En bøn om frelse med lovprisning af Herrens trofaste hjælp
1Til korlederen: Synges til melodien „Morgenrødens rådyr”. En sang af David.2Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Hvorfor hjælper du mig ikke? Hvorfor lytter du ikke til mit skrig?3Dag efter dag råber jeg til dig, men du svarer mig ikke. Hver nat hører du min røst, men du giver mig ingen trøst.4Du sidder på din hellige trone, du er den, som Israel lovsynger.5Vore forfædre stolede på dig, og du reddede dem.6Du hørte deres nødråb og befriede dem, du skuffede aldrig deres tillid til dig.7Men jeg føler mig som en ussel orm, jeg bliver hånet og foragtet af alle.8Enhver, der ser mig, griner ad mig, ryster på hovedet eller vrænger ad mig.9„Er det ham, der stoler på Herren?” håner de. „Så lad os se, om Herren redder ham. Hvis Herren elsker ham så meget, så burde han gribe ind og frelse ham!”10Herre, du var der, da jeg blev født, du gav mig tryghed ved min mors bryst.11Fra fødslen har du været den, der hjalp mig, hele mit liv har du været min Gud.12Hold dig ikke borte fra mig nu, for jeg er undergangen nær, og ingen andre kan hjælpe mig.13Frygtindgydende fjender har omringet mig, som en hjord af vilde tyre fra Bashan.14Som sultne og brølende løver kommer de imod mig med åbent gab.15Min styrke er sivet bort som vand i sandet, alle mine knogler føles, som er de gået af led, mit hjerte hamrer i halsen på mig.16Mine læber er tørre som potteskår, min tunge klistrer til ganen, du har bragt mig til gravens rand.17Mine fjender kredser omkring mig som hunde, en bande af forbrydere omringer mig. De har gennemboret[1] mine hænder og fødder.18Jeg kan tælle alle mine knogler. Med skadefryd stirrer fjenderne på mig.19De deler mine klæder imellem sig og trækker lod om min kjortel.20Herre, hold dig ikke på afstand. Du er min redning, kom mig til hjælp.21Frels mig fra døden, red mig fra de vilde hunde.22Lad mig undslippe løvens gab, lad mig ikke blive dræbt af vildoksens horn. Gud, du har hørt min bøn.23Jeg vil fortælle om dig til mine landsmænd, jeg vil synge din pris midt i en stor forsamling.24Pris Herren, I, der kender ham, giv ham ære, Jakobs efterkommere, vis ham ærefrygt, Israels folk,25for han lod ikke den fortvivlede i stikken, han vendte sig ikke bort og gik sin vej. Han lyttede til mit råb om hjælp.26Jeg vil lovsynge dig, når folket samles, jeg vil opfylde mine løfter for øjnene af dit folk.27De ydmyge skal spise og alle blive mætte, de, som beder dig om hjælp, skal prise dig. Må de altid leve under din velsignelse.28Alverden skal se det og vende sig til dig, Herre, alle folkeslag skal komme og tilbede dig.29For magten tilhører dig, du er Konge over alle nationer.30Alle de fornemme og rige skal bøje sig for dig. Alle dødelige mennesker skal knæle ned for dig.31Jeg vil leve for dig, og min slægt skal tjene dig. De kommende generationer skal høre om dine underfulde gerninger.32De skal fortælle om din nåde og frelse til slægter, som endnu ikke er født.
Müzik şefi için - <<Tan Geyiği>> makamında - Davut'un mezmuru
1Tanrım, Tanrım, beni neden terk ettin? Niçin bana yardım etmekten, Haykırışıma kulak vermekten uzak duruyorsun?2Ey Tanrım, gündüz sesleniyorum, yanıt vermiyorsun, Gece sesleniyorum, yine rahat yok bana.3Oysa sen kutsalsın, İsrail'in övgüleri üzerine taht kuran sensin.4Sana güvendiler atalarımız, Sana dayandılar, onları kurtardın.5Sana yakarıp kurtuldular, Sana güvendiler, aldanmadılar.6Ama ben insan değil, toprak kurduyum, İnsanlar beni küçümsüyor, halk hor görüyor.7Beni gören herkes alay ediyor, Sırıtıp baş sallayarak diyorlar ki,8‹‹Sırtını RAB'be dayadı, kurtarsın bakalım onu, Madem onu seviyor, yardım etsin!››9Oysa beni ana rahminden çıkaran, Ana kucağındayken sana güvenmeyi öğreten sensin.10Doğuşumdan beri sana teslim edildim, Ana rahminden beri Tanrım sensin.11Benden uzak durma! Çünkü sıkıntı yanıbaşımda, Yardım edecek kimse yok.12Boğalar kuşatıyor beni, Azgın Başan boğaları sarıyor çevremi.13Kükreyerek avını parçalayan aslanlar gibi Ağızlarını açıyorlar bana.14Su gibi dökülüyorum, Bütün kemiklerim oynaklarından çıkıyor; Yüreğim balmumu gibi içimde eriyor.15Gücüm çömlek parçası gibi kurudu, Dilim damağıma yapışıyor; Beni ölüm toprağına yatırdın.16Köpekler kuşatıyor beni, Kötüler sürüsü çevremi sarıyor, Ellerimi, ayaklarımı deliyorlar.17Bütün kemiklerimi sayar oldum, Gözlerini dikmiş, bana bakıyorlar.18Giysilerimi aralarında paylaşıyor, Elbisem için kura çekiyorlar.19Ama sen, ya RAB, uzak durma; Ey gücüm benim, yardımıma koş!20Canımı kılıçtan, Biricik hayatımı köpeğin pençesinden kurtar!21Kurtar beni aslanın ağzından, Yaban öküzlerinin boynuzundan. Yanıt ver bana!22Adını kardeşlerime duyurayım, Topluluğun ortasında sana övgüler sunayım:23Ey sizler, RAB'den korkanlar, O'na övgüler sunun! Ey Yakup soyu, O'nu yüceltin! Ey İsrail soyu, O'na saygı gösterin!24Çünkü O mazlumun çektiği sıkıntıyı hafife almadı, Ondan tiksinmedi, yüz çevirmedi; Kendisini yardıma çağırdığında ona kulak verdi.25Övgü konum sen olacaksın büyük toplulukta, Senden korkanların önünde yerine getireceğim adaklarımı.26Yoksullar yiyip doyacak, RAB'be yönelenler O'na övgü sunacak. Sonsuza dek ömrünüz tükenmesin!27Yeryüzünün dört bucağı anımsayıp RAB'be dönecek, Ulusların bütün soyları O'nun önünde yere kapanacak.28Çünkü egemenlik RAB'bindir, Ulusları O yönetir.29Yeryüzündeki bütün zenginler doyacak Ve O'nun önünde yere kapanacak, Toprağa gidenler, Ölümlerine engel olamayanlar, Eğilecekler O'nun önünde.30Gelecek kuşaklar O'na kulluk edecek, Rab yeni kuşaklara anlatılacak.31O'nun kurtarışını, ‹‹Rab yaptı bunları›› diyerek, Henüz doğmamış bir halka duyuracaklar.