1Der Mensch erkannte Eva, seine Frau; sie wurde schwanger und gebar Kain. Da sagte sie: Ich habe einen Mann vom HERRN erworben.2Sie gebar ein zweites Mal, nämlich Abel, seinen Bruder. Abel wurde Schafhirt und Kain Ackerbauer.[1] (1Mo 2,5; 1Mo 3,23)3Nach einiger Zeit brachte Kain dem HERRN eine Gabe von den Früchten des Erdbodens dar;4auch Abel brachte eine dar von den Erstlingen seiner Herde und von ihrem Fett. Der HERR schaute auf Abel und seine Gabe, (Hebr 11,4)5aber auf Kain und seine Gabe schaute er nicht. Da überlief es Kain ganz heiß und sein Blick senkte sich.6Der HERR sprach zu Kain: Warum überläuft es dich heiß und warum senkt sich dein Blick?7Ist es nicht so: Wenn du gut handelst, darfst du aufblicken; wenn du nicht gut handelst, lauert an der Tür die Sünde. Sie hat Verlangen nach dir, doch du sollst über sie herrschen.8Da redete Kain mit Abel, seinem Bruder. Als sie auf dem Feld waren, erhob sich Kain gegen Abel, seinen Bruder, und tötete ihn.[2]9Da sprach der HERR zu Kain: Wo ist Abel, dein Bruder? Er entgegnete: Ich weiß es nicht. Bin ich der Hüter meines Bruders?10Der HERR sprach: Was hast du getan? Das Blut deines Bruders erhebt seine Stimme und schreit zu mir vom Erdboden.11So bist du jetzt verflucht, verbannt vom Erdboden, der seinen Mund aufgesperrt hat, um aus deiner Hand das Blut deines Bruders aufzunehmen.12Wenn du den Erdboden bearbeitest, wird er dir keinen Ertrag mehr bringen. Rastlos und ruhelos wirst du auf der Erde sein.13Kain antwortete dem HERRN: Zu groß ist meine Schuld, als dass ich sie tragen könnte.14Siehe, du hast mich heute vom Erdboden vertrieben und ich muss mich vor deinem Angesicht verbergen; rastlos und ruhelos werde ich auf der Erde sein und jeder, der mich findet, wird mich töten.15Der HERR aber sprach zu ihm: Darum soll jeder, der Kain tötet, siebenfacher Rache verfallen. Darauf machte der HERR dem Kain ein Zeichen, damit ihn keiner erschlage, der ihn finde. (1Mo 4,23)16So zog Kain fort, weg vom HERRN und ließ sich im Land Nod nieder, östlich von Eden.[3]
Die Nachkommen Kains
17Kain erkannte seine Frau; sie wurde schwanger und gebar Henoch. Kain wurde der Erbauer einer Stadt und nannte die Stadt nach dem Namen seines Sohnes Henoch.18Dem Henoch wurde Irad geboren; Irad zeugte Mehujaël, Mehujaël zeugte Metuschaël und Metuschaël zeugte Lamech.19Lamech nahm sich zwei Frauen; der Name der einen war Ada und der Name der anderen Zilla.20Ada gebar Jabal; er wurde der Stammvater derer, die in Zelten wohnen und vom Viehbesitz leben.21Der Name seines Bruders war Jubal; er wurde der Stammvater aller Leier- und Flötenspieler.22Auch Zilla gebar, und zwar Tubal-Kajin, der die Geräte aller Erz- und Eisenhandwerker schmiedete. Die Schwester Tubal-Kajins war Naama.23Lamech sagte zu seinen Frauen:
Ada und Zilla, hört auf meine Stimme, / ihr Frauen Lamechs, horcht meiner Rede! / Ja, einen Mann erschlage ich für meine Wunde / und ein Kind für meine Strieme.24Wird Kain siebenfach gerächt, / dann Lamech siebenundsiebzigfach. (1Mo 4,15)
Set und Enosch
