2. Samuel 23 | Bibelen på hverdagsdansk

Bibelen på hverdagsdansk

Davids sidste ord

1 Det følgende er Davids sidste ord: „Et budskab fra David, Isajs søn, et budskab fra en, som Gud har gjort stor, som Jakobs Gud har salvet til konge, helten som Israel synger om.^[1] 2 Herrens Ånd talte gennem mig, hans ord lå på min tunge. 3 Israels Gud talte, Israels beskytter sagde til mig: ‚Den, der regerer retfærdigt, den, der hersker i ærefrygt for Gud, 4 stråler som morgenens lys, skinner som solen fra en skyfri himmel, som lysglimt i det våde græs, der lokker urter frem af jorden.’ 5 Står min slægt ikke ret ind for Gud? Har Gud ikke oprettet en evig pagt med mig? En nøje beregnet og bevaret pagt. Alt, hvad jeg har brug for til frelse, mine behov og det, jeg længes efter, dem får han til at spire frem. 6 Men onde mennesker er som tjørne, der fejes bort, ingen vil røre ved dem. 7 Med en jernstang eller et spydskaft bliver de samlet i bunke; bagefter brændes de op.”

Davids krigshelte

8 Blandt Davids mægtige mænd var der tre store helte: Den største var takmonitten Josheb-Bashebet. Med sit spyd dræbte han engang 800 modstandere i ét slag. 9 Den næste af de tre store var Elazar, en søn af ahohitten Dodo. Han var sammen med David, da de triumferede over filistrene i slaget ved Pas-Dammim. Den israelitiske hær flygtede, 10 men Elazar holdt stand og huggede filistre ned, indtil hans hånd blev så stiv, at han ikke kunne slippe sværdskæftet. Den dag gav Herren ham en stor sejr, så da de andre mænd kom tilbage igen, var der ikke andet for dem at lave end at samle krigsbyttet. 11-12 Den sidste af de tre store helte var Shamma, Ages søn af Harar-slægten. Engang, da filistrene angreb ham og hans mænd i en linsemark, flygtede alle mændene, men Shamma blev stående midt i marken og slog ene mand filistrene på flugt. Ved den lejlighed gav Gud ham en stor sejr. 13 Foruden de tre store helte var der en større gruppe tapre krigere, som blev kaldt „De Tredive”. Engang i høsttiden kom tre af dem hen til David, som opholdt sig ved Adullams hule, mens filistrene havde slået lejr i Refaimdalen. 14 David var i klippeborgen, mens en af filistrenes garnisoner havde besat Betlehem, som lå i nærheden. 15 David var tørstig og sagde henkastet: „Det kunne være skønt med et krus vand fra brønden ved byporten hjemme i Betlehem!” 16 Da sneg de tre mænd sig gennem filistrenes lejr, øste vand fra brønden ved byporten og bragte det til David. Men han kunne ikke få sig selv til at drikke det. I stedet hældte han det ud på jorden som et offer til Herren. 17 „Gud forbyde, at jeg skulle drikke det!” udbrød han. „Det ville jo være som at drikke de tre mænds blod, der satte livet på spil for at hente det!” Derfor drak han det ikke. Det er blot ét eksempel på de tre heltes vovemod. 18-19 Abishaj, Joabs bror, var anfører for „De Tredive”. Engang dræbte han 300 fjendtlige soldater med sit spyd. Det var på grund af sådanne heltegerninger, at „De Tredive” så op til ham som deres anfører, men han kom ikke på højde med de tre store helte. 20 Benaja, Jojadas søn fra Kabtze’el, var en anden heltemodig kriger. Det var ham, der dræbte Ariels to sønner, kæmperne fra Moab. Det var også ham, der kravlede ned i en cisterne og dræbte en løve en dag, hvor det sneede. 21 Ved en anden lejlighed gik han løs på en egyptisk kæmpe, der havde et enormt spyd. Benaja slog spyddet ud af hånden på ham med sin stok og dræbte ham med det. 22 Det var den slags heltegerninger, som gjorde Benaja lige så berømt som de tre store helte, 23 selv om han ikke regnedes blandt dem. Men „De Tredive” så op til ham, og David udnævnte ham til chef for sin livvagt. 24-39 Her følger en liste over de heltemodige krigere, der blev kaldt „De Tredive”: Asael, Joabs bror; Elhanan, Dodos søn fra Betlehem; Shamma fra Harod; Elika fra Harod; Heletz fra Palti; Ira, Ikkesh’ søn fra Tekoa; Abiezer fra Anatot; Sibbekaj fra Husha; Zalmon fra Ahoa; Maharaj fra Netofa; Heled, Ba’anas søn fra Netofa; Ittaj, Ribajs søn fra Gibea i Benjamins land; Benaja fra Piraton; Hiddaj fra Ga’ash kløften; Abi-Albon fra Arba; Azmavet fra Bahurim; Eljahba fra Sha’albon; Jashens sønner; Jonatan, Shammas søn fra Harar; Ahiam, Sharars søn fra Harar; Elifelet, Ahasbajs søn fra Bet-Ma’aka; Eliam, Ahitofels søn fra Gilo; Hetzro fra Karmel; Pa’araj fra Arab; Jigal, Natans søn fra Zoba; Bani fra Gad; Zelek fra Ammon; Nahraj, Joabs våbendrager, fra Be’erot; Ira fra Jattir; Gareb fra Jattir; hittitten Urias. I alt 37 heltemodige mænd.

