1Da dronningen af Saba hørte om Salomons visdom, fik hun lyst til at udfordre ham med nogle svære spørgsmål. Hun ankom til Jerusalem med et stort følge og en lang karavane af kameler belæsset med aromatiske stoffer, ædelsten og store mængder guld. Under sit besøg hos kong Salomon stillede hun ham alle de spørgsmål, hun kunne komme i tanke om. (1.Kong 10,1)2Salomon besvarede alle hendes spørgsmål—ikke et eneste var for vanskeligt for ham.3Da dronningen således personligt oplevede hans visdom og med egne øjne så det prægtige palads,4den fornemme mad, de mange hoffolk, som spiste med ved bordet, tjenerne, der serverede, deres prægtige klæder, mundskænkene i deres flotte dragter, og de mange brændofre, han ofrede i Herrens hus, blev hun meget betaget og udbrød:5„Jeg er dybt imponeret! De rapporter, jeg modtog i mit eget land om din store visdom og dine bedrifter, var altså sande.6Jeg troede ellers ikke på dem, men nu har jeg med mine egne øjne set meget, meget mere, end hvad jeg dengang hørte om. Din visdom overgår langt de vildeste rygter!7Hvor er dine folk og tjenere heldige, at de kan lytte til din visdom hver eneste dag.8Lovet være Herren, din Gud, som fandt behag i dig og satte dig til at regere over sit folk. Det er på grund af din Guds kærlighed til Israel og hans ønske om at hjælpe dem for evigt, at han gjorde dig til konge over dem, for du regerer med retfærdighed.”9Derpå forærede hun kongen 4 tons guld, store mængder aromatiske stoffer og mange ædelsten. De kostbarheder, kong Salomon fik foræret, var uden sidestykke.10I den forbindelse skal det nævnes, at kong Hirams og kong Salomons folk foruden at bringe guld fra Ofir også bragte store mængder kostbart træ og ædelsten.11Det kostbare træ brugte kongen til at lave rækværk i tempelkomplekset og i sit palads, samt til lyrer og harper. Aldrig har man set magen til i Judas land.12Salomon gav til gengæld dronningen af Saba alt, hvad hun bad om og kunne ønske sig, langt flere gaver, end hun var kommet med. Derpå rejste hun sammen med sit følge tilbage til sit land.
Salomons rigdom
13Hvert år udvandt kong Salomon ca. 23 tons[1] guld fra sine guldminer. (1.Kong 10,14)14Dertil kom indtægter fra handelsafgifter, told og skat. De arabiske vasalkonger og landets egne guvernører bragte store mængder guld og sølv til Salomon.15-16Salomon fik lavet 200 store, guldbelagte skjolde, hvor der gik knap 7 kilo guld til hvert skjold, og 300 mindre skjolde, hvortil der gik 3½ kilo guld. Alle disse skjolde satte han op som udsmykning i „Libanonskovhallen”.17Han fik også lavet en overdådig elfenbenstrone, belagt med rent guld.18Seks brede trin førte op til selve tronstolen, som havde armlæn på begge sider og en fodskammel af guld. Ved hver side stod en forgyldt løve.19For enderne af hvert trin stod der også en forgyldt løve, så der var 12 løver i alt på tronens trappe. Intet sted i verden fandtes en trone som Salomons.20Alle kong Salomons drikkebægre var af rent guld, og spisestellet i „Libanonskovhallen” var også af rent guld. Intet af det var af sølv, for sølv blev ikke regnet for noget på den tid.21Salomon havde selv nogle store Tarshish-skibe ligesom kong Hiram. Hvert tredje år vendte disse skibe hjem med store ladninger af guld, sølv, elfenben, aber og påfugle.22Kong Salomon var således visere og rigere end nogen anden konge på jorden.23Konger fra alverdens lande søgte audiens hos ham for at få del i hans gudgivne visdom,24og de bragte ham år efter år fornemme gaver i form af guld- og sølvting, kostbart klæde, våben, aromatiske stoffer, heste og muldyr.25Endvidere havde Salomon 4000 heste[2] til sine stridsvogne og 12.000 rideheste til sine ryttere. De var fordelt i de dertil indrettede vognbyer og i selve Jerusalem. (1.Kong 5,6)26Han regerede over alle kongerigerne fra Eufratfloden i nord til filistrenes land og grænsen til Egypten mod syd.27Salomons rigdom betød, at sølv blev lige så almindeligt et syn i Jerusalem som stenene i byens gader, og det kostbare cedertræ blev lige så almindeligt som morbærfigentræ fra de vestlige bakkeskråninger.28Hans heste blev importeret fra Egypten og mange andre lande.
Salomons død
29Hvad der ellers er at fortælle om Salomons regeringstid er nedskrevet i profeten Natans krønike, i Ahija af Shilos profeti og i profeten Jedos bog, som også omhandler Jeroboam, Nebats søn. (1.Kong 11,41)30Han regerede over hele Israels folk i 40 år med Jerusalem som hovedstad.31Da han døde, blev han begravet i Davidsbyen, hvor hans far også lå begravet. Hans søn Rehabeam overtog derefter tronen.
