1Da sagde Bileam til kongen: „Byg syv altre her og bring mig syv tyre og syv væddere.”2Balak adlød, hvorefter de i fællesskab ofrede en tyr og en vædder på hvert af de syv altre.3Bileam sagde nu til kongen: „Bliv stående her ved dine brændofre, så vil jeg gå hen og prøve at få Herren i tale. Bagefter skal jeg fortælle dig, hvad Herren siger.” Så gik han op på en nøgen klippetop,4og Herren mødte ham dér. Bileam sagde til Herren: „Jeg har bygget syv altre og ofret en tyr og en vædder på hvert alter.”5Da gav Herren Bileam et budskab til kong Balak.6Så vendte Bileam tilbage til kongen, der stod ved sine brændofre sammen med de moabitiske ledere.7Det budskab, Herren havde givet ham, lød som følger: „Fra Aram lod Balak mig hente, han sendte bud fra østlandets bjerge: ‚Kom og forband Jakob, nedkald Guds vrede over Israel.’8Kan jeg mon forbande, når Gud ikke vil, nedkalde vrede, uden at Herren er vred?9Jeg ser dem fra min udkigspost, fra bjergene skuer mit øje dem: De er et udvalgt folk, udskilt fra andre nationer.10Jakobs slægt kan ikke tælles, Israels folk er som sand på stranden. Det er et gudfrygtigt folk, gid jeg må leve og dø som dem.”11„Hvad i alverden er det, du siger?” udbrød kong Balak. „Bad jeg dig ikke om at forbande mine fjender? Hvorfor velsigner du dem så i stedet for?”12Bileam svarede: „Kan jeg gøre andet end at gentage, hvad Herren har sagt til mig?”13„Nuvel,” sagde Balak, „følg med hen til et andet sted, hvor vi kun kan se en mindre del af folket. Dem kan du i det mindste forbande for mig.”14Så førte Balak ham op til udkigsstedet på toppen af Pisgas bjerg. Her byggede han igen syv altre og ofrede en tyr og en vædder på hvert alter.15Derefter sagde Bileam til kongen: „Bliv stående her ved dit brændoffer, mens jeg går hen og prøver at få Herren i tale.”16Da talte Herren til Bileam og gav ham et budskab til Balak,17hvorpå Bileam vendte tilbage til kongen og de moabitiske ledere, der stod rundt om altrene. „Nå, hvad sagde Herren så?” spurgte kongen ivrigt.18Bileam svarede: „Hør godt efter, kong Balak, spids dine ører, Zippors søn.19Gud er ikke som mennesker, der lyver, han skifter ikke mening, som vi gør. Når han siger noget, så gør han det. Han holder, hvad han lover.20Når han har befalet at velsigne, kan jeg ikke andet end velsigne.21I Jakobs lejr lider man ingen nød, ingen ulykke rammer Israels folk. For Herren, deres Gud, er med dem, de hylder ham som deres konge.22Gud førte dem ud af Egypten, han gav dem styrke som en vildokse.23Forbandelser preller af på Jakob, trolddom har ingen magt over Israel. Nu siger folkeslagene om Israel: ‚Se, hvad Gud har gjort for sit folk.’24Det er et folk, der rejser sig som en løve, som en hanløve, der jager sit bytte. De hviler sig først, efter at de har spist, og når de har drukket de dræbtes blod.”25Da udbrød kong Balak: „Hvis du ikke vil forbande dem, så kunne du i det mindste lade være med at velsigne dem.”26„Kan jeg gøre andet end at gentage, hvad Herren har sagt til mig?” svarede Bileam.27„Nuvel,” sagde Balak, „følg med hen til et tredje sted. Måske Gud går med til, at du forbander dem fra det sted.”28Så førte kong Balak ham op på toppen af Peors bjerg, hvorfra de kunne se ud over ørkenen,29og Bileam opfordrede igen kongen til at bygge syv altre og tilberede syv tyre og syv væddere som brændofre.30Kongen adlød Bileam og ofrede en tyr og en vædder på hvert alter.
4. Mosebog 23
Neue Genfer Übersetzung
fra Genfer Bibelgesellschaft1Bileam forderte Balak auf: »Errichte mir hier sieben Altäre und bring mir sieben Jungstiere und sieben Schafböcke!«2Balak tat, was Bileam verlangt hatte. Dann opferten die beiden auf jedem Altar einen Jungstier und einen Schafbock.3Bileam sagte zu Balak: »Bleib du hier bei deinen Opfern! Ich will ´ein Stück` weitergehen und sehen, ob der HERR mir begegnet. Wenn er mir etwas offenbart, werde ich es dir mitteilen.« Dann stieg er auf eine kahle Anhöhe,4und dort begegnete ihm Gott. Bileam sagte: »Ich habe sieben Altäre für dich gebaut und auf jedem einen Jungstier und einen Schafbock als Opfer dargebracht.«5Da gab der HERR Bileam ein, was er sagen sollte[1], und befahl ihm: »Kehr zu Balak zurück und gib ihm meine Worte weiter.«6Bileam ging zurück. Der König wartete bei seinen Opfern, zusammen mit den führenden Männern der Moabiter.
