1Betyder det noget for jer at blive mindet om, hvad Kristus har gjort for os, at blive trøstet og opmuntret, at opleve Åndens fællesskab og at mærke den indbyrdes kærlighed og omsorg?2Hvis de ting betyder noget for jer, så gør min glæde fuldkommen ved at praktisere dem. Stå sammen i kærlighed og vær ét i sjæl og sind.3Gør intet ud fra selviske motiver eller personlige ambitioner. Vær ydmyge og se op til hinanden, så I giver andre mere ære end jer selv.4Sørg ikke bare for jeres egne behov, men tænk også på de andres.5Lad Jesus Kristus være jeres forbillede og efterlign hans indstilling:6Han var lig med Gud, og havde ret til at fastholde den lighed.7-8Dog gjorde han ikke krav på sin ret, men gav afkald på sin guddomsmagt, tog tjenerskikkelse på og blev menneske. Som menneske ydmygede han sig og accepterede den værste død— døden på et kors.9Derfor har Gud ophøjet ham og givet ham et navn og en position højt over alle andre.10Alle kommer til at bøje knæ for ham i himlen og på jorden og under jorden.11Og alle skal erklære til Gud Faders ære: Jesus Kristus er Herre!
Vær forbilleder i at gøre Guds vilje med glæde
12Kære venner! Da jeg var hos jer, adlød I altid omhyggeligt mine anvisninger. Nu, hvor jeg er langt borte, skal I i endnu højere grad lade Gud få lov at fortsætte sit frelsesværk i jeres liv, idet I adlyder ham med dyb ærefrygt.13Det er jo Gud selv, som giver jer lyst og styrke til at adlyde ham og gøre hans vilje.14Gør det alt sammen uden beklagelser eller indvendinger,15så I kan stå som uangribelige forbilleder, Guds uskyldsrene børn. Midt i den fordærvede og forvildede verden skal I være som strålende lys, der skinner for dem, der lever i mørket.16Når I således lever i overensstemmelse med livets ord, kan jeg på dommens dag glæde mig over, at det ikke var forgæves, jeg kom til jer og arbejdede så hårdt for jeres skyld.17Og skulle mit arbejde for at bringe jer til troen resultere i, at jeg må lide døden, så vil jeg alligevel glæde mig over det og glæde mig sammen med jer.18På samme måde bør I også være glade—og glæde jer sammen med mig.
Paulus sender Epafroditus af sted med brevet og lover at sende Timoteus senere
19Jeg håber, at Herren Jesus vil gøre det muligt for mig snart at sende Timoteus til jer, så jeg kan blive opmuntret ved at høre, hvordan I har det.20Ingen af mine andre medarbejdere har en så oprigtig omsorg for jer som Timoteus.21De fleste mennesker synes, det er vigtigere at sørge for deres egne behov end at tjene Jesus Kristus.22I ved, at Timoteus er som en søn for mig, og at han har stået sin prøve ved at arbejde sammen med mig, når jeg har forkyndt om Jesus.23Jeg regner med at sende ham til jer, så snart jeg er klar over, hvad der skal ske med mig her,24og jeg har den tillid til Herren, at jeg også selv snart kan få mulighed for at besøge jer.25Jeg har valgt at sende Epafroditus tilbage til jer med dette brev. I sendte ham jo til mig, for at han skulle hjælpe mig med mine behov, og han har været en kær medarbejder og kampfælle for mig.26Men han længes meget efter jer, og han er urolig, fordi I hørte, at han var syg.27Og syg det var han, ja døden nær, men Gud forbarmede sig over ham, og dermed også over mig, så jeg ikke skulle opleve den ene sorg efter den anden.28Derfor er jeg ekstra opsat på at sende ham af sted nu med brevet, for jeg ved, at I vil blive meget glade for at se ham. Og jeg vil have den bekymring mindre.29Tag med glæde imod ham som en Herrens tjener. Mennesker som ham skal I vise stor respekt,30for han satte livet på spil og var døden nær i tjenesten for Kristus. Det, som I ikke kunne gøre for mig, fordi I var langt borte, det gjorde han.
