fra Biblica1Herren blev ved med at tale til mig også efter Jerusalems fald. Dengang babylonierne var i gang med at arrestere alle judæere og hele Jerusalems befolkning for at føre dem i eksil, var jeg også blevet lagt i lænker og ført til Rama.[1] Da Nebuzaradan fik øje på mig der, løslod han mig straks,2-3idet han sagde: „Herren, din Gud, advarede judæerne om, at han ville straffe dem, fordi de havde gjort oprør imod ham, og nu er det sket.4Men du er uskyldig, så nu tager jeg lænkerne af dine hænder. Hvis du ønsker at tage med til Babylon, er du velkommen, og i så fald vil jeg personligt sørge for dig. Hvis du hellere vil blive her, er det også i orden. Du har frihed til at slå dig ned, hvor du vil.5Hvis du vælger at blive her, foreslår jeg, at du tager tilbage til Gedalja, for den babyloniske konge har udnævnt ham til guvernør over Juda. Han vil sørge for, at du kan færdes frit. Men du bestemmer selv, hvad du helst vil.” Nebuzaradan gav mig så mad og nogle penge og lod mig gå.6Jeg tog hen til Gedalja i Mitzpa og slog mig ned blandt de andre, der var blevet tilbage i Judas land.
Gedalja som guvernør i Juda
7Der var nogle judæiske krigere, som havde holdt sig skjult i de øde egne af landet. Da deres anførere hørte, at den babyloniske konge havde efterladt de fattige i landet og udnævnt Gedalja til guvernør,8opsøgte de og deres mænd ham i Mitzpa, hvor han havde sit hovedkvarter. De pågældende ledere var Ishmael, søn af Netanja; Johanan og Jonatan, sønner af Karea; Seraja, søn af Tanhumet; Efajs sønner fra Netofa og ma’akatitten Jezanja.9Gedalja forsikrede dem: „I kan roligt overgive jer til babylonierne. Hvis I overgiver jer, får I lov til at blive boende i landet, og I får det godt.10Jeg selv bliver i Mitzpa, og jeg lover at tale jeres sag for babylonierne, når de kommer på kontrolbesøg. Slå jer bare ned i byerne, dyrk den tilhørende jord, høst vindruer, figner og oliven, og saml jer forråd.”11På samme måde gik det med de judæere, der var flygtet til Moab, Ammon, Edom og de øvrige nabolande: Da de hørte, at den babyloniske konge havde efterladt en rest i Juda og indsat Gedalja til guvernør over landet,12forlod de deres tilflugtssteder og begyndte at strømme hjem til Juda. De meldte sig først hos Gedalja i Mitzpa, hvorefter de bosatte sig rundt omkring i landet, hvor de snart høstede masser af vindruer, figner og andre afgrøder.13Johanan og nogle af de øvrige militære ledere, som havde holdt sig skjult i de øde områder, tog hen til Gedalja i Mitzpa14og advarede ham: „Har du hørt, at ammonitterkongen Ba’alis har overtalt Ishmael, Netanjas søn, til at myrde dig?” Men Gedalja ville ikke tro det.15Johanan bad derefter om at tale med Gedalja under fire øjne og sagde til ham: „Lad mig tage hen og dræbe Ishmael. Ingen vil opdage det. Hvorfor skal han have lov at slå dig ihjel? Hvorfor skal den rest af folket, som er tilbage i Juda, og som har samlet sig om dig, igen spredes for alle vinde og gå til grunde?”16Men Gedalja svarede: „Jeg forbyder dig at gøre Ishmael fortræd, for det kan ikke være sandt, hvad du påstår om ham.”
