1Salomon var nu færdig med at bygge Herrens hus og sit eget palads. Han havde fuldført alt, hvad han havde sat sig for at gøre.2-3Da viste Herren sig for ham igen, ligesom han tidligere havde gjort i Gibeon. „Jeg har hørt den bøn, du bad for mit ansigt,” sagde Herren til ham. „Jeg har helliget det hus, du har bygget, for at jeg kunne have et sted at være. Jeg vil altid våge over det og have det i mine tanker.4Og hvad dig angår, hvis du vil adlyde mig med et ærligt og oprigtigt hjerte, som din far gjorde, hvis du vil gøre alt, hvad jeg beder dig om, og overholde mine love og påbud,5så vil jeg lade din slægt beholde tronen til evig tid, sådan som jeg lovede din far, da jeg sagde: ‚Der vil i al fremtid være en af dine efterkommere på Israels trone.’6Men hvis du vender dig bort fra mig, eller dine efterkommere gør det, og hvis I ikke adlyder de befalinger, jeg har givet jer, men begynder at tilbede andre guder,7så vil jeg jage mit folk ud af det land, jeg har givet dem, og jeg vil vende ryggen til mit hus her, som jeg ellers nu har gjort helligt. Da vil Israels folk blive genstand for hån og latterliggørelse blandt alle folkeslag.8Mit hus skal lægges i ruiner, og enhver der går forbi, vil blive slået af forundring og foragteligt spørge: ‚Hvorfor har Herren været så hård mod dette land og dette hus?’9Og svaret skal lyde: ‚Fordi de svigtede Herren, deres Gud, som førte deres forfædre ud af Egypten. De vendte sig til andre guder, som de tilbad og tjente i stedet. Denne ulykke er Herrens straf over dem.’ ”
Salomons byggeprojekter
10I 20 år havde Salomon nok at gøre med de to store byggeprojekter, Herrens hus og sit eget palads.11-12Da de var færdige, forærede han kong Hiram af Tyrus 20 byer i Galilæa-området som betaling for alt det cedertræ, cyprestræ og guld, han havde leveret. Men da Hiram kom for at se på byerne, var han langtfra tilfreds med dem.13„Hvad er det for nogle elendige byer, du har givet mig?” udbrød han. Derefter blev dette område kaldt Kabul,[1] og det hedder det stadig.14Hiram havde blandt andet leveret 4 tons guld til Salomon.15Salomon havde udskrevet tvangsarbejdere til følgende byggeprojekter: Herrens hus, paladset, Jerusalems fæstning og bymur og genopbygningen af byerne Hatzor, Megiddo og Gezer.16Gezer var den by, som Egyptens konge tidligere havde erobret og brændt ned til grunden efter at have dræbt indbyggerne. Da hans datter blev gift med kong Salomon, forærede han hende byen i bryllupsgave.17-18Men nu var Salomon i færd med at genopbygge Gezer—og i øvrigt også byerne Nedre Bet-Horon, Ba’alat og ørkenbyen Tamar.19Desuden byggede han nogle byer omkring de kongelige kornsiloer, og han oprettede vognbyer til sine stridsvogne og alle sine heste og ryttere. Han havde også mange andre projekter i gang i Jerusalem, i Libanons bjerge og flere andre steder i det store rige, han regerede over.20-21Salomon udskrev sine tvangsarbejdere fra de folk, Israel havde besejret—amoritterne, hittitterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne. Det var nemlig aldrig lykkedes Israels folk at udrydde disse folkeslag helt—selv længe efter deres erobring af landet—ja, endnu den dag i dag findes der slaver, som nedstammer fra disse folk.22Men han tvang ingen israelitter til slavearbejde. Mange af dem var i kongens tjeneste eller var med i hæren som fodfolk, officerer, vognstyrere eller ryttere.23Andre arbejdede som opsynsmænd for slavearbejderne ved byggeprojekterne. Der var i alt 550 israelitiske opsynsmænd.
Forskellige oplysninger
24Efter at byggeriet var færdigt, flyttede kong Salomon sin kone, der var en egyptisk prinsesse, fra Davidsbyen til det palads, han havde bygget til hende. Derefter byggede han videre på Jerusalems fæstningsanlæg.25På alteret foran templet ofrede Salomon de foreskrevne brændofre og takofre ved de tre store, årlige højtidsfester, og han brændte også røgelse.26Kong Salomon havde et skibsværft i Etzjon-Geber nær Eilat i Edoms land ved Det Røde Hav. Der byggede han en flåde,27og kong Hiram supplerede besætningerne med erfarne søfolk,28som førte skibene til Ofir[2] for at hente guld til kong Salomon. I alt hentede de over 14 tons guld.
