1Til korlederen: En visdomssang af David i mahalat-stil.[1]2Tåberne mener, at Gud ikke findes. De er fordærvede i tanke og handling. Ingen gør det gode, ikke én eneste.3Fra himlen ser Gud på menneskene: Er der nogen, der er forstandige? Er der nogen, der søger ham?4Nej, alle er faldet fra, forgiftede af synd. Ingen gør noget godt, ikke én eneste.5„Fatter de da intet?” siger Gud. „De forsynder sig uden at blinke, og de regner slet ikke med mig.”6En dag skal de gribes af rædsel, fyldes af frygt som aldrig før. Gud vil udrydde dem, der angriber hans folk. De bliver slået, fordi Gud har forkastet dem.7Gid Gud ville sende sin frelse fra Zion og redde Israels folk. Når Gud griber ind og genrejser sit folk, da bliver der jubel og glæde i Israel.
Müzik şefi için - Mahalat makamında Davut'un Maskili
1[1] Akılsız içinden, ‹‹Tanrı yok!›› der. İnsanlar bozuldu, iğrençlik aldı yürüdü, İyilik eden yok. (Salm 14,1)2Tanrı göklerden bakar oldu insanlara, Akıllı, Tanrı'ya yönelen biri var mı diye.3Hepsi saptı, Tümü yozlaştı, İyilik eden yok, Bir kişi bile!4Suç işleyenler görmüyor mu? Halkımı ekmek yer gibi yiyor, Tanrı'ya yakarmıyorlar.5Ama korkulmayacak yerde korkacaklar, Çünkü Tanrı seni kuşatanların kemiklerini dağıtacak, Onları reddettiği için hepsini utandıracak.6Keşke İsrail'in kurtuluşu Siyon'dan gelse! Tanrı halkını eski gönencine kavuşturunca, Yakup soyu sevinecek, İsrail halkı coşacak.