1Dies ist das Wort, das vom HERRN geschah zu Jeremia, als ihn Nebusaradan, der Oberste der Leibwache, losließ in Rama, wo er ihn gefunden hatte; denn er war auch, mit Fesseln gebunden, unter allen Gefangenen aus Jerusalem und Juda, die nach Babel weggeführt werden sollten. (Jer 39,11)2Als nun der Oberste der Leibwache Jeremia hatte zu sich holen lassen, sprach er zu ihm: Der HERR, dein Gott, hat dies Unglück über diese Stätte vorhergesagt3und hat’s auch kommen lassen und getan, wie er geredet hat; denn ihr habt gesündigt wider den HERRN und seiner Stimme nicht gehorcht; darum ist euch solches widerfahren.4Und nun siehe, ich mache dich heute los von den Fesseln, mit denen deine Hände gebunden waren. Gefällt dir’s, mit mir nach Babel zu ziehen, so komm, du sollst mir befohlen sein. Gefällt dir’s aber nicht, mit mir nach Babel zu ziehen, so lass es sein. Siehe, du hast das ganze Land vor dir; wo dich’s gut dünkt und dir’s gefällt, da zieh hin. (Jer 39,12)5Gefällt dir’s, hierzubleiben, dann magst du umkehren zu Gedalja, dem Sohne Ahikams, des Sohnes Schafans, den der König von Babel über die Städte in Juda gesetzt hat, und bei ihm bleiben unter dem Volk; oder geh, wohin dir’s gefällt. Und der Oberste der Leibwache gab ihm Wegzehrung und ein Geschenk und ließ ihn gehen. (Jer 39,14)6So kam Jeremia zu Gedalja, dem Sohne Ahikams, nach Mizpa und blieb bei ihm unter dem Volk, das im Lande noch übrig geblieben war.
Gedaljas Statthalterschaft
7Als nun die Hauptleute, die samt ihren Leuten noch im Lande verstreut waren, erfuhren, dass der König von Babel Gedalja, den Sohn Ahikams, über das Land gesetzt hatte und über die Männer, Frauen und Kinder und über die Geringen im Lande, die nicht nach Babel weggeführt waren, (2.Kong 25,22)8kamen sie zu Gedalja nach Mizpa, nämlich Jischmael, der Sohn Netanjas, Johanan und Jonatan, die Söhne Kareachs, und Seraja, der Sohn Tanhumets, und die Söhne Efais von Netofa und Jaasanja, der Sohn eines Maachatiters, samt ihren Leuten. (Jer 41,1; Jer 41,11)9Und Gedalja, der Sohn Ahikams, des Sohnes Schafans, schwor ihnen und ihren Leuten einen Eid und sprach: Fürchtet euch nicht, den Chaldäern untertan zu sein; bleibt im Lande und seid dem König von Babel untertan, so wird’s euch wohlgehen.10Siehe, ich bleibe hier in Mizpa und habe die Verantwortung vor den Chaldäern, die zu uns kommen; ihr aber sollt Wein und Feigen und Öl ernten und in eure Gefäße tun und sollt in euren Städten wohnen, die ihr wieder in Besitz genommen habt.11Auch alle Judäer, die in Moab und bei den Ammonitern und in Edom und in allen Ländern waren, hörten, dass der König von Babel einen Rest in Juda übrig gelassen und über sie Gedalja gesetzt hatte, den Sohn Ahikams, des Sohnes Schafans.12Da kamen sie alle zurück aus allen Orten, wohin sie verstreut waren, in das Land Juda zu Gedalja nach Mizpa und ernteten sehr viel Wein und Sommerfrüchte.13Aber Johanan, der Sohn Kareachs, und alle Hauptleute, die im Lande verstreut gewesen waren, kamen zu Gedalja nach Mizpa14und sprachen zu ihm: Weißt du auch, dass Baalis, der König der Ammoniter, Jischmael, den Sohn Netanjas, gesandt hat, dass er dich erschlagen soll? Das wollte ihnen aber Gedalja, der Sohn Ahikams, nicht glauben.15Da sprach Johanan, der Sohn Kareachs, zu Gedalja heimlich in Mizpa: Ich will hingehen und Jischmael, den Sohn Netanjas, erschlagen, ohne dass es jemand erfahren soll. Warum soll er dich erschlagen, sodass alle Judäer, die bei dir versammelt sind, zerstreut werden und, die noch aus Juda übrig geblieben sind, umkommen?16Aber Gedalja, der Sohn Ahikams, sprach zu Johanan, dem Sohn Kareachs: Du sollst das nicht tun; es ist nicht wahr, was du von Jischmael sagst.