Din browser er ikke opdateret. Hvis ERF Bibleserver er meget langsom, venligst opdater din browser.

Login
... og brug alle funktioner!

  • Læs det1. Mose 3
  • Noter
  • Bogmærker
  • Likes
  • Historie
  • Ordbøger
  • Læseplan
  • Grafik
  • Videoer
  • Særlige lejligheder
  • Giv
  • Blog
  • Nyhedsbrev
  • Partner
  • Hjælp
  • Kontakt
  • Alexa Skill
  • Til webmasters
  • Privatlivspolitik
  • Accessibility Statement
  • Databeskyttelsesforordningen (GDPR)
  • Aftryk
  • Language: Dansk
© 2025 ERF
Log ind gratis

3. Mosebog 2

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica

Regler for afgrødeofre, henvendt til folket

1 Den, der ønsker at bringe Herren et afgrødeoffer, skal tage noget af sit bedste mel, hælde olivenolie over og drysse røgelse ovenpå. 2 Derefter skal han bringe det til en af præsterne, som skal brænde en håndfuld af det på alteret som et lifligt mindeoffer for Herren. 3 Resten af melet tilfalder præsterne som deres andel af Herrens højhellige ildoffer. 4 Hvis nogen ønsker at bringe ovnbagt brød som et offer til Herren, skal brødet bages af det bedste mel og olivenolie, og der må ikke være surdej i det. Både rundbrød og fladbrød bagt med olivenolie, men uden surdej, kan bringes som offergave. 5 Også hvis offergaven er bagt på en plade over ildstedet, skal brødet bages af det bedste mel og olivenolie uden surdej. 6 Bræk brødet i stykker og hæld olivenolie over det, så gælder også det som et afgrødeoffer. 7 Hvis offergaven er tilberedt i en gryde med låg, skal I stadig bruge det bedste mel, blandet med olivenolie. 8 Uanset hvordan afgrødeofferet er tilberedt, skal du bringe det til præsterne, som vil sørge for, at det bliver overbragt til Herren. 9 Præsterne skal kun brænde en del af offeret som et lifligt afgrødeoffer for Herren. 10 Resten tilfalder dem som deres retmæssige del af Herrens højhellige ildoffer. 11 I må ikke syrne det mel, I bruger til afgrødeofrene, for hverken surdej eller honning er tilladt i forbindelse med Herrens ildofre. 12 Brød, der er bagt med surdej eller honning, må I gerne bringe som høstoffer, men ikke som brændoffer. 13 Ethvert afgrødeoffer skal indeholde salt, for saltet symboliserer jeres troskab mod Guds pagt. Så glem ikke saltet. 14 Hvis I ønsker at bringe et offer fra den tidlige høst, skal I riste friske, nyhøstede bygkerner og knuse dem. 15 Siden det er et afgrødeoffer, skal I hælde olivenolie over det og drysse røgelse på. 16 Præsterne skal så tage en del af de knuste kerner, olivenolien og al røgelsen og brænde det som et lifligt mindeoffer for Herren. 

Bibelen på hverdagsdansk TM
(The Bible in Everyday Danish TM)
Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc.
Used with permission. All rights reserved worldwide.

“Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.