2.Korinther 2 | Einheitsübersetzung 2016

Einheitsübersetzung 2016

1 Denn ich entschloss mich, nicht noch einmal zu euch zu kommen und euch zu betrüben. (1Kor 4,21; 2Kor 12,21) 2 Wenn ich euch nämlich betrübe, wer wird mich dann erfreuen? Etwa der, den ich selbst betrübt habe?

Mahnung zur Milde

3 Und eben dies habe ich geschrieben, um nicht bei meinem Kommen von denen betrübt zu werden, die mich erfreuen sollten; ich bin sicher, dass meine Freude auch die Freude von euch allen ist. (2Kor 13,10) 4 Denn ich schrieb euch aus großer Bedrängnis und Herzensnot, unter vielen Tränen, nicht um euch zu betrüben, nein, um euch meine übergroße Liebe spüren zu lassen. (2Kor 7,8) 5 Wenn aber einer Betrübnis verursacht hat, hat er nicht mich betrübt, sondern mehr oder weniger - um nicht zu übertreiben - euch alle. 6 Die Strafe, die dem Schuldigen von der Mehrheit auferlegt wurde, soll genügen. (2Kor 7,11) 7 Deshalb sollt ihr jetzt lieber verzeihen und trösten, damit ein solcher nicht von allzu großer Traurigkeit überwältigt wird. 8 Darum bitte ich euch, ihm gegenüber Liebe walten zu lassen. 9 Gerade deswegen habe ich euch ja auch geschrieben, weil ich wissen wollte, ob ihr wirklich in allen Stücken gehorsam seid. 10 Wem ihr aber verzeiht, dem verzeihe auch ich. Denn auch ich habe, wenn hier etwas zu verzeihen war, im Angesicht Christi um euretwillen verziehen, 11 damit wir nicht vom Satan überlistet werden; wir kennen seine Absichten nur zu gut.

ZWEITER RÜCKBLICK DIE SUCHE NACH TITUS

12 Als ich dann nach Troas kam, um das Evangelium Christi zu verkünden, und mir der Herr eine Tür öffnete, (1Kor 16,9; Kol 4,3) 13 hatte mein Geist dennoch keine Ruhe, weil ich meinen Bruder Titus nicht fand. So nahm ich Abschied von ihnen und reiste nach Mazedonien. (2Kor 7,5)

DER DIENST DES PAULUS

Einleitung und Thema

14 Dank sei Gott, der uns stets im Triumphzug Christi mitführt und durch uns den Duft der Erkenntnis an allen Orten verbreitet! (2Kor 1,3) 15 Denn wir sind Christi Wohlgeruch für Gott unter denen, die gerettet werden, wie unter denen, die verloren gehen. (1Kor 1,18) 16 Den einen sind wir Todesgeruch, der Tod bringt; den anderen Lebensduft, der Leben bringt. Wer aber ist dazu fähig? (2Kor 4,3) 17 Denn wir sind nicht wie die vielen anderen, die mit dem Wort Gottes Geschäfte machen. Wir verkünden es aufrichtig, von Gott her und vor Gott in Christus. (2Kor 3,5; 2Kor 4,2; Phil 1,15)

Bibelen på hverdagsdansk

von Biblica

1 Jeg besluttede altså, at jeg ikke ville aflægge endnu et smertefuldt besøg hos jer. 2 Hvis jeg kom og gjorde jer kede af det, hvem skulle så gøre mig glad? Kan jeg forvente, at dem, jeg gør sørgmodige, skulle kunne opmuntre mig til gengæld? 3 Altså skrev jeg et brev i stedet for. Jeg ville helst ikke komme til jer og risikere at blive nedtrykt i stedet for at blive opmuntret. Jeg er nemlig overbevist om, at I vil glæde jer over at kunne gøre mig glad. 4 Jeg skrev det brev med meget uro i sindet, med tårer i øjnene og med et tungt hjerte. Jeg skrev det ikke for at gøre jer kede af det, men for at I kunne forstå, hvor meget jeg holder af jer.

Tilgiv ham, der svigtede

5 Det er ikke mig, den pågældende mand har bragt sorg over, men det er stort set jer alle sammen. Det er vist ikke for meget sagt, er det? 6 Men nu har han fået straf nok. 7 I skal tilgive og trøste ham, ellers bliver han måske så modløs, at han går til grunde over det. 8 Vis ham, at I elsker ham. 9 En anden grund til at jeg skrev, var, at jeg ville sætte jeres lydighed på prøve. 10 Når I tilgiver ham, gør jeg det også—hvis jeg da har noget at tilgive ham for. Jeg tilgiver ham for jeres skyld og i lydighed mod Kristus, 11 så at Satan ikke skal overrumple os. Hans lumske handlemåde kender vi jo.

I triumftog for Kristus

12 Da jeg ankom til Troas, havde jeg rig anledning til at forkynde budskabet om Kristus. 13 Men jeg havde ikke fred i min ånd, fordi min kære medarbejder Titus endnu ikke var kommet tilbage med nyheder fra sit besøg hos jer. Derfor sagde jeg farvel til menigheden i Troas og rejste videre til Makedonien i håb om at møde ham der. 14 Og Gud være lovet. Hvor vi end går, fører han os altid i sit triumftog, fordi Kristus har sejret, og han bruger os til at bringe budskabet om ham ud til mennesker. 15 Vi er som en duft af Kristus, der stiger op til ære for Gud, både overfor dem, der frelses, og overfor dem, der fortabes. 16 De, der er på vej til fortabelsen, betragter os med afsky, og det fører dem i døden, men de, der er på vej til frelsen, opfanger duften af liv, og det fører dem ind i det evige liv. Hvem er værdig og egnet til en sådan opgave? 17 Vi er ikke som dem, der udnytter Guds ord til egen fordel. Nej, vi er sendt af Gud, og vi forkynder hans ord redeligt og sandt. Vi står jo til ansvar over for ham og taler de ord, vi har fra Kristus.