1Til korlederen: Synges til melodien „En søns død.” En sang af David.2Jeg vil prise dig, Herre, af hele mit hjerte, fortælle om dine undere dag efter dag.3Jeg fryder mig over dig og synger lovsange til dig, for du er den almægtige Gud.4Mine fjender vendte om og flygtede, du jog dem på flugt og fældede dem.5Du skaffede mig oprejsning og afsagde en retfærdig dom.6Du gik i rette med folkeslagene, du udryddede de onde mennesker, så deres navne er glemt for altid.7Mine fjender blev fuldstændig knust, deres byer blev lagt i ruiner, man husker dem ikke mere.8Herren regerer i evighed, han sidder som dommer på sin trone.9Han er fair, når han dømmer folkene, han regerer verden med retfærdighed.10De undertrykte søger tilflugt hos Herren, han hjælper dem i modgang og trængsel.11De, som kender dig, Herre, stoler på dig, du skuffer ikke dem, der søger din hjælp.12Syng af fryd for Herren, som troner på Zion, lad verden høre om hans store undere.13Han husker og hævner uret og drab, han glemmer ikke de svages råb.14Vær mig nådig, Herre, for mine fjender er ude efter mig. Herre, riv mig ud af dødens gab.15Så vil jeg prise dig på Jerusalems torve, og fryde mig over, at du frelste mig.16Fjenderne ender i deres egen faldgrube, de bliver fanget i deres egne fælder.17Herren er kendt for sin retfærdighed, de onde indfanges af deres egen ondskab.18De ugudelige ender i den evige død, det gælder alle, som gør oprør mod Gud.19Men de ydmyge bliver ikke ladt i stikken, de undertryktes håb bliver ikke gjort til skamme.20Herre, lad ikke de onde sejre, men udmål den straf, de fortjener.21Lad dem frygte og bæve, så de indser, at de kun er mennesker.
Müzik şefi için - <<Oğulun Ölümü>> makamında - Davut'un mezmuru
1[1] Ya RAB, bütün yüreğimle sana şükredeceğim, Yaptığın harikaların hepsini anlatacağım.2Sende sevinç bulacak, coşacağım, Adını ilahilerle öveceğim, ey Yüceler Yücesi!3Düşmanlarım geri çekilirken, Sendeleyip ölüyorlar senin önünde.4Çünkü hakkımı, davamı sen savundun, Adil yargıç olarak tahta oturdun.5Ulusları azarladın, kötüleri yok ettin, Sonsuza dek adlarını sildin.6Yok olup gitti düşmanlar sonsuza dek, Kökünden söktün kentlerini, Anıları bile silinip gitti.7Oysa RAB sonsuza dek egemenlik sürer, Yargı için kurmuştur tahtını;8O yönetir doğrulukla dünyayı, O yargılar adaletle halkları.9RAB ezilenler için bir sığınak, Sıkıntılı günlerde bir kaledir.10Seni tanıyanlar sana güvenir, Çünkü sana yönelenleri hiç terk etmedin, ya RAB.11Siyon'da oturan RAB'bi ilahilerle övün! Yaptıklarını halklar arasında duyurun!12Çünkü dökülen kanın hesabını soran anımsar, Ezilenlerin feryadını unutmaz.13Acı bana, ya RAB! Ey beni ölümün eşiğinden kurtaran, Benden nefret edenler yüzünden çektiğim sıkıntıya bak!14Öyle ki, övgüye değer işlerini anlatayım, Siyon Kenti'nin kapılarında Sağladığın kurtuluşla sevineyim.15Uluslar kendi kazdıkları kuyuya düştü, Ayakları gizledikleri ağa takıldı.16Adil yargılarıyla RAB kendini gösterdi, Kötüler kendi kurdukları tuzağa düştü. Higayon[2] sela17Kötüler ölüler diyarına gidecek, Tanrı'yı unutan bütün uluslar...18Ama yoksul büsbütün unutulmayacak, Mazlumun umudu sonsuza dek kırılmayacak.19Kalk, ya RAB! İnsan galip çıkmasın, Huzurunda yargılansın uluslar!20Onlara dehşet saç, ya RAB! Sadece insan olduklarını bilsin uluslar. Sela