Ordsprogene 23 | Bibelen på hverdagsdansk

Bibelen på hverdagsdansk

1 Bliver du indbudt til en fest hos en magtfuld person, så læg godt mærke til den mad, du får serveret. 2 Lad være med at proppe dig, selvom du er nok så sulten. 3 Se ikke længselsfuldt efter de lækre retter, for der er måske en bagtanke med det hele. 4 Brug ikke al din energi på at blive rig, men brug din fornuft og behersk dig. 5 Rigdom har det med at få vinger og forsvinde som en fugl i luften. 6 Spis ikke ved gnierens bord, smag ikke på hans lækre mad. 7 „Spis og drik!” siger han, men han mener det ikke. 8 Til sidst får du kvalme af ham og fortryder dine rosende ord. 9 Forsøg ikke at tale et fjols til fornuft, han vil ikke værdsætte din visdom. 10 Udnyt ikke de forældreløses svaghed, flyt ikke markskellet ind på deres grund. 11 Herren vil selv tage sig af deres sag og forsvare dem overfor uretten. 12 Tænk over den vejledning, du får, hør godt efter de kloge ord. 13 Et barn har brug for disciplin, og et slag med riset slår det ikke ihjel. 14 Det, et barn lærer ved at blive straffet, kan senere redde dets liv. 15 Min søn, når du tilegner dig visdom, fryder jeg mig af hele mit hjerte. 16 Jeg bliver glad helt ind i sjælen, når jeg hører dig sige de rette ord. 17 Lad være med at misunde syndere, men lev hver dag i ærefrygt for Herren, 18 så undgår du skuffede forhåbninger og får dig en velsignet fremtid. 19 Hør efter, min søn, og bliv vis, så du kan holde den rette kurs i dit liv. 20 Lad være med at drikke dig fuld, og hold dig fra alt frådseri. 21 Den slags gør dig bare fattig og sløv, og du ender med at gå rundt i pjalter. 22 Lyt til din far, som gav dig livet, respekter din mor, selv når hun bliver gammel. 23 Søg visdom og sandhed, vejledning og indsigt, for det er værdier, det betaler sig at holde fast ved. 24 Et fornuftigt barn gør sine forældre glade, det er lykken at have et forstandigt barn. 25 Giv dine forældre grund til at glæde sig, lad din mor få lov at være stolt af dig. 26 Min søn, lyt til mit råd og tag ved lære af mit eksempel. 27 En løsagtig kvinde er som en faldgrube, en luder som en løkke om halsen. 28 Hun ligger på lur som en røver og forfører sine ofre til utroskab. 29 Hvem får sorg, og hvem får smerte? Hvem får skældud og masser af ballade? Hvem får blå mærker og blodskudte øjne? 30 De, der drikker i tide og utide, som altid er på udkig efter vin og øl. 31 Lad dig ikke lokke af den perlende vin, uanset hvor godt den smager, 32 for bagefter bider den som en slange, den er giftig som en hugorm. 33 Dine øjne ser de underligste ting, og din mund taler mystiske ord. 34 Du slingrer som en sømand på et skib i storm, der klynger sig ør til en svajende mast. 35 Når du kommer til dig selv igen, siger du: „De må have banket mig, men jeg ænsede det ikke. De må have slået mig, men jeg husker det ikke! Når jeg er ovre den her brandert, må jeg se at få noget at drikke!”

Lutherbibel 2017

fra Deutsche Bibelgesellschaft

1 Wenn du zu Tische sitzt mit einem hohen Herrn, so achte nur auf das, was du vor dir hast, 2 und setze ein Messer an deine Kehle, wenn du gierig bist; 3 wünsche dir nichts von seinen feinen Speisen; denn es ist trügerisches Brot. 4 Bemühe dich nicht, reich zu werden; da spare deine Klugheit! (Ord 28,22) 5 Du richtest deine Augen auf Reichtum, und er ist nicht mehr da; denn er macht sich Flügel wie ein Adler und fliegt gen Himmel. 6 Iss nicht das Brot eines Missgünstigen und wünsche dir von seinen feinen Speisen nichts; 7 denn in seinem Herzen ist er berechnend; er spricht zu dir: Iss und trink!, und sein Herz ist doch nicht mit dir. 8 Den Bissen, den du gegessen hast, musst du ausspeien, und deine freundlichen Worte sind vergeudet. 9 Rede nicht vor des Unverständigen Ohren; denn er verachtet die Klugheit deiner Rede. 10 Verrücke nicht uralte Grenzen und vergreife dich nicht an dem Acker der Waisen, (Ord 22,28) 11 denn ihr Helfer ist mächtig; der wird ihre Sache gegen dich führen. 12 Wende dein Herz hin zur Zucht und deine Ohren zu vernünftiger Rede. 13 Lass nicht ab, den Knaben zu züchtigen; denn wenn du ihn mit der Rute schlägst, so wird er nicht sterben; (Ord 22,15) 14 du schlägst ihn mit der Rute, aber du errettest ihn vom Tode. 15 Mein Sohn, wenn dein Herz weise ist, so freut sich auch mein Herz, 16 und meine Seele^[1] ist froh, wenn deine Lippen reden, was recht ist. 17 Dein Herz sei nicht neidisch auf den Sünder, sondern trachte täglich nach der Furcht des HERRN; 18 denn das Ende kommt noch und dann wird deine Hoffnung nicht zuschanden. 19 Höre, mein Sohn, und sei weise und richte dein Herz auf den rechten Weg. 20 Sei nicht unter den Säufern und Schlemmern; 21 denn die Säufer und Schlemmer verarmen, und ein Schläfer muss zerrissene Kleider tragen. (Ord 21,17) 22 Gehorche deinem Vater, der dich gezeugt hat, und verachte deine Mutter nicht, wenn sie alt wird. 23 Kaufe Wahrheit und verkaufe sie nicht, die Weisheit, die Zucht und die Einsicht. 24 Der Vater eines Gerechten freut sich, und wer einen Weisen gezeugt hat, ist fröhlich über ihn. (Ord 10,1) 25 Lass deinen Vater und deine Mutter sich freuen, und fröhlich sein, die dich geboren hat. 26 Gib mir, mein Sohn, dein Herz und lass deinen Augen meine Wege wohlgefallen. 27 Denn die Hure ist eine tiefe Grube, und die fremde Frau ist ein enger Brunnen. (Ord 7,10; Ord 22,14) 28 Auch lauert sie wie ein Räuber und mehrt die Treulosen unter den Menschen. 29 Wer hat Weh? Wer hat Leid? Wer hat Zank? Wer hat Klagen? Wer hat Wunden ohne Grund? Wer hat trübe Augen? (Ord 20,1; Es 56,12) 30 Die bis in die Nacht beim Wein sitzen und kommen, gemischten Wein zu kosten. 31 Sieh den Wein nicht an, wie er so rot ist und im Glase so schön steht: Er geht glatt ein, 32 aber danach beißt er wie eine Schlange und sticht wie eine Otter. 33 Da werden deine Augen seltsame Dinge sehen, und dein Herz wird Verkehrtes reden, 34 und du wirst sein wie einer, der mitten im Meer schläft, und wie einer schläft oben im Mastkorb. 35 »Sie schlugen mich, aber es tat mir nicht weh; sie prügelten mich, aber ich fühlte es nicht. Wann werde ich aufwachen? Dann will ich’s wieder so treiben.«