1Min beretning handler om Jesus, som er Guds Søn og den ventede Messias. (Matt 3,1; Luk 3,1; Joh 1,19)2At der skulle komme en forløber for Frelseren, har Gud forudsagt i de profetiske bøger.[1] Der står jo skrevet: „Jeg vil sende min udsending foran dig. Han skal berede vejen for dig.”[2]3og: „Der lyder en stemme i ødemarken: ‚Ban vej for Herren! Gør vejen klar til hans komme!’ ”[3] (Es 40,3)4Den omtalte udsending var Johannes Døber. Han opholdt sig i de øde egne, og han sagde til folk, at de skulle vende om fra deres ondskab og lade sig døbe for at få tilgivelse for deres synder.5Fra Jerusalem og hele Judæaområdet kom folk strømmende til for at se og høre ham. Når de havde bekendt deres synder, døbte han dem i Jordanfloden.6Johannes var klædt i en profetkappe vævet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet.[4] Han levede af græshopper og honning fra vilde bier. (2.Kong 1,8)7Hans budskab var: „Der kommer snart en, som har større magt end jeg har. Jeg er end ikke værdig til at knæle ned og løse remmen på hans sandaler.[5]8Jeg har døbt jer med vand, men han vil døbe jer med Helligåndens kraft.”[6] (Matt 1,18)
Jesus bliver døbt med vand og Helligånd
9Også Jesus tog af sted fra sin hjemby, Nazaret i Galilæa, og kom til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. (Matt 3,13; Luk 3,21)10Da Jesus efter dåben steg op af floden, så han himlen blive åbnet og Helligånden dale ned imod ham som en due.11Samtidig lød der en stemme fra himlen: „Du er min elskede Søn, og dig er jeg fuldt ud tilfreds med!”[7]12-13Straks efter sendte Helligånden Jesus ud i ødemarken, hvor han blev i 40 dage. Dér blev han fristet af Satan, og rundt omkring ham lurede de vilde dyr. Bagefter kom nogle engle og sørgede for mad til ham. (Matt 4,1; Luk 4,1)
Fristelsen i ørkenen Jesus begynder at fortælle om Guds rige
14Kort tid efter blev Johannes sat i fængsel af kong Herodes,[8] og Jesus begyndte at gå rundt i Galilæa og fortælle de gode nyheder fra Gud. (Matt 4,12; Luk 4,14)15„Nu er tiden inde!” sagde han. „Nu er Guds rige kommet. I skal ændre jeres indstilling og tro på det glædelige budskab, som jeg bringer jer.”
Jesus udvælger sine første disciple
16En dag, da Jesus gik langs bredden af Galilæasøen, fik han øje på to mænd, som var i færd med at fiske med kastenet i søen. Det var Simon og hans bror Andreas. (Matt 4,18; Luk 5,1)17„Kom med mig, så skal jeg gøre jer til menneskefiskere!” råbte Jesus til dem.18Øjeblikkelig forlod de deres net og fulgte ham som hans disciple.[9]19Lidt længere henne på stranden fik Jesus øje på Zebedæus’ sønner, Jakob og Johannes. De sad i deres båd og rensede nettene.20Da Jesus kaldte på dem, gik de straks med ham. De efterlod deres far i båden sammen med de folk, han havde i arbejde.
Jesu autoritet—hans magt over de onde ånder
21Snart efter nåede Jesus og hans disciple frem til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik de ind i synagogen, og Jesus fik anledning til at undervise der. (Luk 4,31)22Hans ord gjorde dybt indtryk på de forsamlede, for han talte med en autoritet, som de ikke var vant til fra de skriftlærde.23Blandt tilhørerne var der en mand, som var plaget af en ond ånd.24Pludselig begyndte den onde ånd i manden at råbe: „Lad os være i fred, Jesus Nazaræer! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er! Du er Guds hellige Søn!”25„Ti stille, og kom ud af ham,” befalede Jesus.26Den onde ånd fik manden til at ryste voldsomt og fór så skrigende ud af ham.27De tilstedeværende blev grebet af forfærdelse og begyndte at diskutere, hvad der var sket: „Hvad er det her for noget? Det er en helt ny måde at undervise på, og sikken en autoritet han har. Selv de onde ånder adlyder ham!”28Det, der var sket, rygtedes hurtigt ud over hele den del af Galilæa.
