Din browser er ikke opdateret. Hvis ERF Bibleserver er meget langsom, venligst opdater din browser.

Login
... og brug alle funktioner!

  • Læs det1. Mose 3
  • Noter
  • Bogmærker
  • Likes
  • Historie
  • Ordbøger
  • Læseplan
  • Grafik
  • Videoer
  • Særlige lejligheder
  • Giv
  • Blog
  • Nyhedsbrev
  • Partner
  • Hjælp
  • Kontakt
  • Alexa Skill
  • Til webmasters
  • Privatlivspolitik
  • Accessibility Statement
  • Databeskyttelsesforordningen (GDPR)
  • Aftryk
  • Language: Dansk
© 2025 ERF
Log ind gratis

Salme 94

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica

Herren er dommer

1 Herre, du er en retfærdig dommer. Vis din herlighed ved at dømme de skyldige. 2 Afsig din dom over menneskene, lad de stolte få den straf, de fortjener. 3 Åh, Herre, hvor længe skal de onde hovere, hvor længe får de lov til at gå fri? 4 De udspyr trusler til alle sider, de bryster sig af deres evindelige ondskab. 5 Herre, de undertrykker dit udvalgte folk, de plager dem, der tilhører dig. 6 De myrder både enker og de fremmede i landet, de dræber de forældreløse børn. 7 De siger, at du slet ikke ser det, at Israels Gud ikke opdager, hvad de gør. 8 Tænk jer dog om, I tåber! Fatter I da slet ingenting? 9 Er han, som skabte øjet, ikke i stand til at se? Er han, som skabte øret, ikke i stand til at høre? 10 Er han, som styrer verden, ikke i stand til at straffe? Han, som giver mennesker kundskab, har kendskab til alt. 11 Han kender menneskenes tanker, han ved, at de er uden værdi. 12 Det er en velsignelse at blive irettesat af Herren, for man lærer at adlyde hans lov. 13 Man slipper for en masse problemer, og han overvinder alle ens fjender. 14 Herren vil ikke forkaste sit folk, han lader ikke sine egne i stikken. 15 Retfærdigheden skal sejre til sidst, de retskafne længes efter at se det ske. 16 Hvem beskyttede mig mod de onde? Hvem skærmede mig mod forbryderne? 17 Havde Herren ikke hjulpet mig, havde det været ude med mig. 18 Da jeg råbte til dig i min nød, hjalp du mig, Herre, for du er trofast. 19 Når bekymringerne vælter ind over mig, så styrker du mig og giver mig nyt mod. 20 De onde regenter gør oprør imod dig, når de vedtager uretfærdige love. 21 De anklager retskafne mennesker og dømmer uskyldige til døden. 22 Men Herren er min tilflugt, min Gud vil beskytte mig. 23 Han straffer de onde på grund af deres synd, han udrydder dem på grund af deres ondskab. Herren, vor Gud, vil gøre det af med dem. 

Bibelen på hverdagsdansk TM
(The Bible in Everyday Danish TM)
Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc.
Used with permission. All rights reserved worldwide.

“Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.