4. Mosebog 10

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Herren sagde nu til Moses:2 „Lav to trompeter af hamret sølv. De skal bruges som signalhorn, så folket ved, hvornår det er tid at samles, og hvornår det er tid at bryde op.3 Når der blæses i begge trompeter på en gang, er det signal til, at folket skal samles ved åbenbaringsteltets indgang,4 men når der kun blæses i den ene, er det signal til at kun stammelederne skal mødes.5 Når I blæser signalet til opbrud, skal de stammer, der ligger i lejr ved østsiden af boligen, bryde op først.6 Når opbrudssignalet lyder en gang til, skal stammerne ved sydsiden følge efter. Ved det tredje trompetsignal skal stammerne mod vest bryde op, og ved det fjerde signal skal stammerne mod nord bryde op.[1]7 Men skal folket blot kaldes sammen, skal I blæse et andet signal.8 Præsterne er de eneste, som må blæse i trompeterne. Denne ordning skal gælde fremover fra slægt til slægt.9 Når I kommer ind i det land, jeg har lovet jer, og I går i krig mod en fjende, der undertrykker jer, skal I blæse opbrudssignalet i trompeterne, så vil jeg gribe ind og redde jer fra jeres fjender.10 Når det er tid til at fejre de årlige og månedlige højtider, skal I blæse i trompeterne. Det er signalet til, at der skal bringes brændofre og takofre. De skal minde jer om, at jeg er iblandt jer. Jeg er Herren, jeres Gud.”11 På den 20. dag i den anden måned, et år efter, at Israels folk havde forladt Egypten, løftede skyen sig fra boligen med pagtens ark,12 og skyen viste israelitterne vej fra Sinaiørkenen hele vejen op til Parans ørken.13 Vandringen skete i overensstemmelse med de instrukser, Herren havde givet Moses.14 Først skulle Judas stamme bryde op med banneret for den første hærafdeling. De blev anført af Nahshon.15 Issakars stamme, anført af Netanel,16 og Zebulons stamme, anført af Eliab, fulgte med i den første afdeling.17 Derefter blev åbenbaringsteltet pakket sammen, og det var Gershons og Meraris slægter af Levis stamme, der drog af sted med det på skuldrene.18 Så skulle Rubens stamme bryde op med banneret for den anden hærafdeling. De blev anført af Elitzur.19 Simeons stamme, anført af Shelumiel,20 og Gads stamme, anført af Eljasaf, fulgte med i den anden hærafdeling.21 Derpå skulle Kehats slægt bryde op. Det var dem, der bar de hellige ting fra boligen, og åbenbaringsteltet ville så allerede være stillet op, når de nåede frem til den nye lejrplads.22 Derefter skulle Efraims stamme bryde op med banneret for den tredje hærafdeling. De blev anført af Elishama.23 Manasses stamme, anført af Gamliel,24 og Benjamins stamme, anført af Abidan, fulgte med i den tredje hærafdeling.25 Til sidst skulle Dans stamme bryde op med banneret for den fjerde hærafdeling. De blev anført af Ahiezer.26 Ashers stamme, anført af Pagiel,27 og Naftalis stamme, anført af Ahira, fulgte med i den sidste hærafdeling.28 Således skulle stammerne bryde op i rækkefølge og vandre af sted i de foreskrevne hærafdelinger.29 Da de skulle til at begynde vandringen, sagde Moses til sin svoger,[2] midjanitten Hobab: „Endelig er vi på vej mod det land, Herren har lovet os. Hvis du vil følge med os, vil vi belønne dig rigeligt, for Herren har givet Israels folk gode løfter.”30 Men Hobab svarede: „Nej tak, jeg må tilbage til mit land og min slægt.”31 „Jo, bliv nu hos os,” bad Moses. „Vi har brug for dig, for du kender ørkenen og ved, hvor det er bedst at slå lejr.32 Hvis du går med os, skal du nok få del i alt det gode, Herren vil give os.” Det gjorde han så.33-34 De vandrede derefter væk fra Herrens bjerg, mens skyen svævede over pagtens ark, som blev båret forrest for at vise dem vej. Efter tre dagsrejser kom de til et sted, hvor de kunne slå lejr og hvile ud.35 Hver gang de løftede arken for at gå videre, råbte Moses: „Rejs dig, Herre. Slå dine fjender på flugt, så de spredes for alle vinde.”36 Og hver gang de holdt hvil, sagde han: „Vend tilbage, Herre. Bliv hos disse tusindvis af israelitter.”

