1Ved lodtrækning fik klanerne af Judas stamme tildelt jord i det område, der mod sydøst grænser op til Edom og strækker sig helt ned i Zins ørken.2-4Sydgrænsen gik fra Det Døde Havs sydvestlige kant, syd om Akrabbimpasset, videre gennem Zins ørken, syd om Kadesh-Barnea til Hetzron. Så gik den op til Addar, drejede imod Karka og videre til Atzmon, indtil den nåede Egyptens Bæk, som den fulgte helt ud til Middelhavet.5Østgrænsen gik langs Det Døde Hav op til Jordanflodens udløb. Nordgrænsen begyndte ved bugten, hvor Jordanfloden løber ud i Det Døde Hav,6gik nordpå til Bet-Hogla og videre vestpå nord om Bet-ha-Araba til Bohans sten, opkaldt efter Rubens søn.7Derfra løb den gennem Akors dal til Debir, hvor den drejede mod nordvest til Gelilot,[1] som ligger over for Adummimpasset på dalens sydside. Derfra løb grænsen videre til kilderne ved En-Shemesh og videre til En-Rogel,8hvorfra den løb gennem Hinnoms dal og fulgte den sydlige side af Jebus-højdedraget, hvor Jerusalem ligger, derpå mod vest over bjergene på den anden side af Hinnoms dal og ved den nordlige ende af Refaimdalen.9Fra bjergkammen fortsatte den til Neftoakilden og videre til byerne på Efrons bjerg, før den drejede i en bue op til Ba’ala, som Kirjat-Jearim også kaldes.10-11Fra Ba’ala løb den videre til Seirs bjerge forbi byen Kesalon på Jearimbjergets nordlige skråning helt ned til Bet-Shemesh, hvorfra den fortsatte til Timna. Herfra gik grænsen videre til højdedraget nord for Ekron. Her drejede den i en bue mod nord til Shikkaron og videre til Ba’alabjerget, hvorfra den fortsatte til Jabne’el og ud til Middelhavet.12Vestgrænsen var Middelhavet.
Kalebs andel
13Herren havde givet Josva befaling om at overdrage et stykke af Judas territorium til Kaleb. Så han fik lovning på byen Hebron.14Senere drev han de tre anakitter, Sheshaj, Ahiman og Talmaj, bort derfra.[2] (Dom 1,10)15Derefter angreb han byen Debir, der tidligere hed Kirjat-Sefer.16Kaleb havde forinden sagt: „Den, der indtager Kirjat-Sefer, får min datter Aksa til kone.”17Otniel, der var søn af Kalebs bror, Kenaz, erobrede byen og fik som belønning Aksa til kone.18Efter brylluppet bad Aksa sin mand om tilladelse til at tage hjem til sin far og bede om et stykke agerjord. Da hun kom derhen og stod af sit æsel, spurgte Kaleb hende: „Hvad kan jeg gøre for dig?”19„Velsign mig med en afskedsgave. Du har jo bortgiftet mig til det tørre sydland, så jeg har brug for nogle vandkilder.” Så gav Kaleb hende de øvre og de nedre kilder.20Judas stamme fik altså følgende område:21Alle byerne, der lå langs Edoms grænse i sydlandet: Kabtze’el, Eder, Jagur,22Kina, Dimona, Adada,23Kedesh, Hatzor, Jitnan,24Zif, Telem, Ba’alot,25Hatzor-Hadatta, Kerijjot-Hetzron, som også kaldes Hatzor,26Amam, Shema, Molada,27Hatzar-Gadda, Heshmon, Bet-Pelet,28Hatzar-Shual, Be’ersheba, Bishotja29Ba’ala, Ijjim, Esem,30Eltolad, Kesil, Horma,31Ziklag, Madmanna, Sansanna,32Lebaot, Shilhim, Ajin og Rimmon—i alt 29 større byer med tilhørende landsbyer.33Judas stamme fik også følgende byer på bakkeskråningerne mod vest: Eshtaol, Zora, Ashna,34Zanoa, En-Gannim, Tappuach, Enam,35Jarmut, Adullam, Soko, Azeka,36Sha’arajim, Aditajim, Gedera og Gederotajim—i alt 14 større byer med tilhørende landsbyer.37Desuden fik Judas stamme Senan, Hadasha, Migdal-Gad,38Dilan, Mitzpe, Jokte’el,39Lakish, Botzkat, Eglon,40Kabbon, Lahmas, Kitlish,41Gederot, Bet-Dagon, Na’ama og Makkeda—i alt 16 større byer med tilhørende landsbyer.42Desuden var der