Lutherbibel 2017

fra Deutsche Bibelgesellschaft

Davids letzte Worte

1 Dies sind die letzten Worte Davids. Es spricht David, der Sohn Isais, es spricht der Mann, der hoch erhoben ist, der Gesalbte des Gottes Jakobs, der Liebling der Lieder Israels: 2 Der Geist des HERRN hat durch mich geredet, und sein Wort ist auf meiner Zunge. 3 Es hat der Gott Israels zu mir gesprochen, der Fels Israels hat geredet: Wer gerecht herrscht unter den Menschen, wer herrscht in der Furcht Gottes, 4 der ist wie das Licht des Morgens, wenn die Sonne aufgeht, am Morgen ohne Wolken, da vom Glanz nach dem Regen das Gras aus der Erde sprießt. 5 Ist nicht so mein Haus vor Gott? Denn er hat mir einen ewigen Bund gesetzt, in allem wohl geordnet und gesichert. All mein Heil und all mein Begehren wird er gedeihen lassen. (2.Sam 7,16) 6 Aber die ruchlosen Leute sind allesamt wie verwehte Disteln, die man nicht mit der Hand fassen kann; 7 sondern wer sie angreifen will, muss Eisen und Spieß in der Hand haben; sie werden mit Feuer verbrannt an ihrer Stätte.

