1Til korlederen: En sang af Asaf. Synges til melodien „Pagtens lilje.”2Hør os, du Israels Hyrde, du, som leder dit folk med omsorg, du, som troner blandt hellige keruber, bøj dig og lyt til vor bøn. Træd frem i magt og stråleglans.3Hjælp Efraim, Benjamin og Manasse. Stå frem i din vælde og red os.4Genopret dit folk, Gud. Se i nåde til os og frels os.5Herre, almægtige Gud, hvor længe vil du blive ved at være vred? Hvor længe er du døv for vore bønner?6Du gav os sorg i overflod, tårer i rigeligt mål,7vore nabofolk foragter os, vore fjender ler ad os.8Genopret dit folk, almægtige Gud. Se i nåde til os og frels os.9Du tog os som en ung vinstok fra Egypten, jog folkeslag bort, så vi kunne få plads.10Du beredte jorden for din vinstok, den slog rod og spredte sig over landet.11Den bredte sig ud over bjergene, dækkede de mægtige cedertræer.12Den bredte sine ranker til Middelhavet og nåede helt op til Eufratfloden.13Hvorfor har du nedbrudt vingårdens gærde, så alle og enhver kan plukke af druerne?14Skovens vildsvin gnaver af planterne, de vilde dyr æder af druerne.15Vend dit ansigt imod os, almægtige Gud! Se i nåde til os fra din himmel. Tag dig af din mishandlede vinstok.16Genopliv det skud, du plantede, det folk, du udvalgte.17Din vinstok er nu hugget ned og brændt. Dit folk er bukket under for din vrede.18Velsign det folk, som vil tjene dig, den nation, som du selv har udvalgt.19Så skal vi aldrig svigte dig mere. Genopret dit folk, så vi igen kan påkalde dit navn.20Genopret dit folk, almægtige Herre. Se i nåde til os og frels os.
1Ein Zeugnis und Psalm Asafs, vorzusingen, nach der Weise »Lilien«.2Du Hirte Israels, höre, / der du Josef hütest wie Schafe! Erscheine, der du thronst über den Cherubim, (Salm 18,11)3vor Ephraim, Benjamin und Manasse! Erwecke deine Kraft und komm uns zu Hilfe!4Gott, tröste uns wieder[1] und lass leuchten dein Antlitz, so ist uns geholfen.5HERR, Gott Zebaoth, wie lange willst du zürnen beim Gebet deines Volkes?6Du speisest sie mit Tränenbrot und tränkest sie mit einem großen Krug voll Tränen.7Du lässest unsre Nachbarn sich um uns streiten, und unsre Feinde verspotten uns.8Gott Zebaoth, tröste uns wieder und lass leuchten dein Antlitz, so ist uns geholfen.9Du hast einen Weinstock aus Ägypten geholt, hast vertrieben die Völker und ihn eingepflanzt. (Es 5,1; Jer 2,21)10Du hast vor ihm Raum gemacht / und hast ihn lassen einwurzeln, dass er das Land erfüllt hat.11Berge sind mit seinem Schatten bedeckt und mit seinen Reben die Zedern Gottes.12Du hast seine Ranken ausgebreitet bis an das Meer und seine Zweige bis an den Strom. (Hos 10,1)13Warum hast du denn seine Mauern zerbrochen, dass jeder seine Früchte abreißt, der vorübergeht?14Es haben ihn zerwühlt die wilden Säue, und die Tiere des Feldes haben ihn abgeweidet.15Gott Zebaoth, wende dich doch! / Schau vom Himmel und sieh, nimm dich dieses Weinstocks an!16Schütze doch, was deine Rechte gepflanzt hat, den Sohn, den du dir großgezogen hast! (Hos 11,1)17Sie haben ihn mit Feuer verbrannt wie Kehricht; vor dem Drohen deines Angesichts sollen sie umkommen. (Ez 15,2)18Deine Hand schütze den Mann deiner Rechten, den Sohn, den du dir großgezogen hast.19So wollen wir nicht von dir weichen. Lass uns leben, so wollen wir deinen Namen anrufen.20HERR, Gott Zebaoth, tröste uns wieder; lass leuchten dein Antlitz, so ist uns geholfen.