1Da sagde Bileam til kongen: „Byg syv altre her og bring mig syv tyre og syv væddere.”2Balak adlød, hvorefter de i fællesskab ofrede en tyr og en vædder på hvert af de syv altre.3Bileam sagde nu til kongen: „Bliv stående her ved dine brændofre, så vil jeg gå hen og prøve at få Herren i tale. Bagefter skal jeg fortælle dig, hvad Herren siger.” Så gik han op på en nøgen klippetop,4og Herren mødte ham dér. Bileam sagde til Herren: „Jeg har bygget syv altre og ofret en tyr og en vædder på hvert alter.”5Da gav Herren Bileam et budskab til kong Balak.6Så vendte Bileam tilbage til kongen, der stod ved sine brændofre sammen med de moabitiske ledere.7Det budskab, Herren havde givet ham, lød som følger: „Fra Aram lod Balak mig hente, han sendte bud fra østlandets bjerge: ‚Kom og forband Jakob, nedkald Guds vrede over Israel.’8Kan jeg mon forbande, når Gud ikke vil, nedkalde vrede, uden at Herren er vred?9Jeg ser dem fra min udkigspost, fra bjergene skuer mit øje dem: De er et udvalgt folk, udskilt fra andre nationer.10Jakobs slægt kan ikke tælles, Israels folk er som sand på stranden. Det er et gudfrygtigt folk, gid jeg må leve og dø som dem.”11„Hvad i alverden er det, du siger?” udbrød kong Balak. „Bad jeg dig ikke om at forbande mine fjender? Hvorfor velsigner du dem så i stedet for?”12Bileam svarede: „Kan jeg gøre andet end at gentage, hvad Herren har sagt til mig?”13„Nuvel,” sagde Balak, „følg med hen til et andet sted, hvor vi kun kan se en mindre del af folket. Dem kan du i det mindste forbande for mig.”14Så førte Balak ham op til udkigsstedet på toppen af Pisgas bjerg. Her byggede han igen syv altre og ofrede en tyr og en vædder på hvert alter.15Derefter sagde Bileam til kongen: „Bliv stående her ved dit brændoffer, mens jeg går hen og prøver at få Herren i tale.”16Da talte Herren til Bileam og gav ham et budskab til Balak,17hvorpå Bileam vendte tilbage til kongen og de moabitiske ledere, der stod rundt om altrene. „Nå, hvad sagde Herren så?” spurgte kongen ivrigt.18Bileam svarede: „Hør godt efter, kong Balak, spids dine ører, Zippors søn.19Gud er ikke som mennesker, der lyver, han skifter ikke mening, som vi gør. Når han siger noget, så gør han det. Han holder, hvad han lover.20Når han har befalet at velsigne, kan jeg ikke andet end velsigne.21I Jakobs lejr lider man ingen nød, ingen ulykke rammer Israels folk. For Herren, deres Gud, er med dem, de hylder ham som deres konge.22Gud førte dem ud af Egypten, han gav dem styrke som en vildokse.23Forbandelser preller af på Jakob, trolddom har ingen magt over Israel. Nu siger folkeslagene om Israel: ‚Se, hvad Gud har gjort for sit folk.’24Det er et folk, der rejser sig som en løve, som en hanløve, der jager sit bytte. De hviler sig først, efter at de har spist, og når de har drukket de dræbtes blod.”25Da udbrød kong Balak: „Hvis du ikke vil forbande dem, så kunne du i det mindste lade være med at velsigne dem.”26„Kan jeg gøre andet end at gentage, hvad Herren har sagt til mig?” svarede Bileam.27„Nuvel,” sagde Balak, „følg med hen til et tredje sted. Måske Gud går med til, at du forbander dem fra det sted.”28Så førte kong Balak ham op på toppen af Peors bjerg, hvorfra de kunne se ud over ørkenen,29og Bileam opfordrede igen kongen til at bygge syv altre og tilberede syv tyre og syv væddere som brændofre.30Kongen adlød Bileam og ofrede en tyr og en vædder på hvert alter.
