1Babylons afguder Bel og Nebo skal bøje sig og falde til jorden. De skal løftes op og læsses på trætte lastdyr.2Guderne bliver besejret og må bøje sig. De kunne ikke bære deres ansvar og redde deres tilhængere, men bliver selv ført bort som fanger.3Herren siger: „Hør, I, som endnu er tilbage af Israels folk. Fra I blev født, har jeg løftet jer op og båret rundt på jer.4Selv i jeres alderdom sørger jeg for jer. Som jeg bar jer før, vil jeg løfte jer op og bære jer hjem.5Hvem vil I sammenligne mig med? Hvor finder I min ligemand?6Folk tømmer deres punge for guldmønter og betaler en guldsmed med sølvmønter for at støbe dem en gud af deres eget guld. Så snart den er færdig, falder de på knæ og tilbeder den.7De løfter den op på skulderen og bærer den af sted. Når de kommer hjem, sætter de den på plads, og der bliver den stående, for den kan ikke røre sig ud af stedet. Når de råber om hjælp, svarer den ikke. Den frelser ikke i nødens stund.8Husk det, I frafaldne. Tag imod fornuft. Tænk jer om.9Glem ikke, hvad jeg gjorde i gamle dage. For jeg er den eneste sande Gud. Der findes ingen som jeg.10Jeg har fra begyndelsen af sagt jer, hvordan det vil gå. Jeg har for længst fortalt jer, hvad der vil ske. Det vil gå, som jeg har planlagt, for jeg gør, hvad jeg har besluttet.11Jeg kalder på en rovfugl fra øst. Fra det fjerne tilkalder jeg ham, der skal udføre min vilje. Jeg taler, og så gør jeg, hvad jeg har sagt. Jeg planlægger, og så udfører jeg min plan.12Hør her, mit genstridige folk, som er langt fra at leve op til min standard.13Jeg kommer i min godhed og frelser jer. Jeg lader ikke vente på mig. Jeg redder Jerusalem og lader min herlighed være over Israel.”
1Bel bricht zusammen, Nebo ist gefallen, ihre Götzenbilder sind den Tieren und dem Vieh aufgeladen, dass sie sich müde tragen an dem, was eure Last war. (Jer 50,2)2Sie fallen und beugen sich allesamt, sie können die Last nicht retten; sie selbst müssen in die Gefangenschaft gehen.3Hört mir zu, ihr vom Hause Jakob und alle, die ihr noch übrig seid vom Hause Israel, die ihr von mir getragen werdet von Mutterleibe an und vom Mutterschoße an mir aufgeladen seid:4Auch bis in euer Alter bin ich derselbe, und ich will euch tragen, bis ihr grau werdet. Ich habe es getan; ich will heben und tragen und erretten. (Salm 71,18)5Wem wollt ihr mich gleichstellen, und mit wem vergleicht ihr mich? An wem messt ihr mich, dass ich ihm gleich sein soll? (Es 44,9)6Sie schütten das Gold aus dem Beutel und wiegen das Silber mit der Waage dar und dingen den Goldschmied, dass er einen Gott daraus mache, vor dem sie knien und anbeten.7Sie heben ihn auf die Schultern und tragen ihn und setzen ihn nieder an seine Stätte, dass er stehe und nicht von seinem Ort rücke. Schreit einer zu ihm, so antwortet er nicht und hilft ihm nicht aus seiner Not. (1.Kong 18,26)8Gedenkt doch daran und seid fest, ihr Abtrünnigen, nehmt’s zu Herzen!9Gedenkt des Vorigen von alters her, denn ich bin Gott, und sonst keiner, ein Gott, dem nichts gleicht, (Es 44,6)10der ich zuvor verkündige, was hernach kommen soll, und vorzeiten, was noch nicht geschehen ist, und der ich sage: Was ich beschlossen habe, geschieht, und alles, was ich mir vorgenommen habe, das tue ich.11Ich rufe einen Adler vom Osten her, aus fernem Lande den Mann, der meinen Ratschluss ausführe. Wie ich’s gesagt habe, so lasse ich’s kommen; was ich geplant habe, das tue ich auch. (Es 41,2)12Hört mir zu, ihr trotzigen Herzen, die ihr ferne seid von der Gerechtigkeit!13Ich habe meine Gerechtigkeit nahe gebracht; sie ist nicht ferne und mein Heil säumt nicht. Ich will zu Zion das Heil geben für Israel, meine Zier.