1. Kongebog 15

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Abija kom til magten i Juda i kong Jeroboam af Israels 18. regeringsår,2 og han regerede i Jerusalem i tre år.[1] Hans mor hed Ma’aka og var barnebarn[2] af Absalom. (2.Krøn 13,2)3 Han syndede nøjagtig som sine forgængere, for han var ikke af hjertet overgivet til Herren, sådan som David var.4 Men for Davids skyld gav Herren ham alligevel en søn, der kunne overtage tronen i Juda og lade Jerusalem bestå.5 For David havde adlydt Gud livet igennem, bortset fra affæren med hittitten Urias.6 Under hele sin opvækst oplevede Abija ikke andet end fjendtligheder mellem Jeroboam og Rehabeam,7 og da han selv blev konge, brød krigen ud for alvor. Resten af Abijas bedrifter er nedskrevet i Judas kongers krønikebog.8 Da han døde, blev han begravet i familiegravstedet i Davidsbyen, og hans søn Asa overtog tronen efter ham.9 Asa blev konge over Juda i kong Jeroboam af Israels 20. regeringsår,10 og han regerede i Jerusalem i 41 år. Hans „mor”[3] hed Ma’aka og var barnebarn af Absalom. (2.Krøn 11,20)11 Asa gjorde, hvad der var godt i Herrens øjne—ligesom hans forfar David.12 Han landsforviste de mandlige og kvindelige prostituerede, som holdt til ved offerstederne på højene, og han fjernede alle de afgudsstøtter, som hans forfædre havde opstillet der.13 Han fratog tilmed Ma’aka hendes privilegier som enkedronning, fordi hun havde ladet opstille et modbydeligt frugtbarhedssymbol for gudinden Ashera. Han huggede afgudsbilledet i stykker og brændte det i Kedrondalen.14 Det lykkedes ham ikke at udrydde alle offerhøjene i landet, men ønsket om at gøre Herrens vilje kendetegnede hele hans liv.15 I templet samlede han alle de kostbarheder, som hans far havde indviet til Herren, sammen med de sølv- og guldkar, han selv skænkede.16 Kong Asa af Juda lå i konstant krig med Israel i hele sin regeringsperiode, og situationen forværredes, da Basha blev konge i Israel.17 Kong Basha drog straks i krig mod Juda. Han indtog og befæstede byen Rama i grænseområdet mellem de to riger og blokerede dermed de vigtigste handelsveje til og fra Judas rige.18 Da tog kong Asa alt det guld og sølv, der var tilbage i Herrens hus og kongepaladset og befalede nogle af sine mænd at bringe det til den aramæiske konge, Ben-Hadad, som havde residens i Damaskus (han var søn af Tabrimmon, som var søn af Hezjon). De overbragte samtidig følgende besked fra kong Asa:19 „Jeg sender dig hermed en gave af sølv og guld. Lad os slutte pagt med hinanden, som vores fædre gjorde. Jeg beder dig om at opsige din pagt med kong Basha af Israel. Så vil han forhåbentlig opgive blokaden af mit land.”20 Ben-Hadad gik nu med til at sende sin hær mod en række af Israels byer, og han indtog Ijjon, Dan, Abel-Bet-Ma’aka, området omkring Galilæasøen og samtlige byer i Naftalis land.21 Da kong Basha fik det at vide, indstillede han arbejdet med at befæste Rama og trak sig tilbage til hovedstaden, Tirtza.22 Derefter sendte kong Asa en bekendtgørelse ud i hele Juda med en opfordring til alle, der kunne krybe og gå, om at være med til at nedbryde Ramas fæstningsværker, så både stenene og tømmeret kunne genbruges andre steder. Det blev så brugt til at befæste de strategiske byer Geba i Benjamins land og Mitzpa.23 Resten af Asas bedrifter, hans erobringer og de byer, han befæstede, kan man læse om i Judas kongers krønikebog. På sine gamle dage fik han en alvorlig sygdom i benene.24 Efter sin død blev han begravet i Davidsbyen, hvor de andre konger lå begravet, og hans søn Joshafat efterfulgte ham som konge i Juda.25 I mellemtiden var Jeroboams søn Nadab blevet konge i Israel. Det skete i kong Asa af Judas andet regeringsår, og han regerede to år.[4]26 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, for han fulgte i sin fars fodspor og fortsatte den afgudsdyrkelse, hans far havde indført.27-31 Basha, som var søn af Ahija af Issakars stamme, lavede en sammensværgelse imod ham og myrdede ham under belejringen af filisterbyen Gibbeton. De øvrige enkeltheder om Nadab og hans bedrifter er nedskrevet i Israels kongers krønikebog. Da Basha havde dræbt kong Nadab, tog han selv magten i Israel. Det skete i kong Asa af Judas tredje regeringsår. Han dræbte straks alle kong Jeroboams efterkommere og udryddede dermed kongefamilien, sådan som Herren havde forudsagt gennem profeten Ahija fra Shilo, for Jeroboam havde jo fremkaldt Herrens, Israels Guds, vrede ved at synde og lede resten af Israels folk ud i synd.32 Kong Asa af Juda og kong Basha af Israel lå i konstant krig med hinanden.33 Basha blev som sagt konge i Asas tredje regeringsår, og han regerede i 24 år ud fra Tirtza.34 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne ved at fortsætte med den afgudsdyrkelse, som Jeroboam havde indført i Israel.