1Salomo wurde so bekannt, dass auch die Königin von Saba von ihm hörte. Sie machte sich auf den Weg, um seine Weisheit durch schwierige Rätsel auf die Probe zu stellen. Mit großem Gefolge kam sie nach Jerusalem. Ihre Kamele waren schwer beladen mit duftenden Ölen, Gold und Edelsteinen. Als sie vor Salomo stand, legte sie ihm die Rätsel vor, die sie sich ausgedacht hatte,2und er löste sie alle. Es gab keine Frage, auf die er nicht die passende Antwort gefunden hätte.3Die Königin von Saba war tief beeindruckt von Salomos Weisheit[1]. ´Sie staunte` über den Palast, den er gebaut hatte,4über die Speisen auf seiner Tafel, über die Hofleute, die nach ihrem Rang an der königlichen Tafel saßen[2], über die Diener und Mundschenke in ihren kostbaren Gewändern und über den prächtigen Zug, der Salomo zum Tempel des HERRN hinaufbegleitete[3]. Das alles verschlug ihr den Atem, (1.Kong 10,5)5und sie sagte: »Alles, was ich in meinem Land über dich und deine Weisheit gehört habe, ist wahr.6Ich habe es nicht geglaubt, bis ich gekommen bin und es mit eigenen Augen gesehen habe. Jetzt erkenne ich, dass man mir nicht einmal die Hälfte der Wahrheit berichtet hat. Deine Weisheit übertrifft alles, was man mir erzählt hat.7Wie glücklich sind deine führenden Männer[4] und deine Hofleute, die ständig in deiner Nähe sind und deine weisen Worte hören.8Gepriesen sei der HERR, dein Gott, der Gefallen an dir gefunden und dich auf den Thron gebracht hat, damit du in seinem Auftrag regierst. Dein Gott liebt sein Volk Israel und will es für immer erhalten. Darum hat er dich als König über sie eingesetzt, damit du für Recht und Gerechtigkeit sorgst.«9Dann schenkte sie Salomo achtzig Zentner[5] Gold, eine große Menge duftender Öle und viele Edelsteine. Nie wieder gab es ´in Israel` so kostbares Duftöl wie damals, als die Königin von Saba es Salomo mitbrachte.10– ´Auch andere wertvolle Güter kamen ins Land:` Hirams und Salomos Seeleute, die Gold aus Ofir holten, brachten auch Edelsteine und große Mengen an Edelholz[6] nach Israel. (1.Kong 10,11)11Aus dem Holz ließ der König Treppen[7] für den Tempel und den Palast herstellen, dazu Zithern und Harfen für die Tempelsänger. So ´kostbares Holz` hatte es[8] bis dahin im Land Juda nicht gegeben. –12König Salomo gab der Königin von Saba nicht nur ´Gegengeschenke für` das, was sie ihm mitgebracht hatte, sondern erfüllte ihr darüber hinaus jeden Wunsch, den sie äußerte. Schließlich kehrte sie mit ihrem gesamten Gefolge wieder in ihr Land zurück.
Salomos Reichtum
13Jedes Jahr gingen bei Salomo über zweiundzwanzig Tonnen[9] Gold ein.14Dazu kamen noch die Steuern, die er von den reisenden Händlern und den Kaufleuten erhielt, sowie die Abgaben in Silber und Gold von den arabischen Königen.15Salomo ließ zweihundert Langschilde herstellen[10] und mit gehämmertem Gold überziehen. Für einen Langschild brauchte man sieben Kilogramm[11] Gold.16Außerdem ließ der König dreihundert Rundschilde machen und jeden mit dreieinhalb Kilogramm[12] gehämmertem Gold überziehen. All diese Schilde brachte er ins Libanonwaldhaus.17Salomo ließ auch einen großen Thron anfertigen und mit Elfenbein und reinem Gold belegen.18Sechs Stufen führten zum Thronsessel hinauf. Der Thron hatte einen goldenen Fußschemel und neben jeder Armlehne stand eine Löwenfigur.19Auch auf jeder Stufe stand links und rechts je ein Löwe. In keinem anderen Land hat sich jemals ein König einen so ´prunkvollen` Thron anfertigen lassen.20Alle Trinkgefäße Salomos und alle Gegenstände im Libanonwaldhaus bestanden aus reinem Gold. Silber galt zur Zeit Salomos als wertlos.21Der König besaß eine Handelsflotte, die zusammen mit den Leuten Hirams bis nach Tarschisch fuhr. Alle drei Jahre kam sie zurück und brachte Gold, Silber und Elfenbein sowie Affen und Pfauen[13] mit.22Salomo übertraf alle ´anderen` Könige der Erde an Reichtum und Weisheit,23und aus allen Ländern kamen Könige zu ihm, um die Weisheit kennenzulernen, die Gott ihm gegeben hatte.24Sie alle brachten ihm Geschenke mit: goldene und silberne Gegenstände, kostbare Kleider, Waffen, duftende Öle, Pferde und Maultiere. So ging es Jahr für Jahr.25Salomo hatte Stallplätze für 4.000 Streitwagengespanne[14] und verfügte über 12.000 Reitpferde[15]. ´Einige` stationierte er am königlichen Hof in Jerusalem, ´alle übrigen` in den eigens dafür ausgebauten Städten.26Salomo herrschte über sämtliche Königreiche vom Eufrat bis zum Gebiet der Philister und zur Grenze Ägyptens.27Silber war damals in Jerusalem ´so gewöhnlich` wie Steine, und ´kostbares` Zedernholz war so verbreitet wie das Holz der Maulbeerfeigenbäume im Hügelland von Juda.28Seine Pferde ließ Salomo aus Ägypten und vielen anderen Ländern einführen.
Salomos Tod
29Was es sonst noch über Salomos Leben zu berichten gibt, ist festgehalten in der Chronik des Propheten Natan, in den Weissagungen des ´Propheten` Ahija aus Schilo und in den Visionen, die der Seher Jedo[16] über Jerobeam, den Sohn Nebats, empfing. (2.Krøn 12,15; 2.Krøn 13,22)30Vierzig Jahre lang regierte Salomo in Jerusalem über ganz Israel.31Als er starb, wurde er dort in Jerusalem, der Stadt seines Vaters David, beigesetzt[17]. Sein Sohn Rehabeam folgte ihm auf den Königsthron.