1En sang af David.[1] At de onde synes at klare sig godt må ikke få dig til at misunde dem,2for der kommer en dag, hvor det hele er forbi, og de vil falme og visne som blomster.3Bestræb dig på at leve ærligt og sandt. Sæt din lid til Herren og gør det gode.4Så vil du opleve glæden fra Herren, og han vil give dig, hvad dit hjerte ønsker.5Din fremtid skal du lægge i Herrens hænder, stol på ham, så griber han ind.6Bliver du udsat for falske anklager, vil Herren selv bevise din uskyld.7Er der en synder, som klarer sig godt, skal du ikke blive sur over det. Sæt dig stille i Herrens nærhed, vent tålmodigt, så griber han ind.8For selv om det ikke ser retfærdigt ud, skal du ikke fare op i vrede.9De onde får deres straf engang, men de, som adlyder Herren, har en lovende fremtid.10Glem ikke, at det snart er ude med de onde, går man ud og leder efter dem, finder man dem ikke.11Men de ydmyge har en fremtid i landet, de skal leve i fremgang og fred.12Hvorfor er de onde så fulde af had? De viger ikke tilbage for at angribe de uskyldige.13Men Herren ryster på hovedet ad dem, for han ved, at regnskabets time kommer.14Intet kan åbenbart standse deres ondskab, de griber sværdet og spænder buen. De overfalder de svage og værgeløse og udrydder uskyldige mennesker.15Men sværdet skal ramme deres egne hjerter, og deres buer skal brækkes itu.16Jeg foretrækker gudsfrygt og nøjsomhed frem for at få del i forbryderes overflod,17for de onde vil uvægerligt få deres straf, men Herren velsigner de retsindige.18Kun de gudfrygtige har et håb for fremtiden, for Herren er hos dem og hjælper dem.19I vanskelige tider svigter han dem ikke, midt i hungersnøden sørger han for dem.20Lovløse mennesker vil få deres straf, for Herrens fjender vil ende i en ovn, de vil forgå i flammer og røg.21Medlidenhed og gavmildhed kendetegner de gudfrygtige, mens de gudløse låner uden at betale tilbage.22De, som Herren vedkender sig, får landet i eje, mens de, som han forkaster, bliver udryddet.23Når vi vælger Herrens vej, vil han lede vore skridt.24Når vi snubler, falder vi ikke, for han holder os i hånden.25Overalt hvor jeg har færdedes i mit lange liv, har jeg aldrig set de gudfrygtige ladt i stikken eller deres børn tigge om brød.26For de er gavmilde og låner ud med glæde, deres børn er til velsignelse for mange.27Pas på at holde dig fra det onde og gøre det gode, så vil du opleve fremgang og fred.28For Herren er god, han svigter aldrig dem, der tjener ham. Han vil altid beskytte og hjælpe dem, men den gudløses slægt skal udryddes.29De gudfrygtige skal arve landet og bo der til evig tid.30Retsindige mennesker taler med visdom og handler ret.31Guds lov er skrevet i deres hjerter, derfor farer de aldrig vild.32Skurke lægger sig ofte i baghold og prøver at få ram på de uskyldige.33Men Herren svigter ikke dem, der stoler på ham, han får dem frikendt, hvis de stilles for retten.34Tålmodigt må du vente på Herren og vandre på hans vej. Så vil du få landet i eje. Du får lov at se de gudløses undergang.35Voldsmænd er store og stærke som mægtige knejsende træer.36Men går man senere forbi deres hus, er de væk. Det er forgæves at kigge efter dem.37Ydmyge og ærlige mennesker bør du lægge mærke til, for de, der skaber fred, har en lykkelig fremtid.38Men gudløse oprørere skal udryddes, de onde har ingen fremtid.39Herren beskytter dem, der adlyder ham, han redder dem ud af deres problemer.40Han hjælper dem og befrier dem, han redder dem fra de ondes angreb, for de søger tilflugt hos ham.
