2. Korint 6 | Bibelen på hverdagsdansk

Bibelen på hverdagsdansk

Se ikke skævt til os på grund af falske anklager

1 Som Guds medarbejdere bønfalder vi jer om at holde fast ved Guds nåde, som I har modtaget. 2 Han har jo sagt: „I nådens time bønhørte jeg dig. Jeg hjalp dig, da du havde brug for frelse.”^[1] Hør efter! Nådens time er nu! Frelseren er her i dag. (Es 49,8) 3 Vi vil på ingen måde vække anstød hos nogen eller være årsag til kritik af tjenesten for Gud. 4 Nej, alt, hvad vi gør, skulle gerne vise, at det er Gud, vi tjener. Vi har været udholdende under lidelser og vanskeligheder af enhver art. 5 Vi er blevet slået, har været i fængsel og er blevet angrebet af oprørske folkemasser. Vi har slidt og slæbt, våget nætter igennem og fastet mange gange. 6 Altid handler vi ud fra rene motiver, vi tænker, før vi taler, er tålmodige, viser venlighed, følger Helligåndens inspiration og viser kærlighed uden bagtanker. 7 Vi forkynder sandheden og handler i Guds kraft. Vi kæmper med Guds ord som et sværd i højre hånd og med troens skjold i venstre.^[2] (Matt 4,1; Ef 6,13) 8 Vi er blevet hædret, men også foragtet. Nogle taler godt om os, andre håner os. Nogle mener, vi vildleder folk, men vi taler sandt. 9 Nogle ignorerer os, mens andre anerkender os. Vi har været døden nær, og dog lever vi endnu. Vi er blevet pryglet, men dog ikke slået ihjel. 10 Vi har oplevet sorg, men hele tiden glæder vi os. Vi er fattige, men vi beriger alligevel mange. Vi ejer intet, og dog har vi alt. 11 Kære venner i Korinth! Vi har talt frit fra leveren til jer, og I har en stor plads i vores hjerter. 12 Vi ser ikke skævt til jer, men det er jer, der ser skævt til os. 13 Vi elsker jer, som var I vores børn. Kan I ikke have den samme tillid og kærlighed til os, som vi har til jer?

Advarsel mod at gå på kompromis med synden

14 Gør jer ikke til ét med de vantro. Kan godhed og ondskab arbejde sammen? Kan lys og mørke danne team? 15 Kan Kristus og Djævelen trække i samme retning? Kan en troende og en ikke-troende være sammen om at tjene Herren? 16 Er der plads til afguder i Guds tempel? I^[3] er jo Guds tempel, den levende Guds bolig, som han selv har udtrykt det: „Jeg vil bo hos dem og vandre rundt iblandt dem. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.”^[4] (3.Mos 26,11; Ez 37,27) 17 Derfor sagde han også: „Gå væk fra dem. Skil jer ud fra dem. Rør ikke noget urent.”^[5] Og den øverste Gud siger: „Jeg vil tage imod jer (Es 52,11) 18 og være som en Far for jer. I skal være mine sønner og døtre.”^[6] (2.Sam 7,14)

Lutherbibel 2017

fra Deutsche Bibelgesellschaft

1 Als Mitarbeiter aber ermahnen wir euch, dass ihr nicht vergeblich die Gnade Gottes empfangt. (2.Kor 1,24) 2 Denn er spricht: »Ich habe dich zur willkommenen Zeit erhört und habe dir am Tage des Heils geholfen.« Siehe, jetzt ist die willkommene Zeit, siehe, jetzt ist der Tag des Heils! (Luk 4,19; Luk 4,21)

Die Bewährung des Apostels in seinem Dienst

3 Und wir geben in nichts irgendeinen Anstoß, damit dieser Dienst nicht verlästert werde; 4 sondern in allem erweisen wir uns als Diener Gottes: in großer Geduld, in Bedrängnissen, in Nöten, in Ängsten, (1.Kor 4,10; 2.Kor 11,23) 5 in Schlägen, in Gefängnissen, in Aufruhr, in Mühen, im Wachen, im Fasten, 6 in Lauterkeit, in Erkenntnis, in Langmut, in Freundlichkeit, im Heiligen Geist, in ungefärbter Liebe, (1.Tim 4,12) 7 in dem Wort der Wahrheit, in der Kraft Gottes, mit den Waffen der Gerechtigkeit zur Rechten und zur Linken, (1.Kor 2,4; 2.Kor 4,2) 8 in Ehre und Schande; in bösen Gerüchten und guten Gerüchten, als Verführer und doch wahrhaftig; 9 als die Unbekannten und doch bekannt; als die Sterbenden, und siehe, wir leben; als die Gezüchtigten und doch nicht getötet; (Salm 118,18; 2.Kor 4,10) 10 als die Traurigen, aber allezeit fröhlich; als die Armen, aber die doch viele reich machen; als die nichts haben und doch alles haben.

Werbung um die Gemeinde und Warnung vor Götzendienst

11 O ihr Korinther, unser Mund hat sich euch gegenüber aufgetan, unser Herz ist weit geworden. 12 Eng ist nicht der Raum, den ihr in uns habt; eng aber ist’s in euren Herzen. 13 Gebt uns, was wir euch geben – ich rede wie zu meinen Kindern –, und macht auch ihr euer Herz weit. (1.Kor 4,14) 14 Zieht nicht unter fremdem Joch mit den Ungläubigen. Denn was hat Gerechtigkeit zu schaffen mit Gesetzlosigkeit? Was hat das Licht für Gemeinschaft mit der Finsternis? (Ef 5,11) 15 Wie stimmt Christus überein mit Beliar^[1]? Oder was für ein Teil hat der Gläubige mit dem Ungläubigen? 16 Was hat der Tempel Gottes gemein mit den Götzen? Wir aber sind der Tempel des lebendigen Gottes; wie denn Gott sprach: »Ich will unter ihnen wohnen und wandeln und will ihr Gott sein, und sie sollen mein Volk sein.« (3.Mos 26,11; 1.Kor 3,16) 17 Darum »geht weg von ihnen und sondert euch ab«, spricht der Herr; »und rührt nichts Unreines an, so will ich euch annehmen (Åb 18,4) 18 und euer Vater sein und ihr sollt meine Söhne und Töchter sein«, spricht der allmächtige Herr. (Es 43,6; Hos 2,1)