Gestalte mit uns ERF Bibleserver. Einfach an unserer Umfrage teilnehmen und gewinnen. Jetzt teilnehmen
Deine Anregungen und Wünsche bei der Weiterentwicklung von ERF Bibleserver sind uns wichtig! Einfach an unserer Umfrage teilnehmen und gewinnen. Jetzt teilnehmen
Din browser er ikke opdateret. Hvis ERF Bibleserver er meget langsom, venligst opdater din browser.
1I et andet syn viste Herren mig ypperstepræsten Josva stå foran Herrens engel, mens Satan stod ved hans højre side og anklagede ham.2Herrens engel sagde til Satan: „Så er det nok med dine anklager, Satan! Herren vil straffe dig, for denne mand er som et forkullet stykke træ, reddet ud af ilden.”3Jeg så, at Josva stod foran englen i snavsede klæder.4Herrens engel sagde da til de omkringstående engle: „Tag det snavsede tøj af ham.” Og henvendt til Josva sagde han: „Jeg har tilgivet dine synder. Nu får du en ren og ny dragt.”5„Sæt også en ren turban på hans hoved,” sagde englen til sine hjælpere. Så gav de ham en ren turban og en ny dragt på.6Derefter sagde Herrens engel til Josva:7„Hør hvad Herren siger: Hvis du vil adlyde mine befalinger og samvittighedsfuldt udføre dit hverv, vil jeg gøre dig til leder og vogter af mit tempel, og du skal få samme direkte adgang til mig som englene, der står her.8Hør efter, Josva! Du er ypperstepræsten, og sammen med de andre præster er du et symbol på den tjener, jeg vil sende engang: Spiren.[1] (Jer 23,5)9-10På en enkelt dag vil jeg fjerne den skyld, der ligger over landet. Når den dag kommer, kan I igen trygt byde jeres venner velkomne og nyde freden under vinrankens og figentræets skygge. Se på den sten, som jeg har anbragt foran dig, Josva. Den har syv øjne, og jeg vil skrive noget på den.”