1I mellemtiden havde Judas befolkning udnævnt Amatzjas 16-årige søn Uzzija til konge. (2.Kong 14,21; 2.Kong 15,1)2Det var Uzzija, der erobrede Eilat tilbage og befæstede byen nogen tid efter sin fars død.3Hans mor hed Jekolja og var fra Jerusalem. Han regerede i Jerusalem i 52 år.4Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne i samme udstrækning som sin far Amatzja.5Så længe præsten Zekarja levede og underviste ham i gudsfrygt, søgte han at gøre Herrens vilje, og Herren velsignede ham for det.6Kong Uzzija erklærede filistrene krig og indtog byerne Gat, Jabne og Ashdod, hvor han rev murene ned. Derpå byggede han nye befæstede byer nær Ashdod og andre steder i filistrenes land.7Gud hjalp ham ikke kun med at besejre filistrene. Han gav ham også sejr over araberne i Gur-Ba’al og over meunitterne.8Selv ammonitterne måtte betale skat til ham, og hans ry nåede helt til Egypten.9Hjemme i Jerusalem befæstede han bymuren med tårne ved Hjørneporten, ved Dalporten, og hvor muren slår et knæk.10Desuden opførte han udkigstårne til bevæbnede vagter og udhuggede mange vandreservoirer i klippen i de tørre områder, så der var vand til hans kvægflokke på de vestlige bakkeskråninger og på højsletterne. Han var stærkt interesseret i agerbrug, og han ansatte folk til at arbejde på sine marker og i sine vinplantager, både i bakkerne og i de frugtbare dale.11-12Han organiserede sin hær i regimenter, og hans sekretær Jeuel, assisteret af Ma’aseja, stod for optællingen. Hærens øverstbefalende hed Hananja. Han havde kommandoen over de 2600 kaptajner for regimenterne.13Hæren bestod af 307.500 veltrænede mænd,14som Uzzija udrustede med skjolde, spyd, hjelme, brynjer, sten til slyngerne, buer og pile.15I Jerusalem lavede hans opfindere forskellige maskiner, som kunne skyde spyd af sted og affyre store sten fra bymurens hjørner og tårne. Kong Uzzija blev berømt for sin store magt, for Herren var med ham og hjalp ham.16Men sammen med magten voksede hovmodet, og det blev hans ulykke. Han syndede imod Herren, sin Gud, ved at gå ind i helligdommen for selv at brænde røgelse på alteret.17Ypperstepræsten Azarja fulgte efter ham derind sammen med 80 af de mest modige præster.18De konfronterede kongen og sagde: „Uzzija, du har ikke lov til at brænde røgelse! Det tilkommer alene præsterne, Arons efterkommere, der er særligt indviet til den opgave. Forlad derfor øjeblikkeligt helligdommen, for du har været oprørsk, og Herren vil bestemt ikke rose dig for den slags handlinger.”19Uzzija stod med røgelseskarret i hånden i færd med at bringe et røgoffer, og han blev rasende på præsterne. I samme øjeblik brød der spedalskhed ud i panden på ham.20Da Azarja og de andre præster så det, skyndte de sig at få ham ud—og nu var Uzzija mere end villig, for han indså, at det var Herren, der havde straffet ham.21Resten af sine dage levede kongen i et hus for sig selv med sin spedalskhed—frataget sine pligter og afskåret fra at gå ind på templets område. Hans søn Jotam overtog derfor regeringsmagten og ledelsen af paladset.22Kong Uzzijas øvrige bedrifter er nedskrevet af profeten Esajas, søn af Amotz.23Efter sin død blev Uzzija begravet i nærheden af sine forfædre på en mark, som tilhørte kongefamilien. Da han var spedalsk, kunne han ikke blive begravet i det kongelige gravsted. Hans søn Jotam blev nu officielt kronet som konge.