1Ist nun bei euch Ermahnung in Christus, ist Trost der Liebe, ist Gemeinschaft des Geistes, ist herzliche Liebe und Barmherzigkeit,2so macht meine Freude dadurch vollkommen, dass ihr eines Sinnes seid, gleiche Liebe habt, einmütig und einträchtig seid.3Tut nichts aus Eigennutz oder um eitler Ehre willen, sondern in Demut achte einer den andern höher als sich selbst, (Rom 12,10; Gal 5,26)4und ein jeder sehe nicht auf das Seine, sondern auch auf das, was dem andern dient. (1.Kor 10,24; 1.Kor 13,5)5Seid so unter euch gesinnt, wie es der Gemeinschaft in Christus Jesus entspricht:[1]6Er, der in göttlicher Gestalt war, hielt es nicht für einen Raub, Gott gleich zu sein, (Joh 1,1; Joh 17,5)7sondern entäußerte sich selbst und nahm Knechtsgestalt an, ward den Menschen gleich und der Erscheinung nach als Mensch erkannt. (Es 53,3; 2.Kor 8,9; Heb 2,14; Heb 2,17)8Er erniedrigte sich selbst und ward gehorsam bis zum Tode, ja zum Tode am Kreuz. (Luk 14,11; Heb 5,8)9Darum hat ihn auch Gott erhöht und hat ihm den Namen gegeben, der über alle Namen ist, (Ap G 2,33; Ef 1,20; Heb 1,3)10dass in dem Namen Jesu sich beugen sollen aller derer Knie, die im Himmel und auf Erden und unter der Erde sind, (Es 45,23; Rom 14,11)11und alle Zungen bekennen sollen, dass Jesus Christus der Herr ist, zur Ehre Gottes, des Vaters. (Rom 10,9; 2.Kor 4,5; Åb 5,13)12Also, meine Lieben, – wie ihr allezeit gehorsam gewesen seid, nicht allein in meiner Gegenwart, sondern jetzt noch viel mehr in meiner Abwesenheit – schaffet, dass ihr selig werdet, mit Furcht und Zittern. (2.Kor 7,15)13Denn Gott ist’s, der in euch wirkt beides, das Wollen und das Vollbringen, nach seinem Wohlgefallen. (2.Kor 8,10; Filip 1,6)14Tut alles ohne Murren und ohne Zweifel, (1.Kor 10,10; 1.Pet 4,9)15damit ihr ohne Tadel und lauter seid, Gottes Kinder, ohne Makel mitten unter einem verdorbenen und verkehrten Geschlecht, unter dem ihr scheint als Lichter in der Welt, (5.Mos 32,5; Matt 5,14; Joh 12,36; Ef 5,8; Filip 1,10)16dadurch dass ihr festhaltet am Wort des Lebens, mir zum Ruhm an dem Tage Christi, sodass ich nicht vergeblich gelaufen bin noch vergeblich gearbeitet habe. (Es 49,4; Ap G 5,20; 2.Kor 1,14; Gal 2,2; 1.Thess 2,19; 1.Joh 1,1)17Und wenn ich auch geopfert werde bei dem Opfer und Gottesdienst eures Glaubens, so freue ich mich und freue mich mit euch allen. (Filip 1,18; 2.Tim 4,6)18Ebenso sollt auch ihr euch freuen und sollt euch mit mir freuen. (Filip 3,1; Filip 4,4)
Sendung des Timotheus und Rückkehr des Epaphroditus
19Ich hoffe aber in dem Herrn Jesus, dass ich Timotheus bald zu euch senden werde, damit ich auch erquickt werde, wenn ich erfahre, wie es um euch steht. (Ap G 16,1; 1.Kor 4,17; 1.Kor 16,10; 1.Thess 3,2)20Denn ich habe keinen, der so ganz meines Sinnes ist, der so herzlich für euch sorgen wird.21Denn sie suchen alle das Ihre, nicht das, was Jesu Christi ist.22Ihr aber wisst, dass er sich bewährt hat; denn wie ein Kind dem Vater hat er mit mir dem Evangelium gedient.23Ihn also hoffe ich zu senden, sobald ich erfahren habe, wie es um mich steht.24Ich vertraue aber in dem Herrn darauf, dass auch ich selbst bald kommen werde. (Filip 1,25)25Ich habe es aber für nötig angesehen, den Bruder Epaphroditus zu euch zu senden, der mein Mitarbeiter und Mitstreiter ist und euer Abgesandter und Helfer in meiner Not; (2.Kor 8,23; Filip 4,18; 1.Thess 3,2; File 1,1; File 1,2)26denn er hatte nach euch allen Verlangen und war tief bekümmert, weil ihr gehört hattet, dass er krank geworden war.27Und er war auch todkrank, aber Gott hat sich über ihn erbarmt; nicht allein aber über ihn, sondern auch über mich, damit ich nicht eine Traurigkeit über die andere hätte.28Ich habe ihn nun umso eiliger gesandt, damit ihr ihn seht und wieder fröhlich werdet und auch ich weniger Traurigkeit habe.29So nehmt ihn nun auf in dem Herrn mit aller Freude und haltet solche Menschen in Ehren. (1.Kor 16,16)30Denn um des Werkes Christi willen ist er dem Tode so nahe gekommen, da er sein Leben nicht geschont hat, um mir zu dienen an eurer statt.