4. Mosebog 23

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Da sagde Bileam til kongen: „Byg syv altre her og bring mig syv tyre og syv væddere.”2 Balak adlød, hvorefter de i fællesskab ofrede en tyr og en vædder på hvert af de syv altre.3 Bileam sagde nu til kongen: „Bliv stående her ved dine brændofre, så vil jeg gå hen og prøve at få Herren i tale. Bagefter skal jeg fortælle dig, hvad Herren siger.” Så gik han op på en nøgen klippetop,4 og Herren mødte ham dér. Bileam sagde til Herren: „Jeg har bygget syv altre og ofret en tyr og en vædder på hvert alter.”5 Da gav Herren Bileam et budskab til kong Balak.6 Så vendte Bileam tilbage til kongen, der stod ved sine brændofre sammen med de moabitiske ledere.7 Det budskab, Herren havde givet ham, lød som følger: „Fra Aram lod Balak mig hente, han sendte bud fra østlandets bjerge: ‚Kom og forband Jakob, nedkald Guds vrede over Israel.’8 Kan jeg mon forbande, når Gud ikke vil, nedkalde vrede, uden at Herren er vred?9 Jeg ser dem fra min udkigspost, fra bjergene skuer mit øje dem: De er et udvalgt folk, udskilt fra andre nationer.10 Jakobs slægt kan ikke tælles, Israels folk er som sand på stranden. Det er et gudfrygtigt folk, gid jeg må leve og dø som dem.”11 „Hvad i alverden er det, du siger?” udbrød kong Balak. „Bad jeg dig ikke om at forbande mine fjender? Hvorfor velsigner du dem så i stedet for?”12 Bileam svarede: „Kan jeg gøre andet end at gentage, hvad Herren har sagt til mig?”13 „Nuvel,” sagde Balak, „følg med hen til et andet sted, hvor vi kun kan se en mindre del af folket. Dem kan du i det mindste forbande for mig.”14 Så førte Balak ham op til udkigsstedet på toppen af Pisgas bjerg. Her byggede han igen syv altre og ofrede en tyr og en vædder på hvert alter.15 Derefter sagde Bileam til kongen: „Bliv stående her ved dit brændoffer, mens jeg går hen og prøver at få Herren i tale.”16 Da talte Herren til Bileam og gav ham et budskab til Balak,17 hvorpå Bileam vendte tilbage til kongen og de moabitiske ledere, der stod rundt om altrene. „Nå, hvad sagde Herren så?” spurgte kongen ivrigt.18 Bileam svarede: „Hør godt efter, kong Balak, spids dine ører, Zippors søn.19 Gud er ikke som mennesker, der lyver, han skifter ikke mening, som vi gør. Når han siger noget, så gør han det. Han holder, hvad han lover.20 Når han har befalet at velsigne, kan jeg ikke andet end velsigne.21 I Jakobs lejr lider man ingen nød, ingen ulykke rammer Israels folk. For Herren, deres Gud, er med dem, de hylder ham som deres konge.22 Gud førte dem ud af Egypten, han gav dem styrke som en vildokse.23 Forbandelser preller af på Jakob, trolddom har ingen magt over Israel. Nu siger folkeslagene om Israel: ‚Se, hvad Gud har gjort for sit folk.’24 Det er et folk, der rejser sig som en løve, som en hanløve, der jager sit bytte. De hviler sig først, efter at de har spist, og når de har drukket de dræbtes blod.”25 Da udbrød kong Balak: „Hvis du ikke vil forbande dem, så kunne du i det mindste lade være med at velsigne dem.”26 „Kan jeg gøre andet end at gentage, hvad Herren har sagt til mig?” svarede Bileam.27 „Nuvel,” sagde Balak, „følg med hen til et tredje sted. Måske Gud går med til, at du forbander dem fra det sted.”28 Så førte kong Balak ham op på toppen af Peors bjerg, hvorfra de kunne se ud over ørkenen,29 og Bileam opfordrede igen kongen til at bygge syv altre og tilberede syv tyre og syv væddere som brændofre.30 Kongen adlød Bileam og ofrede en tyr og en vædder på hvert alter.

