1En valfartssang. De, der stoler på Herren, står fast som Zions bjerg. I evighed rokkes de ikke.2Som bjergene omslutter Jerusalem, vil Herren altid omslutte sit folk.3Onde konger skal ikke herske for evigt over det land, Gud gav de gudfrygtige, for ellers ville de glemme deres gudsfrygt.4Herre, vis godhed mod de gode, de, som har et oprigtigt hjerte.5Men de, som slår ind på ondskabens vej, vil Herren jage bort sammen med de onde. Fred være med Israel!
1Ein Wallfahrtslied. Die auf den HERRN hoffen, werden nicht fallen, sondern ewig bleiben wie der Berg Zion.2Um Jerusalem her sind Berge, und der HERR ist um sein Volk her von nun an bis in Ewigkeit.3Denn das Zepter des Frevels wird nicht bleiben / über dem Erbteil der Gerechten, damit die Gerechten ihre Hände nicht ausstrecken zur Ungerechtigkeit.4HERR, tu wohl den Guten und denen, die frommen Herzens sind.5Die aber abweichen auf ihre krummen Wege, / wird der HERR dahinfahren lassen mit den Übeltätern. Friede sei über Israel! (Salm 128,6; Gal 6,16)