Libna, Eter, Ashan,43Jifta, Ashna, Nesib,44Keila, Akzib og Maresha—i alt ni større byer med tilhørende landsbyer.45Desuden fik de Ekron med småbyer og landsbyer,46og på vejen fra Ekron til Middelhavet fik de alle byerne på Ashdodsiden med tilhørende landsbyer,47samt selve Ashdod med småbyer og landsbyer, Gaza med de småbyer og landsbyer, der lå langs Middelhavet hele vejen ned til Egyptens Bæk.48Judas stamme fik tillige følgende byer i bjerglandet med tilhørende landsbyer: Shamir, Jattir, Soko,49Danna, Kirjat-Sanna, som også kaldes Debir,50Anab, Eshtemoa, Anim,51Goshen, Holon og Gilo—i alt 11 byer med tilhørende landsbyer.52De fik også Arab, Duma, Eshan,53Janim, Bet-Tappuach, Afek,54Humta, Kirjat-Arba, som også kaldes Hebron, og Sior—i alt ni byer med tilhørende landsbyer.55Desuden fik de Maon, Karmel, Zif, Jutta,56Jizre’el, Jakdam, Zanoa,57Kain, Gibea og Timna—i alt 10 byer med tilhørende landsbyer.58De fik Halhul, Bet-Zur, Gedor,59Ma’arat, Bet-Anot og El-Tekon—i alt seks byer med tilhørende landsbyer. Desuden Tekoa, Efrat, som også kaldes Betlehem, Peor, Etam, Kulon, Tattam, Sores, Kerem, Gallim, Beter og Menoho—i alt 11 byer med tilhørende landsbyer.[3]60Dernæst Kirjat-Ba’al, som også kaldes Kirjat-Jearim, og Rabba, to byer med tilhørende landsbyer.61Endelig fik de følgende seks byer med tilhørende landsbyer i ødemarken: Bet-ha-Araba, Middin, Sekaka,62Nibshan, saltbyen Ir-ha-Melach og En-Gedi.63Men Judas stamme kunne ikke fordrive jebusitterne fra Jerusalem, og derfor bor jebusitterne endnu i dag iblandt dem.
1Das Los des Stammes Juda nach seinen Geschlechtern lag gegen die Grenze Edoms hin, nach der Wüste Zin zu im äußersten Süden. (4.Mos 34,3)2Seine Südgrenze begann am Ende des Salzmeers, an seiner südlichen Spitze,3und geht dann südwärts vom Skorpionensteig und geht weiter nach Zin und führt hinauf südlich von Kadesch-Barnea bis hinüber nach Hezron und führt hinauf nach Addar und biegt um nach Karka4und führt hinüber nach Azmon und läuft aus am Bach Ägyptens, sodass das Ende der Grenze das Meer wird. Das sei eure Grenze nach Süden.5Die Ostgrenze ist das Salzmeer bis dort, wo der Jordan mündet. Die Nordgrenze beginnt am Meer dort, wo der Jordan mündet,6und die Grenze führt hinauf nach Bet-Hogla und zieht sich hin nördlich von Bet-Araba und kommt herauf zum Stein Bohans, des Sohnes Rubens, (Josva 18,17)7und die Grenze führt hinauf nach Debir vom Tal Achor und wendet sich nordwärts nach Gelilot, gegenüber der Steige von Adummim, die südlich vom Bachtal liegt. Danach geht die Grenze zu dem Wasser von En-Schemesch und läuft aus zur Quelle Rogel.8Danach führt die Grenze hinauf zum Tal Ben-Hinnom südlich des Berghangs der Jebusiter – das ist Jerusalem –, und die Grenze kommt hinauf auf den Gipfel des Berges, der westlich vor dem Tal Hinnom liegt und an der Nordecke der Ebene Refaïm.9Danach kommt die Grenze von dem Berggipfel zur Quelle Neftoach und läuft aus zu den Städten des Berges Efron und neigt sich nach Baala – das ist Kirjat-Jearim –, (Josva 18,15)10und die Grenze biegt um von Baala nach Westen zum Gebirge Seïr und geht an der Nordseite des Gebirges Jearim – das ist Kesalon – und kommt herab nach Bet-Schemesch und geht durch Timna,11und die Grenze kommt heraus am Nordhang des Berges Ekron und zieht sich nach Schikkaron und geht hinüber zum Berge von Baala und kommt heraus bei Jabneel, sodass die Grenze am Meer endet.12Die Westgrenze aber ist das große Meer und sein Gestade. Das ist die Grenze der Judäer ringsumher nach ihren Geschlechtern.
