Hebræerbrevet 1

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Mange gange og på forskellige måder har Gud op gennem tiderne talt til vores forfædre gennem profeterne,2 men nu her i de sidste tider har han talt til os ved sin Søn, Jesus. Verden blev oprindelig skabt ved Jesu medvirken, og Gud har nu indsat ham som Herre over alle ting.3 Jesus gav os et glimt af Guds herlighed og viste os Guds væsen, og han opretholder verden alene ved den kraft, der er i hans ord. Efter at Jesus ved sin død havde tilvejebragt forsoning for al synd, satte han sig på tronen ved den mægtige Guds højre hånd i den himmelske verden.4 Guds egen Søn står langt over Guds sendebud, englene,[1] og han omtales på en helt anden måde end dem.5 Har Gud måske nogen sinde sagt til et af sine sendebud: „Du er min Søn, i dag er jeg blevet din Far.”[2] eller: „Jeg vil være hans Far, og han skal være min Søn.”[3]? (2.Sam 7,14; Salm 2,7; Heb 5,5)6 Og da Gud sendte sin egen Søn til jorden, sagde han: „Alle Guds sendebud skal tilbede ham.”[4] (5.Mos 32,43)7 Mens Skriften taler på følgende måde om Guds brug af sendebud: „Han, der bruger stormvinde som sine sendebud og gør lynene til sine tjenere,”[5] (Salm 104,4)8 så står der om Sønnen: „Dit rige, Gud, skal bestå for evigt, du regerer med retfærdighed.9 Du elsker det gode og hader det onde. Derfor har Gud udvalgt og salvet dig med glædens olie frem for andre.”[6] (Salm 45,7)10 Endvidere står der om Sønnen: „Herre, i begyndelsen grundlagde du jorden, med egne hænder skabte du himmelrummet.11 Det hele skal forgå, men du vil bestå. Himmel og jord slides op, som var de et stykke tøj.12 Du ruller dem sammen som en kappe, skifter dem ud, som man gør med sit tøj. Men du er altid den samme, dine leveår får aldrig ende.”[7] (Salm 102,26)13 Har Gud nogen sinde sagt til en af englene: „Sæt dig ved min højre side, mens jeg overvinder dine fjender.”[8]? (Salm 110,1)14 Nej, englene er blot åndelige tjenere, som Gud sender ud for at hjælpe dem, der har fået adgang til det evige liv.

Hebræerbrevet 1

Lutherbibel 2017

fra Deutsche Bibelgesellschaft
1 Nachdem Gott vorzeiten vielfach und auf vielerlei Weise geredet hat zu den Vätern durch die Propheten, (Hos 12,11)2 hat er zuletzt in diesen Tagen zu uns geredet durch den Sohn, den er eingesetzt hat zum Erben über alles, durch den er auch die Welten gemacht hat. (Salm 2,8; Kol 1,16)3 Er ist der Abglanz seiner Herrlichkeit und das Ebenbild seines Wesens und trägt alle Dinge mit seinem kräftigen Wort und hat vollbracht die Reinigung von den Sünden und hat sich gesetzt zur Rechten der Majestät in der Höhe (Salm 110,1; Mark 16,19; 2.Kor 4,4; Kol 1,15; Heb 9,14; Heb 9,26; Vis 7,26)4 und ist so viel höher geworden als die Engel, wie der Name, den er ererbt hat, höher ist als ihr Name. (Filip 2,9; 1.Pet 3,22)5 Denn zu welchem Engel hat Gott jemals gesagt: »Du bist mein Sohn, heute habe ich dich gezeugt«? Und wiederum: »Ich werde sein Vater sein und er wird mein Sohn sein«?6 Und abermals, wenn er den Erstgeborenen einführt in die Welt, spricht er: »Und es sollen ihn alle Engel Gottes anbeten.«7 Von den Engeln spricht er zwar: »Er macht seine Engel zu Winden und seine Diener zu Feuerflammen«,8 aber von dem Sohn: »Gott, dein Thron währt von Ewigkeit zu Ewigkeit, und das Zepter der Gerechtigkeit ist das Zepter deines Reiches.9 Du hast geliebt die Gerechtigkeit und gehasst die Ungerechtigkeit; darum hat dich, o Gott, dein Gott gesalbt mit Freudenöl wie keinen deiner Gefährten.«10 Und: »Du, Herr, hast am Anfang die Erde gegründet, und die Himmel sind deiner Hände Werk.11 Sie werden vergehen, du aber bleibst. Und sie werden alle veralten wie ein Gewand;12 und wie einen Mantel wirst du sie zusammenrollen, wie ein Gewand werden sie gewechselt werden. Du aber bist derselbe, und deine Jahre werden nicht aufhören.«13 Zu welchem Engel aber hat er jemals gesagt: »Setze dich zu meiner Rechten, bis ich deine Feinde zum Schemel unter deine Füße lege«? (Mark 12,36)14 Sind sie nicht allesamt dienstbare Geister, ausgesandt zum Dienst um derer willen, die ererben sollen die Seligkeit? (Salm 34,8; Salm 91,11)