Jesus viser sin magt til at helbrede alle mulige sygdomme
29Da mødet i synagogen var forbi, gik Jesus, Jakob, Johannes og Andreas med Simon hjem. (Matt 8,14; Luk 4,38)30Det viste sig, at Simons svigermor lå syg med feber, og det fortalte de Jesus.31Jesus gik straks hen til hende, tog hendes hånd og hjalp hende op. Feberen forsvandt med det samme, og hun gik i gang med at sørge for mad til dem.32Da solen var gået ned, og sabbatten dermed var forbi,[10] bragte man en masse syge og dæmonbesatte mennesker til Jesus.33Næsten hele byen stimlede sammen uden for huset.34Jesus helbredte mange mennesker, der havde forskellige sygdomme. Desuden uddrev han mange onde ånder, men han tillod dem ikke at røbe, hvem han var.[11]
Jesus fortsætter med at fortælle om Gud og helbrede i hele Galilæa
35Næste morgen stod Jesus op længe før daggry og gik alene ud til et øde sted for at bede. (Matt 4,23; Luk 4,42)36Simon og de andre gik noget senere ud for at lede efter ham.37Da de fandt ham, sagde de: „Alle folk spørger efter dig.”38„Lad os tage hen til de andre landsbyer,” sagde Jesus. „De skal også høre det budskab, jeg er kommet for at fortælle.”39Så vandrede Jesus gennem hele Galilæa og fortalte sit budskab i synagogerne, og han befriede mange mennesker fra dæmonernes magt.
Jesus helbreder en spedalsk mand
40En dag kom der en spedalsk[12] mand til Jesus. Han faldt på knæ og bad indtrængende om at blive helbredt. „Hvis du vil, kan du gøre mig rask!” sagde han. (Matt 8,1; Luk 5,12)41Jesus fik dyb medlidenhed med ham, rakte hånden ud og rørte ved ham. „Det vil jeg!” sagde Jesus. „Bliv rask!”42I samme øjeblik forsvandt spedalskheden. Manden var totalt helbredt.43Jesus sagde da til ham:44„Lad være med at fortælle det her til nogen. Men gå hen og lad dig undersøge af en præst, så du kan blive erklæret rask. Husk at medbringe den offergave, som Toraen foreskriver for spedalske, der er blevet helbredt.”45Men da manden gik derfra, råbte han til højre og venstre, at han var blevet helbredt. Folk stimlede nu sammen i store klynger omkring Jesus, og fra den dag var det umuligt for ham at gå ubemærket ind i en by. Han opholdt sig på øde steder, men selv dér kom folk til ham alle vegne fra.
2Wie geschrieben steht im Propheten Jesaja: »Siehe, ich sende meinen Boten vor dir her, der deinen Weg bereiten soll.« (2.Mos 23,20; Mal 3,1; Matt 3,1; Matt 11,10; Luk 3,1; Joh 1,19)3»Es ist eine Stimme eines Predigers[1] in der Wüste: Bereitet den Weg des Herrn, macht seine Steige eben!«, (Es 40,3)4so war Johannes in der Wüste, taufte und predigte die Taufe der Buße zur Vergebung der Sünden.5Und es ging zu ihm hinaus das ganze judäische Land und alle Leute von Jerusalem und ließen sich von ihm taufen im Jordan und bekannten ihre Sünden.6Und Johannes trug ein Gewand aus Kamelhaaren und einen ledernen Gürtel um seine Lenden und aß Heuschrecken und wilden Honig. (2.Kong 1,8)7Und er predigte und sprach: Nach mir kommt der, der stärker ist als ich; ich bin nicht wert, dass ich mich vor ihm bücke und die Riemen seiner Schuhe löse.8Ich habe euch mit Wasser getauft; aber er wird euch mit dem Heiligen Geist taufen. (Joh 1,33)
Jesu Taufe und Versuchung
9Und es begab sich zu der Zeit, dass Jesus aus Nazareth in Galiläa kam und ließ sich taufen von Johannes im Jordan. (Matt 2,23; Matt 3,13; Luk 3,21; Luk 4,1; Joh 1,32)10Und alsbald, als er aus dem Wasser stieg, sah er, dass sich der Himmel auftat und der Geist wie eine Taube herabkam auf ihn.11Und da geschah eine Stimme vom Himmel: Du bist mein lieber Sohn, an dir habe ich Wohlgefallen. (Salm 2,7; Es 42,1; Mark 9,7; Mark 15,39)12Und alsbald trieb ihn der Geist in die Wüste;13und er war in der Wüste vierzig Tage und wurde versucht von dem Satan und war bei den Tieren, und die Engel dienten ihm.
