1Til korlederen: En sang af David. Tåberne mener, at Gud ikke findes. De er fordærvede i tanke og handling. Ingen gør det gode, ikke én eneste.2Fra himlen ser Herren på menneskene: Er der nogen, der er forstandige? Er der nogen, der søger Gud?3Nej, alle er kommet på afveje, fordærvede af synd. Ingen gør det gode, ikke én eneste.4„Fatter de da intet?” siger Herren. „De forsynder sig uden at blinke, og de regner slet ikke med mig.”5En dag skal de fyldes af rædsel, for Gud er med dem, der adlyder ham.6Onde mennesker undertrykker de svage, men Herren er deres beskytter.7Gid Herren ville sende sin frelse fra Zion og redde Israels folk. Når Herren griber ind og genrejser sit folk, så bliver der jubel og glæde i Israel.
1Akılsız içinden, ‹‹Tanrı yok!›› der. İnsanlar bozuldu, iğrençlik aldı yürüdü, İyilik eden yok. (Salm 53,1)2RAB göklerden bakar oldu insanlara, Akıllı, Tanrı'yı arayan biri var mı diye.3Hepsi saptı, Tümü yozlaştı, İyilik eden yok, Bir kişi bile!4Suç işleyenlerin hiçbiri görmüyor mu? Halkımı ekmek yer gibi yiyor, RAB'be yakarmıyorlar.5Dehşete düşecekler yeryüzünde, Çünkü Tanrı doğruların yanındadır.6Mazlumun tasarılarını boşa çıkarırdınız, Ama RAB onun sığınağıdır.7Keşke İsrail'in kurtuluşu Siyon'dan gelse! RAB halkını eski gönencine kavuşturunca, Yakup soyu sevinecek, İsrail halkı coşacak.