Bileam segnet Israel
7Da fing Bileam an zu reden:[2] »Aus dem Land der Aramäer holte Balak mich hierher, von den Bergen im Osten ´rief mich` der König von Moab: ›Komm und verfluch mir die Nachkommen Jakobs! Ja, komm und verwünsche Israel!‹8Doch wie kann ich verfluchen, wen Gott nicht verflucht, wie könnt’ ich verwünschen, wen der HERR nicht verwünscht?9Von den felsigen Gipfeln aus sehe ich sie, von den Hügeln herab erkenne ich: Sie sind ein ganz besondres Volk und unterscheiden sich von allen Völkern.[3]10Wer kann die Nachkommen Jakobs erfassen, die so zahlreich sind wie Staub? Wer kann auch nur ein Viertel[4] Israels zählen? Könnte ich doch einst so sterben wie diese Gerechten[5], möge mein Lebensende dem ihren gleichen!«11´Empört` warf Balak Bileam vor: »Was hast du mir angetan? Ich habe dich holen lassen, damit du meine Feinde verfluchst – und nun segnest du sie!«12Bileam entgegnete: »Ich kann nichts anderes sagen, als was der HERR mir in den Mund legt!«
Bileams zweiter Segen
13Balak forderte Bileam auf: »Komm mit mir an eine andere Stelle, von der du einen Überblick über ganz Israel hast! Von hier siehst du ja nur einen Rand des Lagers und nicht das ganze Volk[6]. Verfluche sie von dort aus!«14Dann nahm er Bileam mit zum Späherplatz auf dem Gipfel des Berges Pisga. Auch dort errichtete Balak sieben Altäre und opferte auf jedem einen Jungstier und einen Schafbock.15Bileam sagte zu Balak: »Bleib du hier bei deinen Opfern. Ich will dort drüben auf eine Begegnung ´mit dem HERRN` warten.«16Wieder kam der HERR zu Bileam. Er gab ihm ein, was er sagen sollte, und befahl ihm: »Kehr zu Balak zurück und gib ihm meine Worte weiter.«17Bileam ging zurück. Der König wartete bei seinen Opfern, zusammen mit den führenden Männern der Moabiter. Balak fragte Bileam: »Was hat der HERR gesagt?«18Bileam fing an zu reden: »Gib Acht, Balak, und höre, achte auf meine Worte, du Sohn Zippors!19Gott ist kein Mensch, der lügt, er ist nicht wie wir und bricht niemals sein Versprechen[7]. Hat er je etwas gesagt und es dann nicht getan? Hat er je etwas versprochen und es dann nicht gehalten?20Mein Auftrag ist, das Volk zu segnen.[8] Gott hat es schon gesegnet, und ich kann seinen Segen nicht aufheben.21Kein Unheil trifft die Nachkommen Jakobs[9], kein Elend findet man in Israel. Der HERR, ihr Gott, steht ihnen bei, er ist ihr König, und sie jubeln ihm zu[10].22Gott hat sie aus Ägypten hergeführt, er kämpft für sie wie ein wilder Stier[11].23Kein Zauberspruch kann den Nachkommen Jakobs schaden, keine Verwünschung gegen Israel trifft ein. Darum sagt man staunend über Israel[12]: ›Was hat Gott für sie vollbracht!‹24Seht doch – welch ein Volk! Es erhebt sich wie ein Löwe, wie der König der Tiere[13] steht es auf. Es ruht nicht, bis es seine Beute verzehrt und das Blut seiner Opfer getrunken hat.«25Da rief Balak: »Wenn du ´die Israeliten` schon nicht verfluchst, dann brauchst du sie doch nicht gleich zu segnen!«26Aber Bileam erwiderte: »Ich habe dir doch schon gesagt, dass ich genau das tun werde, was der HERR mir aufträgt.«
Bileams dritter Segen
27Darauf sagte Balak zu Bileam: »Komm, ich bringe dich an eine andere Stelle. Vielleicht ist Gott ja einverstanden, wenn du sie von dort aus für mich verfluchst.«28Er nahm Bileam mit auf den Gipfel des Berges Pegor. Von dort aus hatte man einen weiten Blick über die Jordanebene.29Erneut forderte Bileam Balak auf: »Errichte mir hier sieben Altäre und bereite mir sieben Jungstiere und sieben Schafböcke ´für das Opfer` vor.«30Balak befolgte Bileams Anweisungen und brachte auf jedem Altar einen Jungstier und einen Schafbock als Opfer dar.