1Venner, nu kommer jeg til spørgsmålet om, hvordan Guds Ånd arbejder. Det ønsker jeg, at I skal vide god besked om.2I ved, hvordan det var, før I kom til tro. Dengang blev I uden at tænke nærmere over det drevet hen mod de umælende afguder.3Derfor vil jeg gerne klargøre for jer, at ingen, som taler ved Guds Ånd, kan sige: „Forbandet være Jesus”. På den anden side kan heller ingen bekende: „Jesus er Herre” uden at være under indflydelse af Helligånden.4Der er forskellige former for nådegaver, men det er den samme Ånd, som er kilden til dem alle.5Der er forskellige måder at tjene Jesus på, men det er den samme Herre, vi tjener.6Der er forskellige kraftfulde gerninger, men det er den samme Gud, som giver alle sin kraft til at udføre dem.7Når den enkelte får en åbenbaring fra Helligånden, er det, for at det skal blive til gavn for andre mennesker.8Én modtager måske et visdomsord fra Helligånden, mens en anden modtager et kundskabsord fra den samme Ånd.9Én modtager tro, mens en anden får nådegaver til at helbrede syge ved den samme Ånd.10Én får kraft til at gøre undere, mens andre får inspiration til at tale profetisk, til at bedømme ånderne, til forskellige slags tungetale eller til at udlægge en tungetale.11Men det er den samme Helligånd, der giver kraften og inspirationen til alle disse ting, og det er ham, der bestemmer, hvilke nådegaver den enkelte får.
Harmoni og enhed i forskelligheden
12Ligesom et menneskelegeme har mange helt forskellige dele, som trods deres forskellighed hører til det samme legeme, sådan er det også med Kristi legeme.13Vi blev jo alle døbt til at tilhøre ét og samme legeme ved den samme Ånd, hvad enten vi er jøder eller ikke-jøder, slaver eller frie mennesker. Og vi har alle fået den samme Ånd, som vi kan modtage kraft fra.14Et menneskelegeme består jo af mange forskellige dele med hver deres funktion.15Hvis foden ville sige: „Jeg hører ikke med til legemet, fordi jeg ikke kan gøre det, som hånden kan,” så betyder det ikke, at foden af den grund ikke hører med til legemet.16Eller hvis øret ville sige: „Jeg hører ikke med til legemet, fordi jeg ikke kan gøre det, som øjet kan,” ville det så indebære, at øret ikke hører med til legemet?17Tænk hvis hele legemet var øje. Hvor ville hørelsen blive af? Eller hvis hele legemet var et stort øre, hvordan skulle man så kunne lugte eller smage?18Nej, Gud har netop skabt vores legeme med mange dele, og han har sat hver del nøjagtigt, hvor han vil have den.19Hvis alle dele var ens, ville der jo slet ikke være noget legeme.20Men nu er det sådan, at der er mange dele og dog kun ét legeme.21Øjet kan ikke sige til hånden: „Dig har jeg ikke brug for!” Og hovedet kan ikke sige til fødderne: „Jer har jeg ikke brug for!”22Tværtimod, de dele af vores legeme, som synes at være de svageste, er i virkeligheden de mest nødvendige!23De dele af vores legeme, som vi synes er mindre ærefulde, behandler vi med den største ære, og de legemsdele, vi generer os for at vise frem, sørger vi for at holde skjult under tøjet.24Det har de andre dele af vores legeme ikke brug for. Gud har altså føjet legemet sammen på en sådan måde, at de dele, der naturligt holdes i baggrunden, bliver vist en særlig ære og omsorg.25Det er, for at der ikke skal være splittelser i legemet. De enkelte dele af legemet skal have lige så meget omsorg for hinanden, som de har for sig selv.26Hvis én del lider, så lider alle de andre legemsdele også, og hvis én del bliver hædret, så glæder alle de andre dele på legemet sig også.27I udgør altså tilsammen Kristi legeme, men hver for sig er I kun en del af det.28Og de dele, som Gud har sat i sin menighed, er først og fremmest apostlene, dernæst profeterne og for det tredje lærerne. Desuden er der dem, der gør undere, dem, der har nådegaver til at helbrede syge, dem, der er gode til at hjælpe andre, dem, der har evner til at organisere, og dem, der har forskellige slags tungetale.29Er alle dele på legemet apostle? Er alle profeter? Er alle lærere? Kan alle gøre undere?30Har alle nådegaver til at helbrede syge? Er det alle, der kan give et budskab i tunger? Eller kan alle udlægge et sådant budskab?31Søg blot efter de største nådegaver, men lad mig først vise jer noget, som er større end alt andet.