25Adam erkannte noch einmal seine Frau. Sie gebar einen Sohn und gab ihm den Namen Set, Setzling. Denn sie sagte: Gott setzte mir einen anderen Nachkommen anstelle Abels, weil Kain ihn getötet hat.[4]26Auch dem Set wurde ein Sohn geboren und er gab ihm den Namen Enosch. Damals fing man an, den Namen des HERRN anzurufen.[5]
1Adam lå hos sin kone, Eva, og hun blev gravid og fødte en søn, som fik navnet Kain, for—som hun sagde: „Med Guds hjælp har jeg fået[1] en søn.”2Hendes næste søn fik navnet Abel.[2] Abel vogtede får, og Kain dyrkede jorden.3Engang bragte Kain en offergave til Gud af sin høst.4Abel bragte også en offergave, det bedste kød fra sine førstefødte lam. Gud accepterede Abels offergave,5men ikke Kains. Det blev Kain meget vred og bitter over.6„Hvorfor er du vred?” spurgte Gud. „Hvorfor går du og kigger ned i jorden?7Når du gør det gode, kan du frit se andre i øjnene. Hvis du derimod gør, hvad der er ondt, så lurer synden ved din dør. Den ønsker at overmande dig, men du skal være herre over den.”8En dag sagde Kain til sin bror, Abel: „Lad os gå en tur ud på marken.” Mens de var derude, overfaldt Kain sin bror og slog ham ihjel.9Så spurgte Gud Kain: „Hvor er din bror, Abel?” „Hvor skulle jeg vide det fra?” svarede Kain. „Jeg skal vel ikke gå og holde øje med ham!”10Men Gud sagde: „Hvad har du dog gjort? Din brors blod råber til mig fra jorden.11Derfor skal du forvises fra agerjorden, som har drukket din brors blod.12Den skal ikke længere give dig føden. Fra nu af skal du vandre hvileløst fra sted til sted.”13Kain blev fortvivlet. „Den straf er ikke til at bære!” udbrød han.14„Du jager mig væk fra mine marker og gør mig hjemløs. Du støder mig bort fra din beskyttelse, så enhver, der ser mig, kan slå mig ihjel.”15Men Gud svarede: „Hvis du bliver slået ihjel, skal du blive hævnet syv gange.” Så satte Gud et mærke på Kain som en advarsel, så ingen ville turde slå ham ihjel.16Derpå rejste Kain væk fra Gud og bosatte sig i landet Nod,[3] som lå øst for Eden.
Kains slægt
17Kain lå hos sin kone, og hun blev gravid og fødte en søn, som fik navnet Enok. Kain grundlagde også en by og kaldte den Enok efter sin søn.18Enok blev far til Irad, Irad blev far til Mehujael, Mehujael blev far til Metushael, og Metushael blev far til Lemek.19Lemek tog sig to koner, Ada og Silla.20Ada fik en søn, som fik navnet Jabal. Han blev stamfar til dem, der bor i telte og holder kvæg.21Hans bror hed Jubal og blev stamfar til dem, der spiller på lyre og fløjte.22Silla fik en søn, som blev kaldt Tubal-Kain. Han blev stamfar til dem, der smeder kobber[4] og jern. Tubal-Kain havde en søster ved navn Na’ama.23Lemek sagde engang til sine koner: „Ada og Silla, hør på mig, lyt til, hvad jeg siger! Jeg har dræbt en ung mand som hævn for et sår, en dreng som hævn for en skramme.24Hvis Kain skulle hævnes 7 gange, så skal jeg hævnes 77 gange!”
Adam og Eva får sønnen Set
25Adam og Eva fik en søn mere, som de kaldte Set,[5] for—som Eva sagde: „Gud har givet mig en anden søn i stedet for Abel, som Kain slog ihjel.”26Set fik senere en søn, som han kaldte Enosh. På den tid begyndte man at påkalde og tilbede Gud som Herren over alle ting.