Kaleb erhält Hebron. Otniël erobert Debir
13Kaleb aber, dem Sohn Jefunnes, wurde sein Teil gegeben mitten unter den Judäern, wie der HERR dem Josua befahl, nämlich die Stadt des Arba, des Vaters Anaks, das ist Hebron. (Josva 14,6; Dom 1,10)14Und Kaleb vertrieb von dort die drei Söhne Anaks: Scheschai, Ahiman und Talmai, die Nachkommen Anaks,15und zog von dort hinauf gegen die Einwohner von Debir. Debir aber hieß vorzeiten Kirjat-Sefer.16Und Kaleb sprach: Wer Kirjat-Sefer schlägt und erobert, dem will ich meine Tochter Achsa zur Frau geben. (Dom 1,12)17Da eroberte es Otniël, der Sohn des Kenas, des Bruders Kalebs. Und Kaleb gab ihm seine Tochter Achsa zur Frau. (Dom 3,9)18Und es begab sich, als sie zu ihm kam, beredete sie ihn, einen Acker zu fordern von ihrem Vater. Und sie stieg vom Esel. Da sprach Kaleb zu ihr: Was willst du?19Sie sprach: Gib mir eine Segensgabe! Denn du hast mich nach dem dürren Südland gegeben; gib mir auch Wasserquellen! Da gab er ihr die oberen und die unteren Quellen.
Die Städte Judas
20Dies ist das Erbteil des Stammes Juda nach seinen Geschlechtern.21Und die Städte am Rand des Stammes Juda an der Grenze zu Edom im Südland waren diese: Kabzeel, Eder, Jagur,22Kina, Dimona, Adada,23Kedesch, Hazor, Jitnan,24Sif, Telem, Bealot,25Hazor-Hadatta, Kerijot-Hezron – das ist Hazor –,26Amam, Schema, Molada,27Hazar-Gadda, Heschmon, Bet-Pelet,28Hazar-Schual, Beerscheba und seine Ortschaften,29Baala, Ijim, Ezem,30Eltolad, Kesil, Horma,31Ziklag, Madmanna, Sansanna,32Lebaot, Schilhim, En-Rimmon. Das sind neunundzwanzig Städte mit ihren Gehöften.33Im Hügelland aber waren Eschtaol, Zora, Aschna, (Dom 13,25; Dom 16,31)34Sanoach, En-Gannim, Tappuach, Enam,35Jarmut, Adullam, Socho, Aseka,36Schaarajim, Aditajim, Gedera und Gederotajim. Das sind vierzehn Städte mit ihren Gehöften.37Zenan, Hadascha, Migdal-Gad,38Dilan, Mizpe, Jokteel,39Lachisch, Bozkat, Eglon,40Kabbon, Lachmas, Kitlisch,41Gederot, Bet-Dagon, Naama, Makkeda. Das sind sechzehn Städte mit ihren Gehöften.42Libna, Eter, Aschan,43Jiftach, Aschna, Nezib,44Keïla, Achsib, Marescha. Das sind neun Städte mit ihren Gehöften. (Josva 19,29)45Ekron mit seinen Ortschaften und Gehöften. (Josva 19,41; 1.Sam 5,10)46Von Ekron nach dem Meere zu alles, was nach der Seite von Aschdod und seinen Gehöften liegt:47Aschdod mit seinen Ortschaften und Gehöften, Gaza mit seinen Ortschaften und Gehöften bis an den Bach Ägyptens, und die Grenze ist das große Meer und sein Gestade. (Dom 1,18; 1.Sam 5,1)48Auf dem Gebirge aber waren Schamir, Jattir, Socho,49Danna, Kirjat-Sanna – das ist Debir –,50Anab, Eschtemoa, Anim,51Goschen, Holon, Gilo. Das sind elf Städte mit ihren Gehöften.52Arab, Duma, Eschan,53Janum, Bet-Tappuach, Afeka,54Humta, Kirjat-Arba – das ist Hebron –, Zior. Das sind neun Städte mit ihren Gehöften.55Maon, Karmel, Sif, Jutta,56Jesreel, Jokdeam, Sanoach,57Kajin, Gibea, Timna. Das sind zehn Städte mit ihren Gehöften.58Halhul, Bet-Zur, Gedor,59Maarat, Bet-Anot, Eltekon. Das sind sechs Städte mit ihren Gehöften. Tekoa, Efrata – das ist Bethlehem –, Peor, Etam, Kulon, Tatam, Schoresch, Kerem, Gallim, Bet-Ter, Manocho. Das sind elf Städte mit ihren Gehöften.[1]60Kirjat-Baal – das ist Kirjat-Jearim –, Rabba; zwei Städte mit ihren Gehöften. (Josva 18,14)61In der Wüste aber waren Bet-Araba, Middin, Sechacha,62Nibschan und die Salzstadt und En-Gedi. Das sind sechs Städte mit ihren Gehöften.63Die Jebusiter aber wohnten in Jerusalem, und die Judäer konnten sie nicht vertreiben. So blieben die Jebusiter bei den Judäern in Jerusalem wohnen bis auf diesen Tag. (Josva 18,28; 2.Sam 5,6)