1Adam lå hos sin kone, Eva, og hun blev gravid og fødte en søn, som fik navnet Kain, for—som hun sagde: „Med Guds hjælp har jeg fået[1] en søn.”2Hendes næste søn fik navnet Abel.[2] Abel vogtede får, og Kain dyrkede jorden.3Engang bragte Kain en offergave til Gud af sin høst.4Abel bragte også en offergave, det bedste kød fra sine førstefødte lam. Gud accepterede Abels offergave,5men ikke Kains. Det blev Kain meget vred og bitter over.6„Hvorfor er du vred?” spurgte Gud. „Hvorfor går du og kigger ned i jorden?7Når du gør det gode, kan du frit se andre i øjnene. Hvis du derimod gør, hvad der er ondt, så lurer synden ved din dør. Den ønsker at overmande dig, men du skal være herre over den.”8En dag sagde Kain til sin bror, Abel: „Lad os gå en tur ud på marken.” Mens de var derude, overfaldt Kain sin bror og slog ham ihjel.9Så spurgte Gud Kain: „Hvor er din bror, Abel?” „Hvor skulle jeg vide det fra?” svarede Kain. „Jeg skal vel ikke gå og holde øje med ham!”10Men Gud sagde: „Hvad har du dog gjort? Din brors blod råber til mig fra jorden.11Derfor skal du forvises fra agerjorden, som har drukket din brors blod.12Den skal ikke længere give dig føden. Fra nu af skal du vandre hvileløst fra sted til sted.”13Kain blev fortvivlet. „Den straf er ikke til at bære!” udbrød han.14„Du jager mig væk fra mine marker og gør mig hjemløs. Du støder mig bort fra din beskyttelse, så enhver, der ser mig, kan slå mig ihjel.”15Men Gud svarede: „Hvis du bliver slået ihjel, skal du blive hævnet syv gange.” Så satte Gud et mærke på Kain som en advarsel, så ingen ville turde slå ham ihjel.16Derpå rejste Kain væk fra Gud og bosatte sig i landet Nod,[3] som lå øst for Eden.
Kains slægt
17Kain lå hos sin kone, og hun blev gravid og fødte en søn, som fik navnet Enok. Kain grundlagde også en by og kaldte den Enok efter sin søn.18Enok blev far til Irad, Irad blev far til Mehujael, Mehujael blev far til Metushael, og Metushael blev far til Lemek.19Lemek tog sig to koner, Ada og Silla.20Ada fik en søn, som fik navnet Jabal. Han blev stamfar til dem, der bor i telte og holder kvæg.21Hans bror hed Jubal og blev stamfar til dem, der spiller på lyre og fløjte.22Silla fik en søn, som blev kaldt Tubal-Kain. Han blev stamfar til dem, der smeder kobber[4] og jern. Tubal-Kain havde en søster ved navn Na’ama.23Lemek sagde engang til sine koner: „Ada og Silla, hør på mig, lyt til, hvad jeg siger! Jeg har dræbt en ung mand som hævn for et sår, en dreng som hævn for en skramme.24Hvis Kain skulle hævnes 7 gange, så skal jeg hævnes 77 gange!”
Adam og Eva får sønnen Set
25Adam og Eva fik en søn mere, som de kaldte Set,[5] for—som Eva sagde: „Gud har givet mig en anden søn i stedet for Abel, som Kain slog ihjel.”26Set fik senere en søn, som han kaldte Enosh. På den tid begyndte man at påkalde og tilbede Gud som Herren over alle ting.
