1Jesus fortsatte med endnu en historie om Guds rige: (Luk 14,15)2„Der var engang en konge, som skulle holde bryllup for sin søn.3Da alt var klar til festen, sendte han sine tjenere ud for at lade de indbudte vide, at det nu var tid at komme. Men de ville ikke komme.4Så sendte kongen flere tjenere ud for at sige: ‚Hør nu her! Alt er parat! Mine okser og mit fedekvæg er slagtet. Skynd jer at komme til bryllupsfesten!’5Men de indbudte var ligeglade. En havde travlt med arbejdet på sin gård, en anden med sin forretning.6Andre greb fat i kongens sendebud, mishandlede dem og slog dem ihjel.7Da blev kongen vred. Han sendte sine soldater af sted, og morderne blev udryddet og deres by brændt.8Derefter sagde han til sine tjenere: ‚Alt er klar til fest, men de indbudte gæster var ikke værdige til at komme med til festen.9Gå derfor i stedet ud til byernes indfaldsveje og indbyd alle dem, I træffer på.’10Tjenerne gik af sted og hentede alle dem, de kunne finde—gode og onde imellem hinanden. På den måde blev festsalen fyldt med gæster.11Da kongen trådte ind for at hilse på gæsterne, lagde han mærke til en, der ikke havde bryllupstøj på.12‚Hør, min ven,’ sagde kongen, ‚hvordan er du kommet herind uden bryllupstøj?’ Der var intet svar.13Så sagde kongen til sine tjenere: ‚Bind hænder og fødder på ham og smid ham ud af bryllupssalen.’ Derude i mørket er der gråd og stor fortvivlelse,14for de indbudte er mange, men de udvalgte er få.”
De jødiske ledere søger at fange Jesus i ord
15Det blev farisæerne for meget. De stak hovederne sammen for at finde ud af, hvordan de kunne få Jesus til at sige noget, de kunne arrestere ham for. (Mark 12,13; Luk 20,20)16Så besluttede de at sende nogle af deres disciple til ham sammen med herodianerne[1] for at stille ham et snedigt spørgsmål. De skulle sige: „Mester! Vi ved, at du ikke er bange for at sige sandheden, og at du underviser folk om Guds vilje. Du lader dig ikke påvirke af menneskers meninger, og du snakker ikke folk efter munden.17Sig os nu, hvad du mener: Skal vi betale skat til den romerske kejser eller ej?”18Men Jesus gennemskuede deres onde hensigter. „Hyklere! Hvorfor sætter I fælder for mig?19Vis mig den mønt, I betaler skat med.” De rakte ham en.20„Hvem er der billede af på mønten?” spurgte han. „Og hvad er det for et navn, der er indridset i den?”21„Det er kejserens navn og billede.” „Så giv kejseren det, der er hans, og giv Gud det, der er hans.”[2]22Da farisæerne hørte det svar, var de ved at tabe både næse og mund, og de gik stille deres vej.
Saddukæernes spørgsmål om genopstandelsen fra de døde
23Samme dag kom der nogle saddukæere, som jo påstår, at ingen kan genopstå fra de døde. De stillede Jesus følgende spørgsmål: (Mark 12,18; Luk 20,27)24„Mester, Moses har sagt, at hvis en mand dør barnløs, skal hans bror gifte sig med enken, så hun kan få en søn, der kan føre den dødes slægt videre.25Nu var der en familie med syv brødre. Den ældste giftede sig, men døde kort efter. Da han ingen børn havde fået, blev hans enke gift med bror nummer to,26men han døde også uden at få børn. Og sådan gik det dem alle syv.27Til sidst døde også konen.28Hvem af de syv brødre skal så være hendes mand, når de genopstår fra de døde? De har jo alle været gift med hende.”29„I er helt på vildspor, fordi I hverken forstår Skriftens ord eller Guds kraft.30Efter genopstandelsen fra de døde er der ikke længere nogen, der gifter sig. På det område bliver de ligesom englene i Himlen.31Og med hensyn til genopstandelsen fra de døde, har I så ikke læst det sted, hvor Gud taler til Moses om de afdøde forfædre? Han sagde:32‚Jeg er Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.’ Men Gud er ikke de dødes Gud. Han er Gud for dem, der lever.”33Alle tilhørerne var fulde af beundring over det svar, Jesus gav.
