1Derpå sagde Gud til Jakob: „Nu skal du tage videre til Betel og slå lejr der. Du skal bygge et alter og tilbede mig der, for jeg er den Gud, som viste sig for dig, dengang du var på flugt fra din bror, Esau.”2Med det samme gav Jakob besked til sin familie og hele sin husstand: „Tilintetgør alle jeres afgudsfigurer, vask jer grundigt og skift tøj.3Vi tager til Betel, og der vil jeg rejse et alter for den Gud, som hørte min bøn, da jeg var i vanskeligheder—den Gud, som også var med mig på min lange rejse.”4Så gav de Jakob alle deres afguder og øreringe, og han begravede det hele under det store egetræ udenfor byen Sikem.5Derefter brød de op og begav sig på vej. Gud gjorde indbyggerne i alle de omkringliggende byer rædselsslagne, så de ikke forfulgte dem.6Jakob og hans folk ankom nu til Luz, det senere Betel, i Kana’an.7Der byggede Jakob et alter og kaldte det El-Betel,[1] for det var der, Gud havde vist sig for ham, dengang han flygtede fra sin bror.8Kort tid efter døde Rebekkas gamle barnepige, Debora, og hun blev begravet under egetræet i dalen neden for Betel. Siden den tid kaldte man træet „Grædeegen”.9Gud havde nu vist sig for Jakob to gange, den anden gang, da han var på vej hjem fra Paddan-Aram. Dengang havde Gud velsignet ham10og sagt: „Dit navn er godt nok Jakob. Men det skal du ikke længere kaldes. Du skal hedde Israel!” Det var altså dengang, Jakob fik navnet Israel.[2] (1.Mos 32,28)11Her i Betel viste Gud sig igen for Jakob og gentog sit tidligere løfte:[3] „Jeg er Gud den almægtige! Du skal få mange efterkommere og blive stamfar til et stort folk, ja mange folkeslag. Nogle af dine efterkommere vil blive konger. (1.Mos 28,13)12Det løfte om land, som jeg gav til Abraham og Isak, giver jeg også til dig og dine efterkommere.”13Så steg Gud op fra det sted, hvor han havde talt til Jakob.14Jakob havde rejst en mindesten på dette sted, hvor Gud nu igen havde vist sig for ham, og som et drikoffer til Gud hældte han vin ud over mindestenen og salvede den med olivenolie.15Grunden til, at Jakob kaldte stedet Betel,[4] var, at Gud havde mødt ham der og talt til ham.[5]
Jakob mister Rakel
16Jakob og hans familie forlod nu Betel og rejste videre mod Efrat, det senere Betlehem. På vejen dertil fik Rakel stærke fødselsveer.17Under den meget vanskelige fødsel sagde jordemoderen: „Du skal ikke være bange, du har fået endnu en søn.”18Rakel overlevede dog ikke fødslen, men lige inden hun døde, gav hun ham navnet Benoni.[6] Det navn ændrede Jakob til Benjamin.[7]19Da Rakel var død, blev hun begravet ved vejen til Betlehem, som dengang hed Efrat.20Jakob rejste en mindesten på graven, og den står der den dag i dag.21Så fortsatte Jakob sin rejse og slog lejr på den anden side af Migdal-Eder.22Det var, mens de opholdt sig der, at Ruben gik i seng med sin fars slavehustru, Bilha, og Jakob fik det at vide. Her følger navnene på Jakobs 12 sønner.23Hans sønner med Lea var: Ruben (den førstefødte), Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon.24Hans sønner med Rakel var: Josef og Benjamin.25Hans sønner med Bilha, Rakels tjenestepige, var: Dan og Naftali.26Hans sønner med Zilpa, Leas tjenestepige, var: Gad og Asher. Disse sønner fik han under sin landflygtighed i Paddan-Aram.27Omsider nåede Jakob frem til sin far, Isak, i Mamre, tæt ved Kirjat-Arba, som nu hedder Hebron, hvor også Abraham havde boet.28-29Isak døde kort tid efter i en alder af 180 år, meget gammel og mæt af dage. Hans sønner, Esau og Jakob, begravede ham.
