1Sig tak til Herren og giv ham ære! Forkynd hans undere for alle folkeslag! (1.Krøn 16,8)2Syng og spil til hans ære, tænk på alle de mirakler, han har udført.3Glæd jer over hans herlighed. Lad alle, der kender ham, fryde sig.4Søg hjælp hos Herren og hans styrke, hold jer altid nær til ham.5Tænk på de fantastiske ting, han har gjort, alle de undere, han har udført.6I er jo børn af Guds tjener, Abraham, I er de udvalgte efterkommere af Jakob.[1]7Han er Herren, vor Gud, han hersker over hele jorden.8Han holder altid sine løfter, er trofast gennem tusind generationer.9Han står bag sin pagt med Abraham, det løfte, han højtideligt afgav til Isak.10Han bekræftede det overfor Jakob som en vedvarende pagt med Israels folk:11„Jeg giver jer Kana’ans land, det skal være jeres særlige ejendom.”12Det sagde han, da de endnu var få, en lille flok fremmede i Kana’ans land.13De vandrede fra land til land, fra det ene rige til det andet.14Men han tillod ingen at skade dem, han advarede konger om at holde sig væk.15„Rør ikke mine udvalgte, gør ikke mine profeter fortræd!”16Han sendte hungersnød over Kana’ans land, gjorde ende på alle deres forsyninger.17Han sendte en mand i forvejen til Egypten. Det var Josef, der blev solgt som slave.18I fængslet blev hans fødder lagt i lænker, om halsen fik han en ring af jern,19indtil hans profeti blev opfyldt, og det viste sig, at Herren talte sandt.20Da fik Farao ham løsladt, Egyptens konge satte ham i frihed.21Han fik ansvar for Faraos finanser, hans paladser, hans gods og ejendom.22Han fik autoritet over alle kongens embedsmænd og gav instrukser til Faraos rådgivere.23Så kom Jakob og hans familie til landet, de boede som gæster i Egypten.24Herren gjorde dem frugtbare og talrige, de blev mere talstærke end landets indbyggere.25På den måde gjorde Gud egypterne misundelige, så de begyndte at mishandle hans tjenere.26Da sendte Gud sin tjener Moses sammen med Aron, som han havde udvalgt.27De udførte fantastiske ting, gjorde tegn og undere i Egyptens land.28Herren sendte et tykt mørke over landet, men egypterne adlød ikke hans befaling.29Han forvandlede deres floder til blod, så alle fiskene døde.30Han fyldte landet med frøer, selv i kongens private gemakker kom de ind.31Han sendte fluesværme i massevis, myggene svirrede over hele landet.32I stedet for regn kom der frygtelige haglbyger, og lynene slog ned over hele Egypten.33Vinstokke og figentræer blev ødelagt, træerne splintredes og væltede omkuld.34Så sendte han sværme af græshopper, de kom i utrolige mængder,35de åd alt, hvad der var grønt i landet, de spiste alle markens afgrøder.36Derpå dræbte han det kæreste, de ejede, den førstefødte søn i hvert eneste hjem.37Da førte Herren sit folk ud af Egypten, belæsset med sølv og guld, ingen var syg eller svagelig.38Egypterne var lettede, da de var borte, for de var blevet bange for dem.39Gud skærmede sit folk med en sky, han lyste for dem med en ildsky om natten.40De bad om kød, og han sendte vagtler, mættede dem med manna, brødet fra himlen.41Han åbnede en klippe, så vand strømmede ud, det blev til en flod i ørkenens sand.42Herren opfyldte sit hellige løfte, som han havde givet til sin tjener Abraham.43Hans folk drog ud med frydesang, hans udvalgte jublede af glæde.44Han gav dem fremmede folkeslags lande, de høstede afgrøder, som andre havde plantet.45Det gjorde han med det mål for øje, at hans folk skulle adlyde hans bud. Lovet være Herren!