4. Mosebog 23
Lutherbibel 2017
fra Deutsche Bibelgesellschaft1Und Bileam sprach zu Balak: Baue mir hier sieben Altäre und schaffe mir her sieben junge Stiere und sieben Widder.2Balak tat, wie ihm Bileam sagte, und beide, Balak und Bileam, opferten auf jedem Altar einen jungen Stier und einen Widder.3Und Bileam sprach zu Balak: Tritt zu deinem Brandopfer; ich will hingehen, ob mir vielleicht der HERR begegnet, dass ich dir sage, was er mir zeigt. Und er ging hin auf einen kahlen Hügel.4Und Gott begegnete Bileam; er aber sprach zu ihm: Sieben Altäre hab ich hergerichtet und auf jedem Altar einen jungen Stier und einen Widder geopfert.5Der HERR aber gab dem Bileam ein Wort in den Mund und sprach: Geh zurück zu Balak und sprich so!6Und als er zu ihm kam, siehe, da stand er bei seinem Brandopfer samt allen Fürsten der Moabiter.7Da hob Bileam an mit seinem Spruch und sprach: Aus Aram hat mich Balak, der König der Moabiter, holen lassen von dem Gebirge im Osten: Komm, verfluche mir Jakob! Komm, verwünsche Israel!8Wie soll ich fluchen, dem Gott nicht flucht? Wie soll ich verwünschen, den der HERR nicht verwünscht?9Denn von der Höhe der Felsen sehe ich ihn, und von den Hügeln schaue ich ihn. Siehe, das Volk wird abgesondert wohnen und sich nicht zu den Völkern rechnen.10Wer kann zählen den Staub Jakobs, auch nur den vierten Teil Israels? Meine Seele möge sterben den Tod der Gerechten, und mein Ende werde wie ihr Ende! (1.Mos 13,16)11Da sprach Balak zu Bileam: Was tust du mir an? Ich habe dich holen lassen, um meinen Feinden zu fluchen, und siehe, du segnest.12Er antwortete und sprach: Muss ich nicht das halten und reden, was mir der HERR in den Mund gibt? (4.Mos 22,38)13Balak sprach zu ihm: Komm doch mit mir an einen andern Ort, von wo aus du gerade sein äußerstes Ende siehst, aber nicht ganz Israel, und verfluche es mir von dort. (4.Mos 22,41)14Und er führte ihn zum Späherfeld auf dem Gipfel des Pisga und baute sieben Altäre und opferte auf jedem Altar einen jungen Stier und einen Widder.15Und Bileam sprach zu Balak: Tritt zu deinem Brandopfer, ich aber will dort dem Herrn begegnen.16Und der HERR begegnete Bileam und gab ihm ein Wort in seinen Mund und sprach: Geh zurück zu Balak und sprich so!17Und als er zu ihm kam, siehe, da stand er bei seinem Brandopfer samt den Fürsten der Moabiter. Und Balak sprach zu ihm: Was hat der HERR gesagt?18Und er hob an mit seinem Spruch und sprach: Steh auf, Balak, und höre! Nimm zu Ohren, was ich sage, du Sohn Zippors!19Gott ist nicht ein Mensch, dass er lüge, noch ein Menschenkind, dass ihn etwas gereue. Sollte er etwas sagen und nicht tun? Sollte er etwas reden und nicht halten? (1.Sam 15,29; Hos 11,9)20Siehe, zu segnen ist mir befohlen; er hat gesegnet, und ich kann’s nicht wenden.21Man sieht kein Unheil in Jakob und keine Mühsal in Israel. Der HERR, sein Gott, ist bei ihm, und es jauchzt dem König zu.22Gott, der sie aus Ägypten geführt hat, ist für sie wie das Horn des Wildstiers.23Daher hilft kein Zaubern gegen Jakob und kein Wahrsagen gegen Israel. Zu rechter Zeit wird Jakob und Israel gesagt, was Gott gewirkt hat.24Siehe, das Volk wird aufstehen wie ein junger Löwe und wird sich erheben wie ein Löwe; es wird sich nicht legen, bis es den Raub verzehrt und das Blut der Erschlagenen trinkt. (4.Mos 24,9; Ez 19,2)25Da sprach Balak zu Bileam: Wenn du es schon nicht verfluchst, so segne es nicht noch.26Bileam antwortete und sprach zu Balak: Hab ich dir nicht gesagt, alles, was der HERR redet, das würde ich tun?27Balak sprach zu ihm: Komm doch, ich will dich an einen andern Ort führen; vielleicht gefällt es Gott, dass du sie mir dort verfluchst.28Und Balak führte ihn auf den Gipfel des Berges Peor, der hinunterblickt auf die Wüste. (4.Mos 22,41; 4.Mos 25,3)29Und Bileam sprach zu Balak: Baue mir hier sieben Altäre und schaffe mir her sieben junge Stiere und sieben Widder.30Balak tat, wie Bileam sagte, und opferte auf jedem Altar einen jungen Stier und einen Widder.