1Über die Gaben des Geistes aber will ich euch, Brüder und Schwestern, nicht in Unwissenheit lassen.2Ihr wisst: Als ihr Heiden wart, zog es euch mit Macht zu den stummen Götzen. (Hab 2,18)3Darum tue ich euch kund, dass niemand, der durch den Geist Gottes redet, sagt: Verflucht sei Jesus. Und niemand kann sagen: Jesus ist der Herr, außer durch den Heiligen Geist. (Rom 10,9; 1.Joh 4,2)4Es sind verschiedene Gaben; aber es ist ein Geist. (Rom 12,6; Ef 4,4; Ef 4,11)5Und es sind verschiedene Ämter; aber es ist ein Herr.6Und es sind verschiedene Kräfte; aber es ist ein Gott, der da wirkt alles in allen.7Durch einen jeden offenbart sich der Geist zum Nutzen aller. (1.Kor 14,26)8Dem einen wird durch den Geist ein Wort der Weisheit gegeben; dem andern ein Wort der Erkenntnis durch denselben Geist;9einem andern Glaube, in demselben Geist; einem andern die Gabe, gesund zu machen, in dem einen Geist;10einem andern die Kraft, Wunder zu tun; einem andern prophetische Rede; einem andern die Gabe, die Geister zu unterscheiden; einem andern mancherlei Zungenrede; einem andern die Gabe, sie auszulegen. (Ap G 2,4; 1.Kor 14,1)11Dies alles aber wirkt derselbe eine Geist, der einem jeden das Seine zuteilt, wie er will. (Rom 12,3; Ef 4,7)
Viele Glieder – ein Leib
12Denn wie der Leib einer ist und hat doch viele Glieder, alle Glieder des Leibes aber, obwohl sie viele sind, doch ein Leib sind: so auch Christus. (Rom 12,4)13Denn wir sind durch einen Geist alle zu einem Leib getauft, wir seien Juden oder Griechen, Sklaven oder Freie, und sind alle mit einem Geist getränkt. (Gal 3,28)14Denn auch der Leib ist nicht ein Glied, sondern viele.15Wenn nun der Fuß spräche: Ich bin keine Hand, darum gehöre ich nicht zum Leib!, gehört er deshalb etwa nicht zum Leib?16Und wenn das Ohr spräche: Ich bin kein Auge, darum gehöre ich nicht zum Leib!, gehört es deshalb etwa nicht zum Leib?17Wenn der ganze Leib Auge wäre, wo bliebe das Gehör? Wenn er ganz Gehör wäre, wo bliebe der Geruch?18Nun aber hat Gott die Glieder eingesetzt, ein jedes von ihnen im Leib, so wie er gewollt hat.19Wenn aber alle Glieder ein Glied wären, wo bliebe der Leib?20Nun aber sind es viele Glieder, aber der Leib ist einer.21Das Auge kann nicht sagen zu der Hand: Ich brauche dich nicht; oder wiederum das Haupt zu den Füßen: Ich brauche euch nicht.22Vielmehr sind die Glieder des Leibes, die uns schwächer erscheinen, die nötigsten;23und die uns weniger ehrbar erscheinen, die umkleiden wir mit besonderer Ehre; und die wenig ansehnlich sind, haben bei uns besonderes Ansehen;24denn was an uns ansehnlich ist, bedarf dessen nicht. Aber Gott hat den Leib zusammengefügt und dem geringeren Glied höhere Ehre gegeben,25auf dass im Leib keine Spaltung sei, sondern die Glieder einträchtig füreinander sorgen.26Und wenn ein Glied leidet, so leiden alle Glieder mit, und wenn ein Glied geehrt wird, so freuen sich alle Glieder mit. (Rom 12,15)27Ihr aber seid der Leib Christi und jeder Einzelne ein Glied. (Rom 12,5)28Und Gott hat in der Gemeinde eingesetzt erstens Apostel, zweitens Propheten, drittens Lehrer, dann gab er die Kraft, Wunder zu tun, dann Gaben, gesund zu machen, zu helfen, zu leiten und mancherlei Zungenrede. (Ef 4,11)29Sind sie denn alle Apostel? Sind sie alle Propheten? Sind sie alle Lehrer? Haben sie alle die Kraft, Wunder zu tun,30haben sie alle Gaben, gesund zu machen? Reden sie alle in Zungen? Können sie alle auslegen?31Strebt aber nach den größeren Gaben! Und ich will euch einen noch besseren Weg zeigen. (1.Kor 14,1; 1.Kor 14,12)