1Und Gott sprach zu Jakob: Mach dich auf und zieh nach Bethel und wohne daselbst und errichte dort einen Altar dem Gott, der dir erschien, als du flohst vor deinem Bruder Esau. (1.Mos 28,11; 1.Mos 31,13)2Da sprach Jakob zu seinem Hause und zu allen, die mit ihm waren: Tut von euch die fremden Götter, die unter euch sind, und reinigt euch und wechselt eure Kleider, (1.Mos 31,19; 5.Mos 27,15; Josva 24,23)3und lasst uns aufbrechen und nach Bethel ziehen, dass ich dort einen Altar errichte dem Gott, der mich erhört hat zur Zeit meiner Trübsal und mit mir gewesen ist auf dem Wege, den ich gezogen bin.4Da gaben sie ihm alle fremden Götter, die in ihren Händen waren, und ihre Ohrringe, und er vergrub sie unter der Eiche, die bei Sichem stand. (Josva 24,26; Dom 9,6)5Und sie brachen auf. Und es kam ein Gottesschrecken über die Städte, die um sie her lagen, sodass sie den Söhnen Jakobs nicht nachjagten. (2.Mos 23,27; Josva 10,10)6So kam Jakob nach Lus im Lande Kanaan, das nun Bethel heißt, samt all dem Volk, das mit ihm war,7und er baute dort einen Altar und nannte die Stätte El-Bethel, weil Gott sich ihm daselbst offenbart hatte, als er vor seinem Bruder floh.8Da starb Debora, die Amme der Rebekka, und wurde begraben unterhalb von Bethel unter der Eiche; die wurde genannt die Klageeiche. (1.Mos 24,59)9Und Gott erschien Jakob abermals, nachdem er aus Paddan-Aram gekommen war, und segnete ihn10und sprach zu ihm: Du heißt Jakob; aber du sollst nicht mehr Jakob heißen, sondern Israel sollst du heißen. Und so nannte er ihn Israel. (1.Mos 32,29)11Und Gott sprach zu ihm: Ich bin der allmächtige Gott; sei fruchtbar und mehre dich! Ein Volk und eine Menge von Völkern sollen von dir kommen, und Könige sollen aus deinen Lenden hervorgehen, (1.Mos 17,1; 1.Mos 17,6; 1.Mos 28,3)12und das Land, das ich Abraham und Isaak gegeben habe, will ich dir geben und will’s deinem Geschlecht nach dir geben.13Und Gott fuhr auf von ihm an der Stätte, da er mit ihm geredet hatte.14Jakob aber richtete ein steinernes Mal auf an der Stätte, da er mit ihm geredet hatte, und goss Trankopfer darauf und begoss es mit Öl. (1.Mos 28,18)15Und Jakob nannte die Stätte, da Gott mit ihm geredet hatte, Bethel.
Benjamins Geburt und Rahels Tod
16Und sie brachen auf von Bethel. Und als es noch eine Strecke Weges war bis Efrata, da gebar Rahel. Und es kam sie hart an über der Geburt.17Da ihr aber die Geburt so schwer wurde, sprach die Hebamme zu ihr: Fürchte dich nicht, denn auch diesmal wirst du einen Sohn haben. (1.Mos 30,24)18Als ihr aber das Leben entwich und sie sterben musste, nannte sie ihn Ben-Oni, aber sein Vater nannte ihn Ben-Jamin[1].19So starb Rahel und wurde begraben an dem Wege nach Efrata, das nun Bethlehem heißt. (1.Mos 48,7; 1.Sam 10,2; Jer 31,15; Mika 5,1; Matt 2,18)20Und Jakob richtete einen Stein auf über ihrem Grab; das ist das Grabmal Rahels bis auf diesen Tag.21Und Israel zog weiter und schlug sein Zelt auf jenseits von Migdal-Eder.
Jakobs Söhne
22Und es begab sich, als Israel im Lande wohnte, ging Ruben hin und schlief bei Bilha, seines Vaters Nebenfrau. Und das kam vor Israel. Es hatte aber Jakob zwölf Söhne. (1.Mos 49,4; 1.Krøn 2,1)23Die Söhne Leas waren diese: Ruben, der erstgeborene Sohn Jakobs, Simeon, Levi, Juda, Issachar und Sebulon.24Die Söhne Rahels waren: Josef und Benjamin.25Die Söhne Bilhas, Rahels Magd: Dan und Naftali.26Die Söhne Silpas, Leas Magd: Gad und Asser. Das sind die Söhne Jakobs, die ihm geboren sind in Paddan-Aram.
Jakobs Heimkehr. Isaaks Tod
27Und Jakob kam zu seinem Vater Isaak nach Mamre, nach Kirjat-Arba, das ist Hebron, wo Abraham und Isaak als Fremdlinge gelebt hatten.28Und Isaak wurde hundertachtzig Jahre alt,29verschied und starb und wurde versammelt zu seinen Vätern, alt und lebenssatt. Und seine Söhne Esau und Jakob begruben ihn.