund af falske anklager

1 Som Guds medarbejdere bønfalder vi jer om at holde fast ved Guds nåde, som I har modtaget. 2 Han har jo sagt: „I nådens time bønhørte jeg dig. Jeg hjalp dig, da du havde brug for frelse.”^[1] Hør efter! Nådens time er nu! Frelseren er her i dag. (Jes 49,8) 3 Vi vil på ingen måde vække anstød hos nogen eller være årsag til kritik af tjenesten for Gud. 4 Nej, alt, hvad vi gør, skulle gerne vise, at det er Gud, vi tjener. Vi har været udholdende under lidelser og vanskeligheder af enhver art. 5 Vi er blevet slået, har været i fængsel og er blevet angrebet af oprørske folkemasser. Vi har slidt og slæbt, våget nætter igennem og fastet mange gange. 6 Altid handler vi ud fra rene motiver, vi tænker, før vi taler, er tålmodige, viser venlighed, følger Helligåndens inspiration og viser kærlighed uden bagtanker. 7 Vi forkynder sandheden og handler i Guds kraft. Vi kæmper med Guds ord som et sværd i højre hånd og med troens skjold i venstre.^[2] (Mt 4,1; Eph 6,13) 8 Vi er blevet hædret, men også foragtet. Nogle taler godt om os, andre håner os. Nogle mener, vi vildleder folk, men vi taler sandt. 9 Nogle ignorerer os, mens andre anerkender os. Vi har været døden nær, og dog lever vi endnu. Vi er blevet pryglet, men dog ikke slået ihjel. 10 Vi har oplevet sorg, men hele tiden glæder vi os. Vi er fattige, men vi beriger alligevel mange. Vi ejer intet, og dog har vi alt. 11 Kære venner i Korinth! Vi har talt frit fra leveren til jer, og I har en stor plads i vores hjerter. 12 Vi ser ikke skævt til jer, men det er jer, der ser skævt til os. 13 Vi elsker jer, som var I vores børn. Kan I ikke have den samme tillid og kærlighed til os, som vi har til jer?

Advarsel mod at gå på kompromis med synden

14 Gør jer ikke til ét med de vantro. Kan godhed og ondskab arbejde sammen? Kan lys og mørke danne team? 15 Kan Kristus og Djævelen trække i samme retning? Kan en troende og en ikke-troende være sammen om at tjene Herren? 16 Er der plads til afguder i Guds tempel? I^[3] er jo Guds tempel, den levende Guds bolig, som han selv har udtrykt det: „Jeg vil bo hos dem og vandre rundt iblandt dem. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.”^[4] (3Mo 26,11; Hes 37,27) 17 Derfor sagde han også: „Gå væk fra dem. Skil jer ud fra dem. Rør ikke noget urent.”^[5] Og den øverste Gud siger: „Jeg vil tage imod jer (Jes 52,11) 18 og være som en Far for jer. I skal være mine sønner og døtre.”^[6] (2Sam 7,14)