1Til korlederen: En sang af David.2Herre, jeg søger ly hos dig, for du svigter mig aldrig. Kom og red mig, for du er altid trofast.3Bøj dig og lyt til min bøn, grib ind og red mig hurtigt. Vær du min fæstning og mit tilflugtssted, hvor mine fjender ikke kan nå mig.4Ja, du er min klippeborg og min fæstning. Hjælp mig igen, og jeg vil ære dig.5Gør mig fri af den fælde, mine fjender har sat, for du er mit håb og min tilflugt.6Mit liv er i dine hænder.[1] Frels mig, Herre, min trofaste Gud.7Jeg hader dem, der dyrker jammerlige afguder. Jeg stoler altid selv på dig og din magt.8Jeg jubler over din trofaste nåde, for du kender mine problemer, og du har set mine lidelser.9Du udleverede mig ikke til fjenden, men førte mig til et sikkert sted.10Herre, vær mig nådig, for jeg er i nød. Mine øjne er røde af gråd, mit indre fortæres af smerte.11Jeg er døden nær af sorg, mine dage går med at sukke. Mit livsmod er brudt, min krop sygner hen.12Mine fjender håner mig, mine naboer spotter mig. Mine venner frygter mig, de flygter, når de ser mig på gaden.13De har afskrevet mig, som var jeg allerede død, jeg er kasseret som en krukke, der blev knust.14Jeg hører, hvad der hviskes i krogene, jeg ved, jeg er omringet af fjender. De rotter sig sammen imod mig, de planlægger at slå mig ihjel.15Men Herre, jeg stoler på dig. Jeg siger: „Du er min Gud!16Mit liv er i dine hænder. Red mig fra alle mine fjender.17Se i nåde til din stakkels tjener, frels mig, min trofaste Gud.”18Herre, lad mig ikke i stikken, når jeg råber til dig om hjælp. Gør det af med de onde mennesker, lad dem synke stumme i graven.19Sæt en stopper for deres falske anklager, luk munden på de hovmodige løgnere, som anklager de gudfrygtige uden grund.20Hvor er din godhed dog stor, du velsigner alle, der ærer dig. Enhver kan se din nåde over dem, der søger din hjælp.21Du beskytter dem, der adlyder dig, de er skærmet mod vold og overgreb. Du holder din hånd over dem og renser dem fra de falske anklager.22Jeg priser dig, Herre, for din trofaste nåde. Du reddede mig, da jeg var omringet af fjender.23Jeg sagde i min angst, „Herren har forladt mig.” Men du hørte min bøn, da jeg råbte om hjælp.24Følg Herren, alt hans folk, for han beskytter de lydige, men straffer de oprørske.25Hold ud og tab ikke modet, I, der stoler på Herren.
1Ya RAB, sana sığınıyorum. Utandırma beni hiçbir zaman! Adaletinle kurtar beni! (Salm 71,1)2Kulak ver bana, Çabuk yetiş, kurtar beni; Bir kaya ol bana sığınmam için, Güçlü bir kale ol kurtulmam için!3Madem kayam ve kalem sensin, Öncülük et, yol göster bana Kendi adın uğruna.4Bana kurdukları tuzaktan uzak tut beni, Çünkü sığınağım sensin.5Ruhumu ellerine bırakıyorum, Ya RAB, sadık Tanrı, kurtar beni.6Değersiz putlara bel bağlayanlardan tiksinirim, RAB'be güvenirim ben.7Sadakatinden ötürü sevinip coşacağım, Çünkü düşkün halimi görüyor, Çektiğim sıkıntıları biliyorsun,8Beni düşman eline düşürmedin, Bastığım yerleri genişlettin.9Acı bana, ya RAB, sıkıntıdayım, Üzüntü gözümü, canımı, içimi kemiriyor.10Ömrüm acıyla, Yıllarım iniltiyle tükeniyor, Suçumdan ötürü gücüm zayıflıyor, Kemiklerim eriyor.11Düşmanlarım yüzünden rezil oldum, Özellikle komşularıma. Tanıdıklarıma dehşet salar oldum; Beni sokakta görenler benden kaçar oldu.12Gönülden çıkmış bir ölü gibi unutuldum, Kırılmış bir çömleğe döndüm.13Birçoğunun fısıldaştığını duyuyorum, Her yer dehşet içinde, Bana karşı anlaştılar, Canımı almak için düzen kurdular.14Ama ben sana güveniyorum, ya RAB, ‹‹Tanrım sensin!›› diyorum.15Hayatım senin elinde, Kurtar beni düşmanlarımın pençesinden, Ardıma düşenlerden.16Yüzün kulunu aydınlatsın, Sevgi göster, kurtar beni!17Utandırma beni, ya RAB, sana sesleniyorum; Kötüler utansın, ölüler diyarında sesleri kesilsin.18Sussun o yalancı dudaklar; Doğru insana karşı Gururla, tepeden bakarak, Küçümseyerek konuşan dudaklar.19İyiliğin ne büyüktür, ya RAB, Onu senden korkanlar için saklarsın, Herkesin gözü önünde, Sana sığınanlara iyi davranırsın.20İnsanların düzenlerine karşı, Koruyucu huzurunla üzerlerine kanat gerersin; Saldırgan dillere karşı Onları çardağında gizlersin.21RAB'be övgüler olsun, Kuşatılmış bir kentte Sevgisini bana harika biçimde gösterdi.22Telaş içinde demiştim ki, ‹‹Huzurundan atıldım!›› Ama yardıma çağırınca seni, Yalvarışımı işittin.23RAB'bi sevin, ey O'nun sadık kulları! RAB kendisine bağlı olanları korur, Büyüklenenlerin ise tümüyle hakkından gelir.24Ey RAB'be umut bağlayanlar, Güçlü ve yürekli olun!