Der Beginn des Wirkens Jesu in Galiläa
14Nachdem aber Johannes überantwortet war, kam Jesus nach Galiläa und predigte das Evangelium Gottes (Matt 4,12; Mark 6,17; Luk 4,14)15und sprach: Die Zeit ist erfüllt, und das Reich Gottes ist nahe herbeigekommen. Tut Buße und glaubt an das Evangelium! (Gal 4,4)
Die Berufung der ersten Jünger
16Als er aber am Galiläischen Meer entlangging, sah er Simon und Andreas, Simons Bruder, wie sie ihre Netze ins Meer warfen; denn sie waren Fischer. (Matt 4,18; Luk 5,1; Joh 1,35)17Und Jesus sprach zu ihnen: Kommt, folgt mir nach; ich will euch zu Menschenfischern machen!18Und sogleich verließen sie ihre Netze und folgten ihm nach.19Und als er ein wenig weiterging, sah er Jakobus, den Sohn des Zebedäus, und Johannes, seinen Bruder, wie sie im Boot die Netze flickten.20Und sogleich rief er sie, und sie ließen ihren Vater Zebedäus im Boot mit den Tagelöhnern und gingen fort, ihm nach.
Jesus in Kapernaum
21Und sie gingen hinein nach Kapernaum; und alsbald am Sabbat ging er in die Synagoge und lehrte. (Matt 8,14; Luk 4,31)22Und sie entsetzten sich über seine Lehre; denn er lehrte sie mit Vollmacht und nicht wie die Schriftgelehrten. (Matt 7,28; Mark 11,18)23Und alsbald war in ihrer Synagoge ein Mensch, besessen von einem unreinen Geist[2]; der schrie:24Was haben wir mit dir zu schaffen, Jesus von Nazareth? Bist du gekommen, uns zu vernichten? Ich weiß, wer du bist: der Heilige Gottes! (Mark 5,7)25Und Jesus bedrohte ihn und sprach: Verstumme und fahre aus von ihm!26Und der unreine Geist riss ihn hin und her und schrie laut und fuhr aus von ihm. (Mark 9,26)27Und sie entsetzten sich alle, sodass sie sich untereinander befragten und sprachen: Was ist das? Eine neue Lehre in Vollmacht! Er gebietet auch den unreinen Geistern, und sie gehorchen ihm!28Und die Kunde von ihm erscholl alsbald überall in das ganze Land um Galiläa.29Und alsbald gingen sie aus der Synagoge und kamen in das Haus des Simon und Andreas mit Jakobus und Johannes.30Die Schwiegermutter Simons aber lag darnieder und hatte das Fieber; und alsbald sagten sie ihm von ihr.31Und er trat zu ihr, ergriff sie bei der Hand und richtete sie auf; und das Fieber verließ sie, und sie diente ihnen.32Am Abend aber, da die Sonne untergegangen war, brachten sie zu ihm alle Kranken und Besessenen.33Und die ganze Stadt war versammelt vor der Tür.34Und er heilte viele, die an mancherlei Krankheiten litten, und trieb viele Dämonen aus und ließ die Dämonen nicht reden; denn sie kannten ihn. (Mark 3,11)35Und am Morgen, noch vor Tage, stand er auf und ging hinaus. Und er ging an eine einsame Stätte und betete dort. (Matt 14,23; Luk 5,16)36Und Simon und die bei ihm waren, eilten ihm nach.37Und da sie ihn fanden, sprachen sie zu ihm: Jedermann sucht dich.38Und er sprach zu ihnen: Lasst uns anderswohin gehen, in die nächsten Orte, dass ich auch dort predige; denn dazu bin ich gekommen.39Und er kam und predigte in ihren Synagogen in ganz Galiläa und trieb die Dämonen aus. (Matt 4,23; Matt 9,35)
Die Heilung eines Aussätzigen
40Und es kam zu ihm ein Aussätziger, der bat ihn, kniete nieder und sprach zu ihm: Willst du, so kannst du mich reinigen. (Matt 8,2; Luk 5,12)41Und es jammerte ihn, und er streckte seine Hand aus, rührte ihn an und sprach zu ihm: Ich will’s tun; sei rein!42Und alsbald wich der Aussatz von ihm, und er wurde rein.43Und Jesus bedrohte ihn und trieb ihn alsbald von sich44und sprach zu ihm: Sieh zu, dass du niemandem etwas sagst; sondern geh hin und zeige dich dem Priester und opfere für deine Reinigung, was Mose geboten hat, ihnen zum Zeugnis. (3.Mos 14,2; Mark 5,43; Mark 7,36)45Er aber ging fort und fing an, viel davon zu reden und die Geschichte bekannt zu machen, sodass Jesus hinfort nicht mehr öffentlich in eine Stadt gehen konnte; sondern er war draußen an einsamen Orten; und sie kamen zu ihm von allen Enden.