1Von David. Entrüste dich nicht über die Bösen, sei nicht neidisch auf die Übeltäter. (Ord 24,19)2Denn wie das Gras werden sie bald verdorren, und wie das grüne Kraut werden sie verwelken.3Hoffe auf den HERRN und tue Gutes, bleibe im Lande und nähre dich redlich.4Habe deine Lust am HERRN; der wird dir geben, was dein Herz wünscht. (Salm 20,5)5Befiehl dem HERRN deine Wege und hoffe auf ihn, er wird’s wohlmachen6und wird deine Gerechtigkeit heraufführen wie das Licht und dein Recht wie den Mittag. (Mika 7,9)7Sei stille dem HERRN und warte auf ihn. Entrüste dich nicht über den, dem es gut geht, der seinen Mutwillen treibt.8Steh ab vom Zorn und lass den Grimm, entrüste dich nicht, dass du nicht Unrecht tust.9Denn die Bösen werden ausgerottet; die aber des HERRN harren, werden das Land erben.10Noch eine kleine Zeit, so ist der Gottlose nicht mehr da; und wenn du nach seiner Stätte siehst, ist er weg.11Aber die Elenden werden das Land erben und ihre Freude haben an großem Frieden. (Matt 5,5)12Der Frevler droht dem Gerechten und knirscht mit seinen Zähnen wider ihn.13Aber der Herr lacht seiner; denn er sieht, dass sein Tag kommt. (Job 18,20)14Die Frevler ziehen das Schwert und spannen ihren Bogen, dass sie fällen den Elenden und Armen und morden die Frommen.15Aber ihr Schwert wird in ihr eigenes Herz dringen, und ihr Bogen wird zerbrechen.16Das Wenige, das ein Gerechter hat, ist besser als der Überfluss vieler Frevler. (Ord 15,16)17Denn die Arme der Frevler werden zerbrechen, aber der HERR erhält die Gerechten.18Der HERR kennt die Tage der Frommen, und ihr Erbe wird ewiglich bleiben. (Præd 8,12)19Sie werden nicht zuschanden in böser Zeit, und in den Tagen des Hungers werden sie satt werden. (Ord 10,3)20Denn die Frevler werden umkommen; und die Feinde des HERRN, wenn sie auch sind wie prächtige Auen, werden sie doch vergehen, wie der Rauch vergeht.21Der Frevler muss borgen und bezahlt nicht, aber der Gerechte ist barmherzig und gibt.22Denn die Gesegneten des Herrn erben das Land; aber die er verflucht, werden ausgerottet.23Von dem HERRN kommt es, wenn eines Mannes Schritte fest werden, und er hat Gefallen an seinem Wege.24Fällt er, so stürzt er doch nicht; denn der HERR hält ihn fest an der Hand. (Ord 24,16)25Ich bin jung gewesen und alt geworden und habe noch nie den Gerechten verlassen gesehen und seine Kinder um Brot betteln.26Er ist allezeit barmherzig und leiht gerne, und seine Nachkommen werden zum Segen sein. (1.Mos 12,2)27Lass ab vom Bösen und tue Gutes, so bleibst du wohnen immerdar.28Denn der HERR hat das Recht lieb und verlässt seine Heiligen nicht. Ewiglich werden sie bewahrt, aber das Geschlecht der Frevler wird ausgerottet.29Die Gerechten werden das Land ererben und darin wohnen allezeit. (Es 60,21)30Der Mund des Gerechten spricht Weisheit, und seine Zunge redet das Recht.31Das Gesetz seines Gottes ist in seinem Herzen; seine Tritte gleiten nicht.32Der Frevler lauert dem Gerechten auf und sucht ihn zu töten.33Aber der HERR lässt ihn nicht in seiner Hand und verdammt ihn nicht, wenn er verurteilt wird.34Harre auf den HERRN und halte dich auf seinem Weg, / so wird er dich erhöhen, dass du das Land erbest; du wirst es sehen, dass die Frevler ausgerottet werden.35Ich sah einen Frevler, der pochte auf Gewalt und machte sich breit und grünte wie eine Zeder. (1.Sam 25,2; Ez 31,3)36Da man vorüberging, siehe, da war er dahin. Ich fragte nach ihm; doch ward er nirgends gefunden.37Bleibe fromm und halte dich recht; denn einem solchen wird es zuletzt wohlgehen.38Die Übertreter aber werden allesamt vertilgt, und die Frevler werden zuletzt ausgerottet.39Aber der HERR hilft den Gerechten, er ist ihre Stärke in der Not.40Und der HERR wird ihnen beistehen und sie erretten; er wird sie von den Frevlern erretten und ihnen helfen; denn sie trauen auf ihn. (Luk 18,7)