1Als Salomo den Tempel, den Königspalast und alle anderen Bauvorhaben vollendet hatte,2erschien ihm der HERR ein zweites Mal, wie er ihm einst in Gibeon erschienen war.3Der HERR sagte zu ihm: »Ich habe dein Gebet und dein Flehen gehört. Den Tempel, den du erbaut hast, habe ich als den Ort erwählt, wo ich für immer wohnen will. Mein Blick wird allezeit auf diesem Haus ruhen, und mein Herz ist ihm zugewandt.4Wenn du mir aufrichtig und von ganzem Herzen dienst wie dein Vater David, wenn du alles tust, was ich dir geboten habe, wenn du nach meinen Ordnungen und Rechtsbestimmungen lebst,5dann werde ich deinem Königshaus in Israel für immer Bestand geben. So habe ich es deinem Vater versprochen, als ich zu ihm sagte: ›Immer soll einer deiner Nachkommen auf Israels Thron sitzen.‹6Aber wenn ihr oder eure Nachkommen euch von mir abwendet, wenn ihr nicht mehr nach meinen Geboten und Ordnungen lebt, wenn ihr anderen Göttern nachlauft und sie anbetet,7dann werde ich euch Israeliten aus dem Land herausreißen, das ich euch gegeben habe. Auch diesen Tempel, den ich erwählt habe, damit mein Name dort verehrt wird, werde ich verwerfen. Israel wird zum Inbegriff ´des Unglücks` und zum Gespött aller Völker werden.8Dieser Tempel wird nur noch ein Trümmerhaufen sein.[1] Jeder, der vorübergeht, wird voll Entsetzen fragen[2]: ›Warum hat der HERR dieses Land und diesen Tempel so zugerichtet?‹9Und man wird ihm antworten: ›Weil die Israeliten sich vom HERRN, ihrem Gott, abgewandt haben. Er hat ihre Vorfahren aus Ägypten geführt, aber sie haben sich anderen Göttern zugewandt, haben sie angebetet und ihnen gedient. Darum hat der HERR all dieses Unglück über sie hereinbrechen lassen.‹«
Salomos Handel mit Hiram
10Salomo hatte zwanzig Jahre am Tempel des HERRN und an seinem eigenen Palast gebaut.11König Hiram von Tyrus hatte ihm dafür ´große Mengen an` Zedernholz und Zypressenholz geliefert, außerdem so viel Gold, wie er brauchte. Damals trat Salomo zwanzig Städte in Galiläa an Hiram ab.12Hiram kam von Tyrus, um die Städte zu begutachten. Aber sie gefielen ihm nicht,13und er sagte zu Salomo: »Was sind denn das für Städte, mein Bruder, die du mir gegeben hast?« Bis heute nennt man diese Gegend Kabul (»wertlos«)[3].14Hiram hatte König Salomo immerhin vier Tonnen[4] Gold geliefert.[5]
Salomos Bautätigkeiten
15König Salomo setzte bei allen seinen Bautätigkeiten Fronarbeiter ein: beim Bau des Tempels und des Palasts, beim Aufschütten des Millo[6], beim Ausbau der Stadtmauern Jerusalems sowie bei der Befestigung der Städte Hazor, Megiddo und Geser.16– Die Stadt Geser hatte der Pharao von Ägypten bei einem seiner Feldzüge eingenommen. Er hatte sie niedergebrannt und die Kanaaniter, die sie bewohnten, getötet. Als seine Tochter Salomos Frau wurde, gab er ihr Geser als Mitgift in die Ehe,17und Salomo baute die Stadt wieder auf. – Salomo ließ auch das untere Bet-Horon befestigen,18ebenso Baalat und die Wüstenstadt Tamar[7] im Gebiet ´von Juda`.19Außerdem baute er weitere Städte aus, um Vorräte zu lagern und seine Streitwagen und Reitertruppen unterzubringen. Bei allem, was Salomo in Jerusalem, im Libanon und in seinem ganzen Herrschaftsgebiet bauen wollte,20´setzte er` die Nachkommen der Amoriter, Hetiter, Perisiter, Hiwiter und Jebusiter[8], die im Land übrig geblieben waren, ´als Fronarbeiter ein`.21Sie lebten noch in Israel, denn die Israeliten hatten an ihnen nicht den Bann vollstrecken ´und sie vernichten` können. Doch nun machte Salomo sie zu Fronarbeitern, und das sind sie bis heute.22Die Israeliten dagegen blieben vom Frondienst verschont. Salomo machte sie zu seinen Soldaten und Beamten. Sie dienten ihm als Hauptleute und Offiziere und kommandierten seine Wagen- und Reitertruppen.23Salomo setzte fünfhundertfünzig Beamte als Aufseher über die Fronarbeiter ein. Sie unterstanden den Provinzverwaltern[9] und leiteten die Baumaßnahmen. (1.Kong 4,7)24Mit den Arbeiten am Millo begann Salomo, nachdem die Tochter des Pharaos aus der Davidsstadt in das ´neue` Haus umgezogen war, das er ihr gebaut hatte.
Salomos regelmäßige Opfer
25Dreimal im Jahr opferte Salomo Brand- und Gemeinschaftsopfer auf dem Altar, den er für den HERRN gebaut hatte; er verbrannte darauf auch Weihrauch für den HERRN[10]. So nutzte er den Tempel gemäß seiner Bestimmung.[11]
Salomos Handelsflotte
26In Ezjon-Geber am Roten Meer, das in der Nähe von Eilat im Gebiet der Edomiter liegt, ließ König Salomo eine Flotte bauen.27König Hiram stellte ihm erfahrene Seeleute zur Verfügung, die gemeinsam mit Salomos Männern die Schiffe bemannten.28Sie segelten ins Land Ofir; von dort brachten sie Salomo über vierzehn Tonnen[12] Gold mit.