4. Mosebog 10

Lutherbibel 2017

fra Deutsche Bibelgesellschaft
1 Und der HERR redete mit Mose und sprach:2 Mache dir zwei Trompeten von getriebenem Silber und gebrauche sie, um die Gemeinde zusammenzurufen und wenn das Heer aufbrechen soll. (4.Mos 31,6)3 Wenn man mit beiden bläst, soll sich bei dir versammeln die ganze Gemeinde vor dem Eingang der Stiftshütte.4 Wenn man nur mit einer bläst, so sollen sich bei dir versammeln die Fürsten, die Häupter über die Tausende in Israel.5 Wenn ihr aber laut trompetet, so sollen die Lager aufbrechen, die nach Osten zu liegen.6 Und wenn ihr zum zweiten Mal laut trompetet, so sollen die Lager aufbrechen, die nach Süden zu liegen. Denn wenn sie weiterziehen sollen, so sollt ihr laut trompeten.7 Wenn aber die Gemeinde zu versammeln ist, sollt ihr nur blasen und nicht laut trompeten.8 Es sollen aber blasen mit den Trompeten die Söhne Aarons, die Priester; und das soll eine ewige Ordnung sein für euch und eure Nachkommen.9 Wenn ihr in den Krieg zieht in eurem Lande gegen eure Feinde, die euch bedrängen, so sollt ihr laut trompeten mit den Trompeten, dass euer gedacht werde vor dem HERRN, eurem Gott, und ihr errettet werdet vor euren Feinden.10 Desgleichen, wenn ihr fröhlich seid an euren Festen und an euren Neumonden, sollt ihr mit den Trompeten blasen bei euren Brandopfern und Dankopfern, dass sie euch seien Erinnerungsopfer vor eurem Gott. Ich bin der HERR, euer Gott. (3.Mos 23,24; 2.Kong 11,14; 2.Krøn 7,6)11 Am zwanzigsten Tage im zweiten Monat des zweiten Jahres erhob sich die Wolke von der Wohnung des Gesetzes. (4.Mos 1,1)12 Und die Israeliten brachen auf aus der Wüste Sinai, und die Wolke machte halt in der Wüste Paran.13 So brachen sie zum ersten Male auf nach dem Wort des HERRN durch Mose, (4.Mos 2,1)14 nämlich das Banner des Lagers Juda brach zuerst auf, Heerschar nach Heerschar, und über ihr Heer gebot Nachschon, der Sohn Amminadabs. (1.Mos 49,8)15 Und über das Heer des Stammes Issachar gebot Netanel, der Sohn Zuars.16 Und über das Heer des Stammes Sebulon gebot Eliab, der Sohn Helons.17 Dann zerlegte man die Wohnung, und es brachen auf die Söhne Gerschon und Merari und trugen die Wohnung.18 Danach brach auf das Banner des Lagers Ruben, Heerschar nach Heerschar, und über ihr Heer gebot Elizur, der Sohn Schedëurs.19 Und über das Heer des Stammes Simeon gebot Schelumiël, der Sohn Zurischaddais,20 und Eljasaf, der Sohn Deguëls, über das Heer des Stammes Gad.21 Dann brachen auf die Kehatiter und trugen die heiligen Geräte; und man richtete die Wohnung auf, bis diese nachkamen.22 Danach brach auf das Banner des Lagers Ephraim, Heerschar nach Heerschar, und über ihr Heer gebot Elischama, der Sohn Ammihuds,23 und Gamliël, der Sohn Pedazurs, über das Heer des Stammes Manasse24 und Abidan, der Sohn des Gidoni, über das Heer des Stammes Benjamin.25 Danach brach auf das Banner des Lagers Dan als letztes aller Lager, Heerschar nach Heerschar, und Ahiëser, der Sohn Ammischaddais, gebot über ihr Heer26 und Pagiël, der Sohn Ochrans, über das Heer des Stammes Asser27 und Ahira, der Sohn Enans, über das Heer des Stammes Naftali.28 So brachen die Israeliten auf, Heerschar nach Heerschar.29 Und Mose sprach zu seinem Schwager Hobab, dem Sohn Reguëls, aus Midian: Wir brechen auf zu der Stätte, von der der HERR gesagt hat: »Ich will sie euch geben.« Komm nun mit uns, so wollen wir Gutes an dir tun, denn der HERR hat Israel Gutes zugesagt. (2.Mos 2,18; 2.Mos 18,1; Dom 1,16; Dom 4,11)30 Er aber antwortete: Ich will nicht mit euch, sondern in mein Land zu meiner Verwandtschaft ziehen.31 Mose sprach: Verlass uns doch nicht, denn du weißt, wo wir in der Wüste uns lagern sollen, und du sollst unser Auge sein.32 Und wenn du mit uns ziehst – was der HERR Gutes an uns tut, das wollen wir an dir tun.33 Sie aber zogen von dem Berge des HERRN drei Tagereisen weit, und die Lade des Bundes des HERRN zog vor ihnen her die drei Tagereisen, um ihnen zu zeigen, wo sie ruhen sollten.34 Und die Wolke des HERRN war bei Tage über ihnen, wenn sie aus dem Lager zogen. (2.Mos 13,21; 4.Mos 9,15)35 Und wenn die Lade aufbrach, so sprach Mose: HERR, steh auf! Und deine Feinde werden sich zerstreuen und alle, die dich hassen, werden flüchtig vor dir! (2.Krøn 6,41; Salm 3,8; Salm 9,20; Salm 10,12; Salm 17,13; Salm 68,2; Salm 132,8)36 Und wenn sie sich niederließ, so sprach er: Komm wieder, HERR, zu der Menge der Tausende in Israel!