Salme 102 | Bibelen på hverdagsdansk

Bibelen på hverdagsdansk

Bøn om Herrens indgreb

1 Fra en, der lider, men beder om og forventer Herrens hjælp. 2 Herre, hør min bøn, lad mit nødråb nå frem til dig. 3 Vend dig ikke bort fra mig, for jeg lider og er i stor nød. Hør mig, når jeg kalder på dig, kom mig hurtigt til hjælp. 4 Jeg føler mit liv forsvinde som en røg, det er, som om jeg blev lagt på et bål. 5 Jeg er som afskåret græs, der er ved at visne, jeg har mistet lysten til at spise. 6 Jeg sukker og stønner højlydt, jeg er snart ikke andet end skind og ben. 7 Jeg er mager som en grib i ørkenen, som en ugle i øde ruiner. 8 Om natten ligger jeg vågen og jamrer, så ulykkelig som en ensom fugl på taget. 9 Dagen lang bliver jeg hånet af mine fjender, de gør nar af mig og forbander mig. 10 Den mad, jeg spiser, smager som aske, min drik er blandet med tårer, 11 fordi du udøste din vrede over mig, du tog mig i kraven og kastede mig bort. 12 Mit liv er snart forbi som aftenskyggen, jeg visner bort som afskåret græs. 13 Men du, min Gud, sidder evigt på tronen, din storhed berømmes fra slægt til slægt. 14 Rejs dig og se i nåde til Zion. Det er tid til at vise din barmhjertighed, du har jo lovet at komme os til hjælp. 15 Selv om Jerusalem ligger i ruiner, elsker dit folk byens sten og murbrokker. 16 Folkeslag skal ære Herrens navn, og jordens konger skal frygte for hans magt. 17 For Herren vil genopbygge Jerusalem, han vil åbenbare sin magt og herlighed. 18 Han vil lytte til de nødstedtes råb, ikke afvise deres indtrængende bøn. 19 Det bliver nedskrevet for efterslægtens skyld, så kommende generationer må prise Herren. 20 Herren ser os fra sin bolig i himlen, han betragter jorden fra sit himmelske tempel. 21 Han hører de tilfangetagne stønne og klage, han befrier dem, som var dømt til at dø. 22 Sådan skal Herrens magt fejres i Zion, hans frelse skal prises i Jerusalem. 23 Da vil nationerne rådslå med hinanden, og konger skal bøje sig for Herren. 24 Herre, du har ramt mig i min bedste alder, jeg føler, at min livskraft ebber ud. 25 Åh, min Gud, du som lever for evigt, lad mig ikke dø i min bedste alder. 26 I begyndelsen grundlagde du jorden, med egne hænder skabte du himmelrummet. 27 Det hele skal forgå, men du vil bestå. Himmel og jord slides op som en klædning, du lægger dem væk som et udslidt stykke tøj. 28 Men du er altid den samme, dine leveår får aldrig ende. 29 De kommende slægter skal leve i sikkerhed, de skal få lov at trives i din nærhed.

Lutherbibel 2017

fra Deutsche Bibelgesellschaft

Bitte um Wiederherstellung des Zion (Der fünfte Bußpsalm)

1 Ein Gebet für den Elenden, wenn er verzagt ist und seine Klage vor dem HERRN ausschüttet. 2 HERR, höre mein Gebet und lass mein Schreien zu dir kommen! 3 Verbirg dein Antlitz nicht vor mir in der Not, / neige deine Ohren zu mir; wenn ich dich anrufe, so erhöre mich bald! 4 Denn meine Tage sind vergangen wie ein Rauch, und meine Gebeine sind verbrannt wie von Feuer. 5 Mein Herz ist geschlagen und verdorrt wie Gras, dass ich vergesse, mein Brot zu essen. 6 Mein Gebein klebt an meiner Haut vor Heulen und Seufzen. 7 Ich bin wie eine Eule in der Wüste, wie ein Käuzchen in zerstörten Städten. 8 Ich wache und klage wie ein einsamer Vogel auf dem Dache. 9 Täglich schmähen mich meine Feinde, und die mich verspotten, fluchen mit meinem Namen. 10 Denn ich esse Asche wie Brot und mische meinen Trank mit Tränen 11 vor deinem Drohen und Zorn, weil du mich hochgehoben und zu Boden geworfen hast. 12 Meine Tage sind dahin wie ein Schatten, und ich verdorre wie Gras. (Salm 90,5) 13 Du aber, HERR, bleibst ewiglich und dein Name für und für. (Salm 135,13) 14 Du wollest dich aufmachen und über Zion erbarmen; denn es ist Zeit, dass du ihm gnädig seist, und die Stunde ist gekommen 15 – denn deine Knechte lieben seine Steine und tragen Leid um seine Trümmer –, 16 dass die Völker den Namen des HERRN fürchten und alle Könige auf Erden deine Herrlichkeit, 17 wenn der HERR Zion wieder baut und erscheint in seiner Herrlichkeit. 18 Er wendet sich zum Gebet der Verlassenen und verschmäht ihr Gebet nicht. 19 Das werde geschrieben für die Nachkommen; und das Volk, das er schafft, wird den HERRN loben. 20 Denn er schaut von seiner heiligen Höhe, der HERR sieht vom Himmel auf die Erde, (Salm 14,2) 21 dass er das Seufzen der Gefangenen höre und losmache die Kinder des Todes, 22 dass sie in Zion verkünden den Namen des HERRN und sein Lob in Jerusalem, 23 wenn die Völker zusammenkommen und die Königreiche, dem HERRN zu dienen. (Salm 87,4; Es 60,3; Luk 13,29) 24 Er demütigt auf dem Wege meine Kraft, er verkürzt meine Tage. 25 Ich sage: Mein Gott, nimm mich nicht weg / in der Hälfte meiner Tage! Deine Jahre währen für und für. (Salm 55,24) 26 Du hast vorzeiten die Erde gegründet, und die Himmel sind deiner Hände Werk. (Heb 1,10) 27 Sie werden vergehen, du aber bleibst; sie werden alle veralten wie ein Gewand; wie ein Kleid wirst du sie wechseln, und sie schwinden dahin. (2.Pet 3,10) 28 Du aber bleibst, wie du bist, und deine Jahre nehmen kein Ende. 29 Die Söhne deiner Knechte bleiben wohnen, und ihr Geschlecht wird vor dir gedeihen.