1Her er endnu et budskab, som Herren gav Esajas om Judas folk og Jerusalems fremtid:2Det skal ske i de sidste dage, at Herrens tempelbjerg bliver verdens knudepunkt. Folk fra alverdens lande vil strømme derhen.3„Lad os rejse til Herrens bjerg,” vil de sige. „Lad os tage hen til Israels Guds bolig, så vi kan lære hans vilje at kende og følge hans vejledninger, for den sande lære kommer fra Zion, Herrens ord udgår fra Jerusalem.”4Herren vil afgøre folkenes stridigheder og være dommer for fjerne stormagter. Da vil de smede deres sværd om til plovskær og omdanne deres spyd til vingårdsknive. Landene vil holde op med at bekrige hinanden, og alt militær bliver overflødigt.5Kom, Israels folk, lad os leve i lyset af Herrens ord!
En advarsel om fremtidig dom
6Herre, du har forladt dit folk, Jakobs efterkommere, for de har overtaget Østens mystik og filistrenes trolddomskunst. De er gået i forbund med de fremmede.7-8Landet er fyldt med afguder, som de tilbeder, skønt de selv har lavet dem. De har overflod af sølv og guld, utrolige skatte og utallige heste og stridsvogne.9Men de skal ydmyges og bøjes i støvet. Du kan ikke acceptere den slags utroskab.10Flygt ind i klippehuler, Israels folk, skjul jer i kløfter af skræk for Herren, af angst for hans vældige magt og herlighed.11De stolte må slå blikket ned, de hovmodige bøje deres hoveder. Herren alene tilkommer al ære.12En dag vil Herren, den Almægtige, straffe alle, der er stolte og overlegne, han vil ydmyge alt, hvad der knejser.13Libanons cedertræer skal segne, Bashans ege skal styrte om.14Herren vil udjævne de høje fjelde og knejsende bjergtoppe,15vælte de høje tårne og stejle mure,16ødelægge de store handelsskibe og prægtige fartøjer.17Stolte mennesker skal bøjes, de hovmodige skal ydmyges. Herren alene skal stå oprejst på den dag.18Alle afguder skal tilintetgøres.19-21Den dag Herren rejser sig fra sin trone for at ryste jorden, vil folk flygte ind i klippehuler og skjule sig i kløfter af skræk for Herren, for hans vældige magt og herlighed. Og deres afguder, som de lavede af guld og sølv, og som de tilbad, må de overlade til muldvarpe og flagermus.22Sæt ikke jeres lid til mennesker. Deres liv er så kort som et åndedrag. Hvad kan de hjælpe?
1Dies ist das Wort, das Jesaja, der Sohn des Amoz, schaute über Juda und Jerusalem. (Es 1,1)2Es wird zur letzten Zeit der Berg, da des HERRN Haus ist, fest stehen, höher als alle Berge und über alle Hügel erhaben, und alle Heiden werden herzulaufen, (Es 60,3; Es 66,23; Jer 3,17; Mika 4,1)3und viele Völker werden hingehen und sagen: Kommt, lasst uns hinaufgehen zum Berg des HERRN, zum Hause des Gottes Jakobs, dass er uns lehre seine Wege und wir wandeln auf seinen Steigen! Denn von Zion wird Weisung ausgehen und des HERRN Wort von Jerusalem. (5.Mos 4,6; Es 51,4; Zak 8,20; Joh 4,22)4Und er wird richten unter den Nationen und zurechtweisen viele Völker. Da werden sie ihre Schwerter zu Pflugscharen machen und ihre Spieße zu Sicheln. Denn es wird kein Volk wider das andere das Schwert erheben, und sie werden hinfort nicht mehr lernen, Krieg zu führen. (Joel 4,10)5Kommt nun, ihr vom Hause Jakob, lasst uns wandeln im Licht des HERRN!
Der Tag des Herrn macht alles Hohe niedrig
6Ja, du hast dein Volk, das Haus Jakob, verstoßen; denn sie sind den Sitten des Ostens verfallen, und es gibt Zeichendeuter wie bei den Philistern, und Kinder von Fremden haben sie mehr als genug.7Ihr Land wurde voll Silber und Gold, und ihrer Schätze war kein Ende; ihr Land wurde voll Rosse, und ihrer Wagen war kein Ende. (Es 31,1; Mika 5,9)8Auch wurde ihr Land voll Götzen; sie beten an ihrer Hände Werk, das ihre Finger gemacht haben. (Jer 1,16)9Aber gebeugt wurde der Mensch, gedemütigt der Mann. Vergib ihnen nicht!10Geh in die Felsen und verbirg dich in der Erde vor dem Schrecken des HERRN und vor seiner herrlichen Majestät! (Es 19,1)11Denn alle hoffärtigen Augen werden erniedrigt, und die stolzen Männer müssen sich beugen; der HERR aber wird allein hoch sein an jenem Tage. (Es 5,15; Es 17,1)12Denn der Tag des HERRN Zebaoth wird kommen über alles Hoffärtige und Hohe und über alles Erhabene, dass es erniedrigt werde: (Es 10,33; Jer 46,10; Ez 30,3; Joel 1,15; Amos 5,18; Zef 1,14)13über alle hohen und erhabenen Zedern auf dem Libanon und über alle Eichen in Baschan,14über alle hohen Berge und über alle erhabenen Hügel,15über alle hohen Türme und über alle festen Mauern,16über alle Tarsisschiffe im Meer und über alle kostbaren Boote,17dass sich beugen muss alle Hoffart der Menschen und sich demütigen müssen, die stolze Männer sind, und der HERR allein hoch sei an jenem Tage. (Es 11,1)18Und mit den Götzen wird’s ganz aus sein.19Da wird man in die Höhlen der Felsen gehen und in die Klüfte der Erde vor dem Schrecken des HERRN und vor seiner herrlichen Majestät, wenn er sich aufmachen wird, zu schrecken die Erde.20An jenem Tage wird jedermann wegwerfen seine silbernen und goldenen Götzen, die er sich hatte machen lassen, um sich vor Mäusen und Fledermäusen niederzuwerfen, (1.Sam 6,11; Es 30,22; Es 31,7)21damit er sich verkriechen kann in die Felsspalten und Steinklüfte vor dem Schrecken des HERRN und vor seiner herrlichen Majestät, wenn er sich aufmachen wird, zu schrecken die Erde.22So lasst nun ab von dem Menschen, dessen Odem nur ein Hauch ist; denn für was ist er zu achten? (1.Mos 2,7)