1. Kongebog 15

Neue Genfer Übersetzung

fra Genfer Bibelgesellschaft
1 Im achtzehnten Regierungsjahr König Jerobeams ´von Israel`, des Sohnes Nebats, wurde Abija König über Juda.2 Er regierte drei Jahre lang in Jerusalem. Seine Mutter hieß Maacha. Sie war eine Tochter Abischaloms[1]. (2.Krøn 11,20; 2.Krøn 13,2)3 Abija folgte dem schlechten Vorbild seines Vaters ´Rehabeam` und beging die gleichen Sünden wie er. Anders als sein Vorfahre David diente er dem HERRN, seinem Gott, nicht mit ungeteiltem Herzen.4 Trotzdem schenkte der HERR Abija einen Sohn, der nach ihm König werden sollte. So ließ er das Licht ´von` Davids ´Königshaus` weiter in Jerusalem leuchten[2] und schenkte der Stadt Bestand. Das tat er um Davids willen. (2.Sam 21,17; 1.Kong 11,36; 2.Kong 8,19)5 Denn David hatte stets so gehandelt, wie es dem HERRN gefiel, und seine Gebote gehalten – das Verbrechen an dem Hetiter Urija ausgenommen[3]. (2.Sam 11,1)6 Der Krieg mit Jerobeam, der schon die gesamte Regierungszeit Rehabeams überschattet hatte,7 dauerte auch unter Abijas Herrschaft an. Was es sonst noch von Abija und seinen Taten zu berichten gibt, ist in der amtlichen Chronik der Könige von Juda verzeichnet.[4]8 Als Abija starb, begrub man ihn in der Davidsstadt. Sein Sohn Asa folgte ihm auf den Thron.9 Im zwanzigsten Regierungsjahr König Jerobeams von Israel wurde Asa König über Juda.10 Er regierte einundvierzig Jahre lang in Jerusalem. Die Stellung der Königsmutter behielt seine Großmutter Maacha, die Tochter Abischaloms.[5]11 Wie sein Vorfahre David tat Asa, was dem HERRN gefiel.12 Er jagte die Geweihten, ´die an den Opferstätten Hurerei trieben`[6], aus dem Land und entfernte die Götzenbilder, die seine Vorgänger angefertigt hatten. (5.Mos 23,18; 1.Kong 14,24)13 Seiner Großmutter Maacha entzog er den Titel der Königsmutter, weil sie ein abscheuliches Götzenbild zu Ehren der Göttin Aschera aufgestellt hatte. Das Götzenbild ließ er in Stücke hauen und im Kidrontal verbrennen.14 Die Opferstätten im Land ließ er allerdings weiter bestehen. Aber in allem anderen diente er dem HERRN mit ungeteiltem Herzen, solange er lebte.15 Das Gold und das Silber sowie die Gegenstände, die sein Vater dem HERRN geweiht hatte, brachte er in den Tempel und fügte selbst noch weitere Gaben dieser Art hinzu.16 Zwischen Asa und König Bascha von Israel herrschte Krieg während ihrer gesamten Regierungszeit.17 Bascha marschierte in Juda ein und baute die Stadt Rama zur Festung aus. So konnte er die Wege nach Jerusalem kontrollieren und Asa von der Außenwelt abschneiden[7].18 Da schickte Asa eine Gesandtschaft nach Damaskus zum aramäischen König Ben-Hadad, dem Sohn Tabrimmons und Enkel Hesjons. Er gab den Gesandten alles Gold und Silber mit, das im Tempelschatz und den Schatzkammern seines Palasts noch übrig war.