1I mellemtiden havde Herren ordnet det sådan, at en stor fisk slugte Jonas. Jonas var inde i fisken i tre dage,[1]2og fra fiskens indre bad han til Gud:3„I min nød vendte jeg mig til dig, Herre, og du greb ind! Jeg råbte om hjælp fra dødens forgård, og du bønhørte mig!” Han fortsatte:4„Du kastede mig i havet, og jeg sank ned i dybet. Jeg blev slugt af det store ocean, og bølgerne rasede oven over mig.5Jeg troede, du havde forkastet mig, og at jeg aldrig mere skulle se dit hellige tempel.6-7Vandmasserne lukkede sig omkring mig, havets dyb omsluttede mig. Vandplanterne viklede sig om hovedet på mig, og jeg sank ned mod bjergenes rødder. Jeg var på vej gennem dødsrigets port, som ville blive smækket i efter mig for evigt. Men Herre, du hørte min bøn og rev mig ud af dødens gab.8Da alt håb var ude, vendte jeg mig til dig, Herre, og fra dit hellige tempel hørte du min bøn.9De, som holder sig til falske guder, oplever ikke din trofasthed og nåde.10Men det har jeg nu oplevet, og jeg vil takke dig med lovsang og ofre. Jeg vil indfri mine løfter til dig,[2] for det er dig, Herre, der har magt til at redde.”11Derefter sørgede Herren for, at fisken spyttede Jonas ud på strandbredden.
1Aber der HERR ließ einen großen Fisch kommen, Jona zu verschlingen. Und Jona war im Leibe des Fisches drei Tage und drei Nächte. (Matt 12,40; Matt 16,4)2Und Jona betete zu dem HERRN, seinem Gott, im Leibe des Fisches3und sprach: Ich rief zu dem HERRN in meiner Angst, und er antwortete mir. Ich schrie aus dem Rachen des Todes, und du hörtest meine Stimme. (Salm 120,1)4Du warfst mich in die Tiefe, mitten ins Meer, dass die Fluten mich umgaben. Alle deine Wogen und Wellen gingen über mich, (Salm 42,8)5dass ich dachte, ich wäre von deinen Augen verstoßen, ich würde deinen heiligen Tempel nicht mehr sehen. (Salm 31,23)6Wasser umgaben mich bis an die Kehle, die Tiefe umringte mich, Schilf bedeckte mein Haupt. (Salm 18,5; Salm 69,2)7Ich sank hinunter zu der Berge Gründen, der Erde Riegel schlossen sich hinter mir ewiglich. Aber du hast mein Leben aus dem Verderben geführt, HERR, mein Gott! (Salm 103,4)8Als meine Seele in mir verzagte, gedachte ich an den HERRN, und mein Gebet kam zu dir in deinen heiligen Tempel. (Salm 142,2)9Die sich halten an das Nichtige, verlassen ihre Gnade. (Salm 31,7)10Ich aber will mit Dank dir Opfer bringen. Meine Gelübde will ich erfüllen. Hilfe ist bei dem HERRN. (Salm 3,9; Salm 50,14; Salm 116,17)11Und der HERR sprach zu dem Fisch, und der spie Jona aus ans Land.