1Da Samuel blev gammel, satte han sine to sønner til at være dommere i Israel.2Den ældste hed Joel, og den anden hed Abija. De havde deres dommersæde i Be’ersheba,3men de var pengegriske og slet ikke som deres far. De tog imod bestikkelse og dømte uretfærdigt.4Til sidst mødtes Israels ledere i Rama for at diskutere sagen med Samuel.5„Hør her,” sagde de. „Du er blevet gammel, og dine sønner er ikke som dig. Giv os en konge, sådan som de andre folk har.”6Samuel var oprørt over forslaget, og han gik til Herren for at spørge om råd.7„Gør, som de siger,” svarede Herren. „Det er ikke dig, de forkaster, men mig, for de ønsker ikke længere mig som konge.8Lige siden jeg førte dem ud af Egypten, har de forkastet mig og vendt sig til andre guder for at få hjælp, og nu behandler de dig på samme måde.9Giv dem, hvad de beder om, men advar dem om, hvordan en konge vil behandle dem.”10Da fortalte Samuel, hvad Herren havde sagt:11„Siden I vil have en konge, skal I vide, hvordan konger behandler deres undersåtter. Kongen vil indkalde jeres sønner til sin hær. Nogle skal bemande hans stridsvogne, andre bliver ryttersoldater, og nogle må løbe foran hans kongelige vogne.12Nogle af dem bliver anførere i hæren, mens andre bliver udskrevet til tvangsarbejde. Nogle bliver tvunget til at pløje og høste hans marker, andre til at lave våben og udstyr til de kongelige vogne.13Kongen vil også tage jeres døtre og tvinge dem til at lave mad, bage brød og tilberede de salver, han smører sig ind i.14Han vil tage jeres bedste marker og vingårde og olivenplantager og give dem til sine venner.15Han vil tage en tiendedel af jeres høst og fordele den mellem folkene i sin inderkreds.16Han vil gøre krav på jeres slaver og på jeres bedste okser og æsler til eget brug.17Han vil forlange at få udleveret en tiendedel af jeres fåreflokke, og I kan ikke sætte jer op imod ham.18Når I så engang beder om at bliver fri for den konge, I selv har forlangt at få, da er det for sent. Herren vil ikke høre jeres bøn.”19Men folket nægtede at høre på Samuels advarsel. „Det er lige meget,” svarede de. „Vi vil have en konge.20Vi vil ikke stå tilbage for vores nabolande. Vores konge skal regere landet og være vores anfører i krig.”21Så fortalte Samuel Herren, hvad folket havde sagt,22og Herren svarede: „Så gør, som de siger, og giv dem en konge.” Da gik Samuel med til ledernes forslag og sendte dem hjem.
1Samuel yaşlanınca oğullarını İsrail'e önder atadı.2Beer-Şeva'da görev yapan ilk oğlunun adı Yoel, ikinci oğlunun adıysa Aviya'ydı.3Ama oğulları onun yolunda yürümediler. Tersine, haksız kazanca yönelip rüşvet alır, yargıda yan tutarlardı.4Bu yüzden İsrail'in bütün ileri gelenleri toplanıp Rama'ya, Samuel'in yanına vardılar.5Ona, ‹‹Bak, sen yaşlandın›› dediler, ‹‹Oğulların da senin yolunda yürümüyor. Şimdi, öteki uluslarda olduğu gibi, bizi yönetecek bir kral ata.››6Ne var ki, ‹‹Bizi yönetecek bir kral ata›› demeleri Samuel'in hoşuna gitmedi. Samuel RAB'be yakardı.7RAB, Samuel'e şu karşılığı verdi: ‹‹Halkın sana bütün söylediklerini dinle. Çünkü reddettikleri sen değilsin; kralları olarak beni reddettiler.8Onları Mısır'dan çıkardığım günden bu yana bütün yaptıklarının aynısını sana da yapıyorlar. Beni bırakıp başka ilahlara kulluk ettiler.9Şimdi onları dinle. Ancak onları açıkça uyar ve kendilerine krallık yapacak kişinin onları nasıl yöneteceğini söyle.››10Samuel kendisinden kral isteyen halka RAB'bin bütün söylediklerini bildirdi:11‹‹Size krallık yapacak kişinin yönetimi şöyle olacak: Oğullarınızı alıp savaş arabalarında ve atlı birliklerinde görevlendirecek. Onun savaş arabalarının önünde koşacaklar.12Bazılarını biner, bazılarını ellişer kişilik birliklere komutan atayacak. Kimisini toprağını sürüp ekinini biçmek, kimisini de silahların ve savaş arabalarının donatımını yapmak için görevlendirecek.13Kızlarınızı ıtriyatçı, aşçı, fırıncı olmak üzere alacak.14Seçkin tarlalarınızı, bağlarınızı, zeytinliklerinizi alıp hizmetkârlarına verecek.15Tahıllarınızın, üzümlerinizin ondalığını alıp saray görevlileriyle öbür hizmetkârlarına dağıtacak.16Kadın erkek kölelerinizi, seçkin boğalarınızı[1], eşeklerinizi alıp kendi işinde çalıştıracak.17Sürülerinizin de ondalığını alacak. Sizler ise onun köleleri olacaksınız.18Bunlar gerçekleştiğinde, seçtiğiniz kral yüzünden feryat edeceksiniz. Ama RAB o gün size karşılık vermeyecek.››19Ne var ki, halk Samuel'in sözünü dinlemek istemedi. ‹‹Hayır, bizi yönetecek bir kral olsun›› dediler,20‹‹Böylece biz de bütün uluslar gibi olacağız. Kralımız bizi yönetecek, önümüzden gidip savaşlarımızı sürdürecek.››21Halkın bütün söylediklerini dinleyen Samuel, bunları RAB'be aktardı.22RAB Samuel'e, ‹‹Onların sözünü dinle ve başlarına bir kral ata›› diye buyurdu. Bunun üzerine Samuel İsrailliler'e, ‹‹Herkes kendi kentine dönsün›› dedi.