1En sang af David. Herre, hør min bøn! Lyt til mit indtrængende råb! Svar mig, for du er trofast og god.2Fordøm mig ikke, Herre, for ingen er fejlfri i dine øjne.3Mine fjender forfølger mig, de har spoleret mit liv. De tvinger mig til at leve i mørket, som om jeg allerede var død.4Modet svigter mig, jeg er lammet af frygt.5Jeg tænker på gamle dage, jeg mindes dine mægtige undere, jeg husker det, du gjorde engang.6Jeg rækker ud efter dig med længsel, min sjæl tørster som den tørre jord.7Skynd dig at hjælpe mig, Herre, for jeg kan snart ikke mere. Vend mig ikke ryggen, for så er det ude med mig.8Lad mig smage din godhed hver morgen, for det er dig, jeg sætter min lid til. Vis mig din vilje med mit liv, for det er dig, jeg ønsker at følge.9Frels mig fra mine fjender, Herre, for det er hos dig, jeg har søgt tilflugt.10Lær mig at gøre din vilje, for det er dig, der er min Gud. Led mig ved din gode Ånd til et sted, hvor jeg kan leve i fred.11Frels mig, Herre, for din æres skyld, hjælp mig for din godheds skyld.12Uskadeliggør alle mine fjender, for jeg er din tjener.
Bitte um Verschonung und Hilfe (Der siebente Bußpsalm)
1Ein Psalm Davids. HERR, erhöre mein Gebet, / vernimm mein Flehen um deiner Treue willen, erhöre mich um deiner Gerechtigkeit willen,2und geh nicht ins Gericht mit deinem Knecht; denn vor dir ist kein Lebendiger gerecht. (Job 9,2; Salm 130,3; Rom 3,20)3Denn der Feind verfolgt meine Seele und schlägt mein Leben zu Boden, er legt mich ins Finstere wie die, die lange schon tot sind.4Und mein Geist ist in mir geängstet, mein Herz ist erstarrt in meinem Leibe.5Ich gedenke an die früheren Zeiten; / ich sinne nach über all deine Taten und spreche von den Werken deiner Hände. (Salm 77,6)6Ich breite meine Hände aus zu dir, meine Seele dürstet nach dir wie ein dürres Land. Sela. (Salm 42,2)7HERR, erhöre mich bald, mein Geist vergeht; verbirg dein Antlitz nicht vor mir, dass ich nicht gleich werde denen, die in die Grube fahren.8Lass mich am Morgen hören deine Gnade; denn ich hoffe auf dich. Tu mir kund den Weg, den ich gehen soll; denn mich verlangt nach dir.9Errette mich, HERR, von meinen Feinden; zu dir nehme ich meine Zuflucht.10Lehre mich tun nach deinem Wohlgefallen, / denn du bist mein Gott; dein guter Geist führe mich auf ebner Bahn.11HERR, erquicke mich um deines Namens willen; führe mich aus der Not um deiner Gerechtigkeit willen,12und vernichte meine Feinde um deiner Güte willen und bringe alle um, die mich bedrängen; denn ich bin dein Knecht.