Die Helden Davids

8 Dies sind die Namen der Helden Davids: Jischbaal, der Hachmoniter, der Erste unter den Dreien; der schwang seinen Spieß über achthundert, die auf einmal erschlagen waren. (1.Krøn 11,10) 9 Nach ihm war unter den drei Helden Eleasar, der Sohn Dodos, der Ahoachiter. Er war mit David, als sie die Philister verhöhnten. Als diese dort zum Kampf versammelt waren und die Männer Israels hinaufzogen, 10 da stand er und schlug die Philister, bis seine Hand müde war und am Schwert erstarrte. Und der HERR gab großes Heil an jenem Tage, sodass das Volk sich wieder umwandte hinter ihm her, um zu plündern. 11 Nach ihm war Schamma, der Sohn Ages aus Harar. Als die Philister sich sammelten zu einem Heer – es war dort ein Stück Acker mit Linsen – und das Volk vor den Philistern floh, (Dom 15,9) 12 da trat er mitten auf das Stück und entriss es den Philistern und schlug sie, und der HERR gab großes Heil. 13 Und drei von den Dreißig, die Hauptleute, kamen zur Zeit der Ernte hinab zu David, zu der Höhle Adullam, und das Heer der Philister lag in der Ebene Refaïm. (1.Sam 22,1) 14 David aber war damals in der Bergfeste, und die Wache der Philister lag in Bethlehem. 15 Und David gelüstete es, und er sprach: Wer will mir Wasser zu trinken holen aus dem Brunnen am Tor in Bethlehem? 16 Da brachen die drei Helden in das Lager der Philister ein und schöpften Wasser aus dem Brunnen am Tor in Bethlehem und trugen’s und brachten’s zu David. Aber er wollte es nicht trinken, sondern goss es aus für den HERRN (1.Sam 7,6) 17 und sprach: Das lasse der HERR fern von mir sein, dass ich das tue! Ist’s nicht das Blut der Männer, die ihr Leben gewagt haben und hingegangen sind? Und er wollte es nicht trinken. Das taten die drei Helden. 18 Abischai, Joabs Bruder, der Sohn der Zeruja, war der Erste der Dreißig^[1]. Er schwang seinen Spieß über dreihundert Erschlagenen und war berühmt unter den Dreißig. 19 Er war hoch geehrt unter den Dreißig und war ihr Oberster, aber er kam nicht an jene Drei heran. 20 Und Benaja, der Sohn Jojadas, ein streitbarer Mann von großen Taten, war aus Kabzeel; der erschlug die beiden »Gotteslöwen« der Moabiter. Er stieg hinab und erschlug einen Löwen in einem Brunnen, als Schnee gefallen war. (2.Sam 8,18) 21 Er erschlug auch einen furchterregenden ägyptischen Mann, der hatte einen Spieß in seiner Hand. Er aber ging zu ihm hinab mit einem Stecken und riss dem Ägypter den Spieß aus der Hand und durchbohrte ihn mit dessen eigenem Spieß. (1.Sam 17,51) 22 Das tat Benaja, der Sohn Jojadas. Er war berühmt unter den dreißig^[2] Helden 23 und war hoch geehrt unter den Dreißig, aber er kam nicht an jene Drei heran. Und David setzte ihn über seine Leibwache. 24 Asaël, der Bruder Joabs, war unter den Dreißig; auch Elhanan, der Sohn Dodos aus Bethlehem; (2.Sam 2,18) 25 Schamma, der Haroditer; Elika, der Haroditer; 26 Helez, der Peletiter; Ira, der Sohn des Ikkesch, aus Tekoa; (1.Krøn 27,9; 1.Krøn 27,10) 27 Abiëser, der Anatotiter; Sibbechai, der Huschatiter; 28 Zalmon, der Ahoachiter; Mahrai, der Netofatiter; 29 Heled, der Sohn Baanas, der Netofatiter; Ittai, der Sohn Ribais, aus Gibea in Benjamin; 30 Benaja, der Piratoniter; Hiddai, aus Nahale-Gaasch; 31 Abialbon, der Arbatiter; Asmawet, der Bahurimiter; 32 Eljachba, der Schaalboniter; die Söhne Jaschens: Jonatan; 33 Schamma, der Harariter; Ahiam, der Sohn Scharars, der Harariter; 34 Elifelet, der Sohn Ahasbais, der Maachatiter; Eliam, der Sohn Ahitofels, der Giloniter; (2.Sam 15,12) 35 Hezro, der Karmeliter; Paarai, der Arabiter; 36 Jigal, der Sohn Nathans, aus Zoba; Bani, der Gaditer; 37 Zelek, der Ammoniter; Nachrai, der Beerotiter, der Waffenträger Joabs, des Sohnes der Zeruja; 38 Ira, der Jattiriter; Gareb, der Jattiriter; 39 Uria, der Hetiter. Das sind zusammen siebenunddreißig. (2.Sam 11,3)