1RAB'be şükredin, O'nu adıyla çağırın, Halklara duyurun yaptıklarını! (1.Krøn 16,8)2O'nu ezgilerle, ilahilerle övün, Bütün harikalarını anlatın!3Kutsal adıyla övünün, Sevinsin RAB'be yönelenler!4RAB'be ve O'nun gücüne bakın, Durmadan O'nun yüzünü arayın!5-6Ey sizler, kulu İbrahim'in soyu, Seçtiği Yakupoğulları, O'nun yaptığı harikaları, Olağanüstü işlerini Ve ağzından çıkan yargıları anımsayın!7Tanrımız RAB O'dur, Yargıları bütün yeryüzünü kapsar.8-9O antlaşmasını, Bin kuşak için verdiği sözü, İbrahim'le yaptığı antlaşmayı, İshak için içtiği andı sonsuza dek anımsar.10-11‹‹Hakkınıza düşen mülk olarak Kenan ülkesini size vereceğim›› diyerek, Bunu Yakup için bir kural, İsrail'le sonsuza dek geçerli bir antlaşma yaptı.12O zaman bir avuç insandılar, Sayıca az ve ülkeye yabancıydılar.13Bir ulustan öbürüne, Bir ülkeden ötekine dolaşıp durdular.14RAB kimsenin onları ezmesine izin vermedi, Onlar için kralları bile payladı:15‹‹Meshettiklerime dokunmayın, Peygamberlerime kötülük etmeyin!›› dedi.16Ülkeye kıtlık gönderdi, Bütün yiyeceklerini yok etti.17Önlerinden bir adam göndermişti, Köle olarak satılan Yusuf'tu bu.18Zincir vurup incittiler ayaklarını, Demir halka geçirdiler boynuna,19Söyledikleri gerçekleşinceye dek, RAB'bin sözü onu sınadı.20Kral adam gönderip Yusuf'u salıverdi, Halklara egemen olan onu özgür kıldı.21Onu kendi sarayının efendisi, Bütün varlığının sorumlusu yaptı;22Önderlerini istediği gibi eğitsin, İleri gelenlerine akıl versin diye.23O zaman İsrail Mısır'a gitti, Yakup Ham ülkesine yerleşti.24RAB halkını alabildiğine çoğalttı, Düşmanlarından sayıca artırdı onları.25Sonunda tutumunu değiştirdi düşmanlarının: Halkından tiksindiler, Kullarına kurnazca davrandılar.26Kulu Musa'yı, Seçtiği Harun'u gönderdi aralarına.27Onlar gösterdiler RAB'bin belirtilerini, Ham ülkesinde şaşılası işlerini.28Karanlık gönderip ülkeyi karanlığa bürüdü RAB, Çünkü Mısırlılar O'nun sözlerine karşı gelmişti.29Kana çevirdi sularını, Öldürdü balıklarını.30Ülkede kurbağalar kaynaştı Krallarının odalarına kadar.31RAB buyurunca sinek sürüleri, Sivrisinekler üşüştü ülkenin her yanına.32Dolu yağdırdı yağmur yerine, Şimşekler çaktırdı ülkelerinde.33Bağlarını, incir ağaçlarını vurdu, Parçaladı ülkenin ağaçlarını.34O buyurunca çekirgeler, Sayısız yavrular kaynadı.35Ülkenin bütün bitkilerini yediler, Toprağın ürününü yiyip bitirdiler.36RAB ülkede ilk doğanların hepsini, İlk çocuklarını öldürdü.37İsrailliler'i ülkeden altın ve gümüşle çıkardı, Oymaklarından tek kişi bile tökezlemedi.38Onlar gidince Mısır sevindi, Çünkü İsrail korkusu çökmüştü Mısır'ın üzerine.39RAB bulutu bir örtü gibi yaydı üzerlerine, Gece ateş verdi yollarını aydınlatsın diye.40İstediler, bıldırcın gönderdi, Göksel ekmekle doyurdu karınlarını.41Kayayı yardı, sular fışkırdı, Çorak topraklarda bir ırmak gibi aktı.42Çünkü kutsal sözünü, Kulu İbrahim'e verdiği sözü anımsadı.43Halkını sevinç içinde, Seçtiklerini sevinç çığlıklarıyla ülkeden çıkardı.44Ulusların topraklarını verdi onlara. Halkların emeğini miras aldılar;45Kurallarını yerine getirsinler, Yasalarına uysunlar diye. RAB'be övgüler sunun!