4. Mosebog 23

Lutherbibel 2017

fra Deutsche Bibelgesellschaft
1 Und Bileam sprach zu Balak: Baue mir hier sieben Altäre und schaffe mir her sieben junge Stiere und sieben Widder.2 Balak tat, wie ihm Bileam sagte, und beide, Balak und Bileam, opferten auf jedem Altar einen jungen Stier und einen Widder.3 Und Bileam sprach zu Balak: Tritt zu deinem Brandopfer; ich will hingehen, ob mir vielleicht der HERR begegnet, dass ich dir sage, was er mir zeigt. Und er ging hin auf einen kahlen Hügel.4 Und Gott begegnete Bileam; er aber sprach zu ihm: Sieben Altäre hab ich hergerichtet und auf jedem Altar einen jungen Stier und einen Widder geopfert.5 Der HERR aber gab dem Bileam ein Wort in den Mund und sprach: Geh zurück zu Balak und sprich so!6 Und als er zu ihm kam, siehe, da stand er bei seinem Brandopfer samt allen Fürsten der Moabiter.7 Da hob Bileam an mit seinem Spruch und sprach: Aus Aram hat mich Balak, der König der Moabiter, holen lassen von dem Gebirge im Osten: Komm, verfluche mir Jakob! Komm, verwünsche Israel!8 Wie soll ich fluchen, dem Gott nicht flucht? Wie soll ich verwünschen, den der HERR nicht verwünscht?9 Denn von der Höhe der Felsen sehe ich ihn, und von den Hügeln schaue ich ihn. Siehe, das Volk wird abgesondert wohnen und sich nicht zu den Völkern rechnen.10 Wer kann zählen den Staub Jakobs, auch nur den vierten Teil Israels? Meine Seele möge sterben den Tod der Gerechten, und mein Ende werde wie ihr Ende! (1.Mos 13,16)11 Da sprach Balak zu Bileam: Was tust du mir an? Ich habe dich holen lassen, um meinen Feinden zu fluchen, und siehe, du segnest.12 Er antwortete und sprach: Muss ich nicht das halten und reden, was mir der HERR in den Mund gibt? (4.Mos 22,38)13 Balak sprach zu ihm: Komm doch mit mir an einen andern Ort, von wo aus du gerade sein äußerstes Ende siehst, aber nicht ganz Israel, und verfluche es mir von dort. (4.Mos 22,41)14 Und er führte ihn zum Späherfeld auf dem Gipfel des Pisga und baute sieben Altäre und opferte auf jedem Altar einen jungen Stier und einen Widder.15 Und Bileam sprach zu Balak: Tritt zu deinem Brandopfer, ich aber will dort dem Herrn begegnen.16 Und der HERR begegnete Bileam und gab ihm ein Wort in seinen Mund und sprach: Geh zurück zu Balak und sprich so!17 Und als er zu ihm kam, siehe, da stand er bei seinem Brandopfer samt den Fürsten der Moabiter. Und Balak sprach zu ihm: Was hat der HERR gesagt?18 Und er hob an mit seinem Spruch und sprach: Steh auf, Balak, und höre! Nimm zu Ohren, was ich sage, du Sohn Zippors!19 Gott ist nicht ein Mensch, dass er lüge, noch ein Menschenkind, dass ihn etwas gereue. Sollte er etwas sagen und nicht tun? Sollte er etwas reden und nicht halten? (1.Sam 15,29; Hos 11,9)20 Siehe, zu segnen ist mir befohlen; er hat gesegnet, und ich kann’s nicht wenden.21 Man sieht kein Unheil in Jakob und keine Mühsal in Israel. Der HERR, sein Gott, ist bei ihm, und es jauchzt dem König zu.22 Gott, der sie aus Ägypten geführt hat, ist für sie wie das Horn des Wildstiers.23 Daher hilft kein Zaubern gegen Jakob und kein Wahrsagen gegen Israel. Zu rechter Zeit wird Jakob und Israel gesagt, was Gott gewirkt hat.24 Siehe, das Volk wird aufstehen wie ein junger Löwe und wird sich erheben wie ein Löwe; es wird sich nicht legen, bis es den Raub verzehrt und das Blut der Erschlagenen trinkt. (4.Mos 24,9; Ez 19,2)25 Da sprach Balak zu Bileam: Wenn du es schon nicht verfluchst, so segne es nicht noch.26 Bileam antwortete und sprach zu Balak: Hab ich dir nicht gesagt, alles, was der HERR redet, das würde ich tun?27 Balak sprach zu ihm: Komm doch, ich will dich an einen andern Ort führen; vielleicht gefällt es Gott, dass du sie mir dort verfluchst.28 Und Balak führte ihn auf den Gipfel des Berges Peor, der hinunterblickt auf die Wüste. (4.Mos 22,41; 4.Mos 25,3)29 Und Bileam sprach zu Balak: Baue mir hier sieben Altäre und schaffe mir her sieben junge Stiere und sieben Widder.30 Balak tat, wie Bileam sagte, und opferte auf jedem Altar einen jungen Stier und einen Widder.