1Mens de gik,[1] fortsatte Jesus med at tale til disciplene: „Jeg er den sande vinstok,[2] og min Far er ejeren. (Salm 80,9; Es 5,1; Jer 2,21)2Enhver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og enhver gren, som bærer frugt, den beskærer han, for at den kan bære mere frugt.3I er allerede blevet renset gennem det, I har lært af mig.4Afbryd ikke forbindelsen til mig, så vil jeg heller ikke afbryde forbindelsen til jer![3] Ligesom grenene på en vinstok kun kan bære frugt, hvis de bliver på stokken, sådan kan I kun bære frugt, hvis I bliver i mig og henter jeres kraft fra mig.5De, der bliver i mig, bærer megen frugt, men uden mig kan I intet udrette.6De grene, der afbryder forbindelsen til mig, bliver som sagt fjernet og smidt på jorden, fordi de ikke bar frugt. Derpå tørrer de ind og bliver til sidst samlet sammen og brændt.7Men hvis I bliver i mig, og handler på mine befalinger, så bed om, hvad I vil, og det vil ske.8I ærer min Far ved at bære megen frugt og viser derved, at I er mine disciple.
Kærlighed og lydighed
9Som Faderen har elsket mig, har jeg elsket jer. Bliv i min kærlighed.10I bliver i min kærlighed ved at adlyde mig, ligesom jeg bliver i min Fars kærlighed ved at adlyde ham.11Jeg siger det her til jer, for at min glæde kan være i jer og fylde jeres hjerter.12Min befaling til jer er, at I skal vise hinanden den samme kærlighed, som jeg har vist jer.13Ingen har større kærlighed end den, der sætter livet til for at redde sine venner.14I er mine venner—hvis I altså gør det, jeg har befalet jer at gøre.15Jeg betragter jer ikke længere som tjenere,[4] for en tjener bliver ikke indviet i sin herres planer. Jeg regner jer for mine venner, for jeg har betroet jer alt det, jeg selv har fået at vide af min Far.16Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer. Jeg har sat jer til at gå ud og bære frugt—og det skal være en varig frugt—så min Far kan give jer alt, hvad I beder ham om i mit navn.17Min befaling til jer er: I skal elske hinanden.[5]
Disciplene vil blive hadet af verden
18Når I oplever, at verden hader jer, så husk, at den også har hadet mig.19Hvis I tilhørte denne verden, ville den elske jer, som den elsker sine egne. Men fordi jeg har kaldet jer ud af verden, hører I ikke længere til i verden; derfor hader den jer.20Husk på, hvad jeg sagde til jer: En tjener står ikke over sin herre. De, der har forfulgt mig, vil også forfølge jer, men de, der har adlydt mine ord, vil også adlyde jeres.21De vil forfølge jer, fordi I tilhører mig. De kender jo ikke ham, som har sendt mig.22De havde ikke været skyldige, hvis jeg ikke havde været her og talt til dem om deres synd, men nu har de ingen undskyldning.23Den, der hader mig, hader også min Far.24De havde heller ikke været skyldige, hvis jeg ikke havde gjort de store undere iblandt dem, som ingen anden har gjort, men nu har de set dem, og alligevel hader de både mig og min Far.25Således opfyldes Skriftens ord: ‚De hadede mig uden grund.’[6] (Salm 35,19)26Når jeg sender Vejlederen til jer—sandhedens Ånd, der kommer fra Faderen—så vil han tale til mennesker om mig.27Men også I skal fortælle om mig, for I har været med mig fra begyndelsen.
1‹‹Ben gerçek asmayım ve Babam bağcıdır.2Bende meyve vermeyen her çubuğu kesip atar, meyve veren her çubuğu ise daha çok meyve versin diye budayıp temizler.3Size söylediğim sözle siz şimdiden temizsiniz.4Bende kalın, ben de sizde kalayım. Çubuk asmada kalmazsa kendiliğinden meyve veremez. Bunun gibi, siz de bende kalmazsanız meyve veremezsiniz.5Ben asmayım, siz çubuklarsınız. Bende kalan ve benim kendisinde kaldığım kişi çok meyve verir. Bensiz hiçbir şey yapamazsınız.6Bir kimse bende kalmazsa, çubuk gibi dışarı atılır ve kurur. Böylelerini toplar, ateşe atıp yakarlar.7Eğer bende kalırsanız ve sözlerim sizde kalırsa, ne isterseniz dileyin, size verilecektir.8Babam çok meyve vermenizle yüceltilir. Böylelikle öğrencilerim olursunuz.9‹‹Baba'nın beni sevdiği gibi, ben de sizi sevdim. Benim sevgimde kalın.10Eğer buyruklarımı yerine getirirseniz sevgimde kalırsınız, tıpkı benim de Babam'ın buyruklarını yerine getirdiğim ve sevgisinde kaldığım gibi...11Bunları size, sevincim sizde olsun ve sevinciniz tamamlansın diye söyledim.12Benim buyruğum şudur: Sizi sevdiğim gibi birbirinizi sevin.13Hiç kimsede, insanın, dostları uğruna canını vermesinden daha büyük bir sevgi yoktur.14Size buyurduklarımı yaparsanız, benim dostlarım olursunuz.15Artık size kul demiyorum. Çünkü kul efendisinin ne yaptığını bilmez. Size dost dedim. Çünkü Babam'dan bütün işittiklerimi size bildirdim.16Siz beni seçmediniz, ben sizi seçtim. Gidip meyve veresiniz, meyveniz de kalıcı olsun diye sizi ben atadım. Öyle ki, benim adımla Baba'dan ne dilerseniz size versin.17Size şu buyruğu veriyorum: Birbirinizi sevin!››
Dünyanın Nefreti
18‹‹Dünya sizden nefret ederse, sizden önce benden nefret etmiş olduğunu bilin.19Dünyadan olsaydınız, dünya kendisine ait olanı severdi. Ne var ki, dünyanın değilsiniz; ben sizi dünyadan seçtim. Bunun için dünya sizden nefret ediyor.20Size söylediğim sözü hatırlayın: ‹Köle efendisinden üstün değildir.› Bana zulmettilerse, size de zulmedecekler. Benim sözüme uydularsa, sizinkine de uyacaklar.21Bütün bunları size benim adımdan ötürü yapacaklar. Çünkü beni göndereni tanımıyorlar.22Eğer gelmemiş ve onlara söylememiş olsaydım, günahları olmazdı; ama şimdi günahları için özürleri yoktur.23Benden nefret eden, Babam'dan da nefret eder.24Başka hiç kimsenin yapmadığı işleri onların arasında yapmamış olsaydım, günahları olmazdı. Şimdiyse yaptıklarımı gördükleri halde hem benden hem de Babam'dan nefret ettiler.25Bu, yasalarında yazılı, ‹Yok yere benden nefret ettiler› sözü yerine gelsin diye oldu.26‹‹Baba'dan size göndereceğim Yardımcı, yani Baba'dan çıkan Gerçeğin Ruhu geldiği zaman, bana tanıklık edecek.27Siz de tanıklık edeceksiniz. Çünkü başlangıçtan beri benimle birliktesiniz.