[8] Sie sollten Ben-Hadad ausrichten: (1.Kong 14,25)19 »Lass uns ein Bündnis schließen, wie es schon zwischen unseren Vätern bestand.[9] Dieses Gold und Silber sende ich dir als Geschenk. Bitte brich dein Bündnis mit Bascha, dem König von Israel, ´und greif ihn an`, damit er seine Truppen aus meinem Gebiet abzieht.«20 Ben-Hadad willigte ein und befahl seinen Heerführern, in Israel einzufallen. Sie eroberten die Städte Ijon, Dan und Abel-Bet-Maacha sowie die Gegend ´am See` Gennesaret und das gesamte ´übrige` Stammesgebiet von Naftali.21 Als Bascha davon erfuhr, gab er den Ausbau Ramas auf und kehrte ´in seine Hauptstadt` Tirza zurück.22 König Asa rief die gesamte Bevölkerung Judas zusammen, um die Steine und das Holz abzutransportieren, mit denen Bascha die Festungsanlagen in Rama gebaut hatte. Alle mussten mithelfen – niemand wurde freigestellt. Asa verwendete das Material, um die Stadt Geba in Benjamin sowie die Stadt Mizpa zu befestigen.23 Was es sonst noch von Asa und seinen Taten zu berichten gibt, von seinen Siegen und von den Städten, die er gebaut hat, ist in der amtlichen Chronik der Könige von Juda verzeichnet. Im Alter erkrankte Asa an einem Fußleiden.24 Als er starb, wurde er in der Grabstätte seiner Vorfahren in der Davidsstadt beigesetzt. Sein Sohn Joschafat folgte ihm auf den Thron.25 Im zweiten Regierungsjahr König Asas von Juda wurde Nadab, der Sohn Jerobeams, König über Israel und regierte zwei Jahre lang.26 Er tat, was dem HERRN missfiel, und folgte dem schlechten Vorbild seines Vaters Jerobeam, der die Israeliten zum Götzendienst verführt hatte[10].27 Bascha, der Sohn Ahijas aus dem Stamm Issachar, zettelte eine Verschwörung gegen ihn an. Als Nadab mit dem israelitischen Heer die Philisterstadt Gibbeton belagerte, ermordete Bascha ihn28 und bestieg selbst den Thron. Das geschah im dritten Regierungsjahr König Asas von Juda.29 Sobald Bascha die Herrschaft angetreten hatte, brachte er alle um, die zu Jerobeams Königshaus gehörten. Er verschonte niemand, sondern rottete Jerobeams Familie vollständig aus. So traf ein, was der HERR durch seinen Diener Ahija aus Schilo angekündigt hatte.30 ´Das war die Strafe` für den Götzendienst, den Jerobeam eingeführt und zu dem er das Volk Israel verleitet hatte[11]. Dadurch hatte er den Zorn des HERRN herausgefordert.31 Was es sonst noch über Nadab und seine Taten zu berichten gibt, ist in der amtlichen Chronik der Könige von Israel verzeichnet.32 Zwischen ´König` Asa ´von Juda` und König Bascha von Israel herrschte Krieg während ihrer gesamten Regierungszeit.33 Bascha bestieg den Thron im dritten Regierungsjahr König Asas. Von ´seiner Hauptstadt` Tirza aus regierte er vierundzwanzig Jahre lang über das ´Nordreich` Israel.34 Bascha tat, was dem HERRN missfiel. Er folgte dem schlechten Vorbild Jerobeams, der die Israeliten zum Götzendienst verführt hatte.[12]