1Das ganze Volk von Juda ernannte Amazjas Sohn Usija[1] zum ´neuen` König. Er war damals sechzehn Jahre alt.2Usija eroberte nach dem Tod seines Vaters die Stadt Elat zurück und baute sie zur Festung aus.3Usija war sechzehn Jahre alt, als er König wurde, und regierte zweiundfünfzig Jahre in Jerusalem. Seine Mutter hieß Jecholja und stammte aus Jerusalem.4Usija tat, was dem HERRN gefiel, und folgte dem Vorbild seines Vaters Amazja.5Solange Secharja lebte, der ihn in der Ehrfurcht vor Gott unterwies[2], folgte Usija dem Willen Gottes. Und solange er dies tat, schenkte der HERR ihm Erfolg.6Usija unternahm einen Feldzug gegen die Philister. Er ließ die Mauern von Gat, Jabne und Aschdod niederreißen. Andere Städte in der Gegend von Aschdod und im übrigen Land der Philister baute er zu Festungen aus.7Gott half ihm nicht nur gegen die Philister, sondern auch gegen die Araberstämme in Gur-Baal und gegen die Mëuniter.8Die Mëuniter[3] mussten ihm Tribut zahlen. Usija wurde so mächtig, dass sein Ruhm sich bis nach Ägypten verbreitete.9In Jerusalem baute er Türme am Ecktor, am Taltor und am ´sogenannten` Winkel und befestigte sie.10Auch in der Steppe baute Usija Wachtürme und legte viele Zisternen an, denn er besaß große Viehherden im Hügelland und auf der Hochebene. Außerdem beschäftigte er in den Bergen und in den fruchtbaren Ebenen viele Landarbeiter und Weinbauern, denn er liebte die Landwirtschaft.11Usija verfügte über ein kriegstüchtiges Heer, das in einzelne Abteilungen gegliedert in den Kampf ziehen konnte. Unter der Aufsicht von Hananja, einem der höchsten Beamten des Königs, hatten der Hofschreiber Jeïël und der Verwalter Maaseja alle Männer ´in Juda` erfasst.12Man hatte 2.600 Sippenoberhäupter gezählt. Jeder von ihnen stellte Kriegsleute für das Heer.13Zusammen befehligten sie eine schlagkräftige Streitmacht von insgesamt 307.500 kampferprobten Männern. Mit ihrer Hilfe konnte der König es mit allen Feinden aufnehmen.14Usija bewaffnete seine Männer mit Schilden, Speeren, Helmen, Brustpanzern, Bogen und Schleudersteinen.
Usijas Hochmut und sein Aussatz
15Außerdem ließ er in Jerusalem ausgeklügelte Wurfmaschinen bauen, mit denen man Pfeile abschießen und große Steine ´schleudern` konnte. Sie wurden auf den Türmen und Mauerecken ´der Stadt` aufgestellt. Gott half Usija immer wieder auf wunderbare Weise. So wurde er sehr mächtig und sein Ruhm drang bis in ferne Länder.16Doch seine Macht stieg ihm zu Kopf, und das wurde ihm zum Verhängnis: Er setzte sich über das Gebot des HERRN, seines Gottes, hinweg[4] und drang in den Tempel ein, um auf dem Räucheropferaltar Weihrauch zu verbrennen.17Aber der Hohepriester Asarja folgte ihm mit achtzig unerschrockenen Priestern.18Sie traten Usija entgegen und sagten: »Usija, es steht dir nicht zu, dem HERRN Räucheropfer darzubringen! Das ist nur den Priestern erlaubt, den Nachkommen Aarons, die für diesen Dienst geweiht wurden. Verlass das Heiligtum! Du hast das Gebot des HERRN übertreten.[5] Damit gewinnst du bei ihm bestimmt nicht das Ansehen, ´das du dir erhoffst`!«19Da wurde Usija zornig. Er hatte schon die Räucherpfanne in der Hand, um den Weihrauch auf den Altar zu streuen. Wütend wollte er die Priester anfahren, doch im selben Augenblick brach[6] auf seiner Stirn Aussatz aus. Das geschah vor den Augen der Priester, während Usija neben dem Räucheraltar im Tempel des HERRN stand.20Als der Hohepriester Asarja und die anderen Priester den Aussatz auf Usijas Stirn sahen, trieben sie ihn, so schnell es ging, aus dem Tempel. Doch auch der König selbst beeilte sich hinauszukommen, denn ´er wusste, dass` ihn die Strafe des HERRN getroffen hatte.21König Usija blieb bis zu seinem Tod aussätzig. Er musste in einem abgesonderten Haus wohnen und durfte den Tempel des HERRN nicht mehr betreten. Sein Sohn Jotam stand dem Palast vor und führte die Regierungsgeschäfte im Reich Juda.22Was es sonst noch über Usijas Leben zu berichten gibt, hat der Prophet Jesaja, der Sohn des Amoz, aufgeschrieben.23Als Usija starb, wurde er wegen seines Aussatzes auf dem Gelände neben der königlichen Grabstätte beigesetzt. Sein Sohn Jotam folgte ihm auf den Thron.