Det vigtigste bud i Toraen
34Da farisæerne fik at vide, hvordan Jesus havde lukket munden på saddukæerne, udtænkte de et nyt spørgsmål. (Mark 12,28)35De fik en af de skriftlærde til at spørge:36„Mester, hvilket bud er det vigtigste i Toraen?”37Jesus svarede: „Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med liv og sjæl og med alle dine tanker.[3] (5.Mos 6,4)38Det er det største og fornemmeste bud.39Der er også et andet bud, som er lige så vigtigt: ‚Du skal elske din næste som dig selv.’[4] (3.Mos 19,18)40Det er det, Toraen og profeterne drejer sig om.”
Messias som Davids søn
41Mens farisæerne var samlede, spurgte Jesus dem: (Mark 12,35; Luk 20,41)42„Hvad mener I om Messias? Hvem er han søn af?”[5] „Han er Davids søn,” svarede de.43„Hvordan kunne så David, der var inspireret af Helligånden, kalde ham ‚herre’? David sagde jo:44‚Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre side, imens jeg overvinder dine fjender.’ (Salm 110,1)45Når David her kalder ham sin herre, hvordan kan han så samtidig være hans søn?”46Det kunne de ikke svare på. Og fra da af, var der ingen, der turde stille spidsfindige spørgsmål.
1-2İsa söz alıp onlara yine benzetmelerle şöyle seslendi: ‹‹Göklerin Egemenliği, oğlu için düğün şöleni hazırlayan bir krala benzer.3Kral şölene davet ettiklerini çağırmak üzere kölelerini gönderdi, ama davetliler gelmek istemedi.4‹‹Kral yine başka kölelerini gönderirken onlara dedi ki, ‹Davetlilere şunu söyleyin: Bakın, ben ziyafetimi hazırladım. Sığırlarım, besili hayvanlarım kesildi. Her şey hazır, buyrun şölene!›5‹‹Ama davetliler aldırmadılar. Biri tarlasına, biri ticaretine gitti.6Öbürleri de kralın kölelerini yakalayıp hırpaladılar ve öldürdüler.7Kral öfkelendi. Ordularını gönderip o katilleri yok etti, kentlerini ateşe verdi.8‹‹Sonra kölelerine şöyle dedi: ‹Düğün şöleni hazır, ama çağırdıklarım buna layık değilmiş.9Gidin yol kavşaklarına, kimi bulursanız düğüne çağırın.›10Böylece köleler yollara döküldü, iyi kötü kimi buldularsa, hepsini topladılar. Düğün yeri konuklarla doldu.11‹‹Kral konukları görmeye geldiğinde, orada düğün giysisi giymemiş bir adam gördü.12Ona, ‹Arkadaş, düğün giysisi giymeden buraya nasıl girdin?› diye sorunca, adamın dili tutuldu.13‹‹O zaman kral, uşaklarına, ‹Şunun ellerini ayaklarını bağlayın, dışarıya, karanlığa atın!› dedi. ‹Orada ağlayış ve diş gıcırtısı olacaktır.›14‹‹Çünkü çağrılanlar çok, ama seçilenler azdır.››
Sezar'ın Hakkı Sezar'a
15Bunun üzerine Ferisiler çıkıp gittiler. İsa'yı, kendi söyleyeceği sözlerle tuzağa düşürmek amacıyla düzen kurdular. (Mark 12,13; Luk 20,20)16Hirodes yanlılarıyla birlikte gönderdikleri kendi öğrencileri İsa'ya gelip, ‹‹Öğretmenimiz›› dediler, ‹‹Senin dürüst biri olduğunu, Tanrı yolunu dürüstçe öğrettiğini, kimseyi kayırmadığını biliyoruz. Çünkü insanlar arasında ayrım yapmazsın.17Peki, söyle bize, sence Sezar'a vergi vermek Kutsal Yasa'ya uygun mu, değil mi?››18İsa onların kötü niyetlerini bildiğinden, ‹‹Ey ikiyüzlüler!›› dedi. ‹‹Beni neden deniyorsunuz?19Vergi öderken kullandığınız parayı gösterin bana!›› O'na bir dinar getirdiler.20İsa, ‹‹Bu resim, bu yazı kimin?›› diye sordu.21‹‹Sezar'ın›› dediler. O zaman İsa, ‹‹Öyleyse Sezar'ın hakkını Sezar'a, Tanrı'nın hakkını Tanrı'ya verin›› dedi.22Bu sözleri duyunca şaştılar, İsa'yı bırakıp gittiler.