1Und Adam erkannte seine Frau Eva, und sie ward schwanger und gebar den Kain und sprach: Ich habe einen Mann gewonnen mithilfe des HERRN.2Danach gebar sie Abel, seinen Bruder. Und Abel wurde ein Schäfer, Kain aber wurde ein Ackermann.3Es begab sich aber nach etlicher Zeit, dass Kain dem HERRN Opfer brachte von den Früchten des Feldes. (2.Mos 23,19)4Und auch Abel brachte von den Erstlingen seiner Herde und von ihrem Fett. Und der HERR sah gnädig an Abel und sein Opfer, (2.Mos 34,19; 3.Mos 3,16)5aber Kain und sein Opfer sah er nicht gnädig an. Da ergrimmte Kain sehr und senkte finster seinen Blick. (2.Mos 33,19; Heb 11,4)6Da sprach der HERR zu Kain: Warum ergrimmst du? Und warum senkst du deinen Blick?7Ist’s nicht so: Wenn du fromm bist, so kannst du frei den Blick erheben. Bist du aber nicht fromm, so lauert die Sünde vor der Tür, und nach dir hat sie Verlangen; du aber herrsche über sie. (Rom 6,12; Gal 5,17)8Da sprach Kain zu seinem Bruder Abel: Lass uns aufs Feld gehen! Und es begab sich, als sie auf dem Felde waren, erhob sich Kain wider seinen Bruder Abel und schlug ihn tot. (1.Joh 3,12; 1.Joh 3,15)9Da sprach der HERR zu Kain: Wo ist dein Bruder Abel? Er sprach: Ich weiß nicht; soll ich meines Bruders Hüter sein? (1.Mos 3,9)10Er aber sprach: Was hast du getan? Die Stimme des Blutes deines Bruders schreit zu mir von der Erde. (Salm 9,13; Matt 23,35; Heb 12,24)11Und nun: Verflucht seist du auf der Erde, die ihr Maul hat aufgetan und deines Bruders Blut von deinen Händen empfangen. (4.Mos 35,33)12Wenn du den Acker bebauen wirst, soll er dir hinfort seinen Ertrag nicht geben. Unstet und flüchtig sollst du sein auf Erden.13Kain aber sprach zu dem HERRN: Meine Schuld ist zu schwer, als dass ich sie tragen könnte.[1]14Siehe, du treibst mich heute vom Acker, und ich muss mich vor deinem Angesicht verbergen und muss unstet und flüchtig sein auf Erden. So wird mir’s gehen, dass mich totschlägt, wer mich findet. (Job 15,20)15Aber der HERR sprach zu ihm: Nein, sondern wer Kain totschlägt, das soll siebenfältig gerächt werden. Und der HERR machte ein Zeichen an Kain, dass ihn niemand erschlüge, der ihn fände. (Ez 9,6; Åb 7,3)16So ging Kain hinweg von dem Angesicht des HERRN und wohnte im Lande Nod[2], jenseits von Eden, gegen Osten.
Kains Nachkommen
17Und Kain erkannte seine Frau; die ward schwanger und gebar den Henoch. Und er baute eine Stadt, die nannte er nach seines Sohnes Namen Henoch.18Dem Henoch aber wurde Irad geboren, Irad zeugte Mehujaël, Mehujaël zeugte Metuschaël, Metuschaël zeugte Lamech.19Lamech aber nahm zwei Frauen, eine hieß Ada, die andere Zilla.20Und Ada gebar Jabal; von dem sind hergekommen, die in Zelten wohnen und Vieh halten.21Und sein Bruder hieß Jubal; von dem sind hergekommen alle Zither- und Flötenspieler.22Zilla aber gebar auch, nämlich den Tubal-Kain; der machte die Werkzeuge für alle Erz- und Eisenschmiede. Und die Schwester des Tubal-Kain war Naama.23Und Lamech sprach zu seinen Frauen: Ada und Zilla, höret meine Rede, ihr Frauen Lamechs, merkt auf, was ich sage: Einen Mann erschlug ich für meine Wunde und einen Jüngling für meine Beule.24Kain soll siebenmal gerächt werden, aber Lamech siebenundsiebzigmal. (1.Mos 15,1; 3.Mos 19,18; 5.Mos 32,35; Matt 18,22)
Set und Enosch
25Adam erkannte abermals seine Frau, und sie gebar einen Sohn, den nannte sie Set: »Denn Gott hat mir einen andern Sohn gegeben für Abel, den Kain erschlagen hat.«26Und auch dem Set wurde ein Sohn geboren, den nannte er Enosch. Zu der Zeit fing man an, den Namen des HERRN anzurufen. (1.Mos 12,8)