fra Biblica1Kære venner, jeg elsker jer og længes efter jer, I som er min glæde og sejrskrans. Hold fast ved Herren, sådan som jeg har undervist jer om.
En specifik formaning til enighed
2Jeg opfordrer alvorligt Euodia og Syntyke til med Herrens hjælp at nå til enighed!3Og jeg beder dig, min trofaste kollega,[1] om at hjælpe disse to kvinder, der så tappert har stridt sammen med mig i forkyndelsen af det gode budskab sammen med Clemens og de øvrige medarbejdere, hvis navne er indskrevet i livets bog.
Forskellige formaninger
4Vær altid glade i jeres tro på Herren! Jeg siger igen: Vær glade!5Lad alle mærke, at I har et venligt sind. Herren er nær.[2]6Vær ikke bekymrede for noget, men sig altid Gud tak og læg jeres ønsker frem for ham i bøn.7Så vil I opleve, at Guds fred, som overgår al menneskelig forstand, vil beskytte jeres tanker og hjerter og bevare jeres tillid til Jesus Kristus.8Desuden opfordrer jeg jer, kære venner, til at fokusere jeres tanker på det, der er sandt og ædelt, ret og rent, det, man værdsætter og taler godt om, ja alt, hvad der udmærker sig og er værd at rose.9Lev efter det forbillede, I har i mig, og den undervisning, I har modtaget fra mig. Så vil fredens Gud være med jer.
Paulus takker for den gave, Epafroditus kom med
10Jeg priser Herren og er inderlig taknemmelig for, at jeres omsorg for mig er blomstret op igen, og for den gave, I har sendt mig. Jeg ved godt, at I hele tiden har ønsket at hjælpe mig, men at I ikke havde mulighed for det.11Det er ikke, fordi jeg led nogen nød, for jeg har lært at være tilfreds med det, jeg har.12Jeg ved, hvad det vil sige at klare mig med lidt, såvel som hvordan det er at have overflod. Jeg har lært hemmeligheden ved at være tilfreds i enhver situation, hvad enten jeg kan spise mig mæt eller må sulte, hvad enten jeg har overflod eller lider mangel.13Alt dette kan jeg klare ved den styrke, Kristus giver mig.14Men det var smukt af jer at hjælpe mig i min vanskelige situation.15I ved, at dengang jeg kom til jer med budskabet om Kristus og så siden rejste videre og forlod Makedonien, var I, kære filippere, den eneste menighed, der støttede mig økonomisk.16Selv da jeg var i Thessaloniki, sendte I mig ikke mindre end to gange, hvad jeg havde brug for.17For mig er det ikke selve gaven, der er det vigtigste, men den stadigt voksende belønning, I kan se frem til at få engang.18Jeg takker for den rundhåndede gave, Epafroditus kom med fra jer, og nu har jeg rigeligt. Det var som en offergave fra jer med en liflig duft, som Gud har glædet sig over.19Og min Gud vil af sin herlige rigdom gennem Jesus Kristus give jer alt, hvad I har brug for.20Lovet være Gud, vores Far, i al evighed! Amen.
Afsluttende hilsener
21Hils alle, som tilhører Jesus Kristus. Lederne her sender jer også deres hilsener.22Jeg skal også hilse fra alle de andre kristne her, og især fra dem, der er i kejserens tjeneste.23Herren Jesu Kristi nåde være med jeres ånd.
1Also, meine lieben Brüder und Schwestern, nach denen ich mich sehne, meine Freude und meine Krone, steht fest in dem Herrn, ihr Lieben. (1.Thess 2,19; 1.Thess 3,8)2Evodia ermahne ich und Syntyche ermahne ich, dass sie eines Sinnes seien in dem Herrn. (Rom 15,5)3Ja, ich bitte auch dich, mein treuer Gefährte, steh ihnen bei; sie haben mit mir für das Evangelium gekämpft, zusammen mit Klemens und meinen andern Mitarbeitern, deren Namen im Buch des Lebens stehen. (Salm 69,29; Åb 3,5; Åb 13,8)4Freuet euch in dem Herrn allewege, und abermals sage ich: Freuet euch! (2.Kor 13,11; Filip 3,1; 1.Thess 5,16)5Eure Güte lasst kund sein allen Menschen! Der Herr ist nahe! (Titus 3,2)6Sorgt euch um nichts, sondern in allen Dingen lasst eure Bitten in Gebet und Flehen mit Danksagung vor Gott kundwerden! (Matt 6,25; 1.Pet 5,7)7Und der Friede Gottes, der höher ist als alle Vernunft, wird eure Herzen und Sinne bewahren in Christus Jesus.[1] (Joh 14,27; Kol 3,15)8Weiter, Brüder und Schwestern: Was wahrhaftig ist, was ehrbar, was gerecht, was rein, was liebenswert, was einen guten Ruf hat, sei es eine Tugend, sei es ein Lob – darauf seid bedacht!9Was ihr gelernt und empfangen und gehört und gesehen habt an mir, das tut; so wird der Gott des Friedens mit euch sein. (Rom 15,33)
Dank für die Gabe der Gemeinde
10Ich bin aber hocherfreut in dem Herrn, dass ihr wieder eifrig geworden seid, für mich zu sorgen; ihr wart zwar immer darauf bedacht, aber die Zeit hat’s nicht zugelassen.11Ich sage das nicht, weil ich Mangel leide; denn ich habe gelernt, mir genügen zu lassen, wie’s mir auch geht. (1.Tim 6,6; Heb 13,5)12Ich kann niedrig sein und kann hoch sein; mir ist alles und jedes vertraut: beides, satt sein und hungern, beides, Überfluss haben und Mangel leiden;13ich vermag alles durch den, der mich mächtig macht. (2.Kor 12,10)14Doch ihr habt wohl daran getan, dass ihr meine Bedrängnis geteilt habt.15Denn ihr Philipper wisst auch, dass am Anfang meiner Predigt des Evangeliums, als ich auszog aus Makedonien, keine Gemeinde mit mir Gemeinschaft gehabt hat im Geben und Nehmen als ihr allein. (2.Kor 11,9)16Denn auch nach Thessalonich habt ihr etwas gesandt für meinen Bedarf, einmal und danach noch einmal.17Nicht, dass ich das Geschenk suche, sondern ich suche die Frucht, damit sie euch reichlich angerechnet wird. (2.Kor 12,14)18Ich habe aber alles erhalten und habe Überfluss. Ich habe in Fülle, nachdem ich durch Epaphroditus empfangen habe, was von euch gekommen ist: ein lieblicher Geruch, ein angenehmes Opfer, Gott gefällig. (1.Mos 8,21; 2.Mos 29,18; Ez 20,41; Filip 2,25)19Mein Gott aber wird all eurem Mangel abhelfen nach seinem Reichtum in Herrlichkeit in Christus Jesus.20Gott aber, unserm Vater, sei Ehre von Ewigkeit zu Ewigkeit! Amen. (Rom 16,27; Heb 13,21; Åb 5,13)
Grüße und Segenswunsch
21Grüßt alle Heiligen in Christus Jesus. Es grüßen euch die Brüder, die bei mir sind.22Es grüßen euch alle Heiligen, besonders aber die aus dem Haus des Kaisers. (Filip 1,13)23Die Gnade des Herrn Jesus Christus sei mit eurem Geist! (Gal 6,18)