Dirilişle İlgili Soru
23-24Ölümden sonra diriliş olmadığını söyleyen Sadukiler, aynı gün İsa'ya gelip şunu sordular: ‹‹Öğretmenimiz, Musa şöyle buyurmuştur: ‹Eğer bir adam çocuk sahibi olmadan ölürse, kardeşi onun karısını alsın, soyunu sürdürsün.› (Mark 12,18; Luk 20,27)25Aramızda yedi kardeş vardı. İlki evlendi ve öldü. Çocuğu olmadığından karısını kardeşine bıraktı.26İkincisi, üçüncüsü, yedincisine kadar hepsine aynı şey oldu.27Hepsinden sonra kadın da öldü.28Buna göre diriliş günü kadın bu yedi kardeşten hangisinin karısı olacak? Çünkü hepsi de onunla evlendi.››29İsa onlara, ‹‹Siz Kutsal Yazılar'ı ve Tanrı'nın gücünü bilmediğiniz için yanılıyorsunuz›› diye karşılık verdi.30‹‹Dirilişten sonra insanlar ne evlenir, ne de evlendirilir, gökteki melekler gibidirler.31Ölülerin dirilmesi konusuna gelince, Tanrı'nın size bildirdiği şu sözü okumadınız mı?32‹Ben İbrahim'in Tanrısı, İshak'ın Tanrısı ve Yakup'un Tanrısı'yım› diyor. Tanrı ölülerin değil, dirilerin Tanrısı'dır.››33Bunları işiten halk, O'nun öğretişine şaşıp kaldı.
En Büyük Buyruk
34Ferisiler, İsa'nın Sadukiler'i susturduğunu duyunca bir araya toplandılar. (Mark 12,28; Luk 10,25)35-36Onlardan biri, bir Kutsal Yasa uzmanı, İsa'yı denemek amacıyla O'na şunu sordu: ‹‹Öğretmenim, Kutsal Yasa'da en önemli buyruk hangisidir?››37İsa ona şu karşılığı verdi: ‹‹ ‹Tanrın Rab'bi bütün yüreğinle, bütün canınla ve bütün aklınla seveceksin.›38İşte ilk ve en önemli buyruk budur.39İlkine benzeyen ikinci buyruk da şudur: ‹Komşunu kendin gibi seveceksin.›40Kutsal Yasa'nın tümü ve peygamberlerin sözleri bu iki buyruğa dayanır.››
Mesih Kimin Oğlu?
41-42Ferisiler toplu haldeyken İsa onlara şunu sordu: ‹‹Mesih'le ilgili olarak ne düşünüyorsunuz? O kimin oğludur?›› Onlar da, ‹‹Davut'un Oğlu›› dediler. (Mark 12,35; Luk 20,41)43İsa şöyle dedi: ‹‹O halde nasıl oluyor da Davut, Ruh'tan esinlenerek O'ndan ‹Rab› diye söz ediyor? Şöyle diyor Davut:44‹Rab Rabbim'e dedi ki, Ben düşmanlarını Ayaklarının altına serinceye dek Sağımda otur.›45Davut O'ndan Rab diye söz ettiğine göre, O nasıl Davut'un Oğlu olur?››46İsa'ya hiç kimse karşılık veremedi. O günden sonra artık kimse de O'na bir şey sormaya cesaret edemedi.