1Eure Ältesten ermahne ich, als Mitältester und Zeuge der Leiden Christi, der auch an der Herrlichkeit teilhaben soll, die sich offenbaren wird:2Weidet die euch anvertraute Herde Gottes, nicht gezwungen, sondern freiwillig, wie Gott es will; auch nicht aus Gewinnsucht, sondern mit Hingabe; (1Tim 3,3; Tit 1,7)3seid nicht Beherrscher der Gemeinden, sondern Vorbilder für die Herde! (Phil 3,17; Tit 2,7)4Wenn dann der oberste Hirt erscheint, werdet ihr den nie verwelkenden Kranz der Herrlichkeit empfangen.5Sodann, ihr Jüngeren: Ordnet euch den Ältesten unter! Alle aber begegnet einander in Demut! Denn Gott tritt Stolzen entgegen, Demütigen aber schenkt er seine Gnade. (Spr 3,34; Jak 4,6)6Beugt euch also in Demut unter die mächtige Hand Gottes, damit er euch erhöht, wenn die Zeit gekommen ist![1]7Werft alle eure Sorge auf ihn, denn er kümmert sich um euch! (Ps 54,9; Weis 12,13)
Zuversicht trotz Bedrängnis
8Seid nüchtern, seid wachsam! Euer Widersacher, der Teufel, geht wie ein brüllender Löwe umher und sucht, wen er verschlingen kann. (Ps 22,14; 1Petr 1,13; 1Petr 4,7)9Leistet ihm Widerstand in der Kraft des Glaubens! Wisst, dass eure Brüder und Schwestern in der Welt die gleichen Leiden ertragen.10Der Gott aller Gnade aber, der euch in Christus zu seiner ewigen Herrlichkeit berufen hat, wird euch, die ihr kurze Zeit leiden müsst, wieder aufrichten, stärken, kräftigen und auf festen Grund stellen.[2]11Sein ist die Macht in Ewigkeit. Amen.[3] (1Petr 4,11)
1Og nu et ord til jer, der er ledere i en menighed. Jeg er selv leder og var vidne til,[1] hvordan Kristus måtte lide, og jeg vil sammen med jer få del i hans herlighed, når den engang åbenbares. Jeg beder jer nu:2Vær gode hyrder for den del af Guds hjord, I har fået ansvar for. Jeres tjeneste skal bygge på ønsket om at gøre Guds vilje og ikke fordi, I føler jer tvunget til det. Gør det ikke for pengenes skyld, men fordi I gerne vil.3Pas på ikke at se menigheden som nogle, I hersker over, men vær et forbillede for dem.4Når så overhyrden kommer, vil I blive belønnet med en herlig sejrskrans, der aldrig visner.5Også jer unge har jeg et ord til: I skal underordne jer lederne. Ja, I skal alle sammen være ydmyge over for hinanden, for „Gud modarbejder de hovmodige, men de ydmyge giver han nåde.”[2] (Spr 3,34; Jak 4,6)6Hvis I vil bøje jer under Guds vældige magt, vil han ophøje jer, når tiden er inde til det.7Kast alle jeres bekymringer på ham, for han har omsorg for jer.8Vær altid på vagt over for jeres modstander, Djævelen, for han strejfer omkring som en brølende løve på jagt efter et offer.9Vær stærke i troen og stå hans fristelser imod. Tænk på, at andre kristne over hele verden må gennemgå de samme lidelser, som I skal igennem.10Det er kun en kort tid, I må lide. Al nådes Gud, som gennem Kristus har kaldet jer til evig herlighed, vil opmuntre, støtte, styrke og befæste jer.11Ham tilhører magten i al evighed. Amen.
Hilsener
12Jeg har skrevet dette brev med hjælp fra min trofaste medarbejder Silas for i korthed at opmuntre jer og forsikre jer om, at den Guds nåde, I har taget imod, er sandhed. Hold fast ved det.13Mange hilsener fra menigheden her i Rom,[3] der er udvalgt sammen med jer. Også min nære ven og medarbejder Markus skal jeg hilse fra.14Nu må I hilse hinanden med et helligt kindkys. Fred være med alle jer, som tilhører Kristus.