1Til korlederen: Brug et strengeinstrument.[1] En sang af Asaf.2Lovpris vor Gud, som giver os styrke, bryd ud i jubel for Israels Gud.3Syng til lyden af tamburiner, til skønne toner fra harper og lyrer.4Vædderhornet indvarsler højtiderne, både nymånefest og løvhyttefest.5Det er fester, som Gud har forordnet, de er beskrevet i Israels love.6Han gjorde det til en regel i Israel, da han førte os ud af Egypten. Jeg hørte en ukendt stemme sige til mig:[2]7„Jeg fjernede byrden fra din skulder, jeg befriede dig fra det hårde slid.8Du råbte til mig i din nød, og jeg frelste dig. Jeg talte til dig fra tordenskyen. Jeg prøvede din tro ved Meriba.9Lyt til mig, mit folk, for jeg advarer jer. Åh, Israel, ville I dog bare adlyde mig.10I må aldrig tilbede nogen anden gud eller bøje jer for et billede af en afgud,11for det var mig, jeres Herre og Gud, som førte jer ud af Egyptens land. Bed til mig, når I har brug for min hjælp, og I skal opleve, hvor god og gavmild jeg er.12Men mit folk nægtede at adlyde mig, Israel ville ikke have med mig at gøre.13Så lod jeg dem gå deres egne veje, og de gjorde ganske som de ville.14Bare mit folk dog ville adlyde mig, gid de ville følge mine befalinger.15Så ville jeg hurtigt besejre deres fjender, feje alle deres modstandere bort.16Alle fjenderne ville krybe sammen af skræk, det ville være slut med dem for altid.17Men jer ville jeg give den bedste hvede og mætte jer med honning fra klippen.”
Salme 81
King James Version
1To the chief Musician upon Gittith, A Psalm of Asaph. Sing aloud unto God our strength: make a joyful noise unto the God of Jacob.2Take a psalm, and bring hither the timbrel, the pleasant harp with the psaltery.3Blow up the trumpet in the new moon, in the time appointed, on our solemn feast day.4For this was a statute for Israel, and a law of the God of Jacob.5This he ordained in Joseph for a testimony, when he went out through the land of Egypt: where I heard a language that I understood not.6I removed his shoulder from the burden: his hands were delivered from the pots.7Thou calledst in trouble, and I delivered thee; I answered thee in the secret place of thunder: I proved thee at the waters of Meribah. Selah.8Hear, O my people, and I will testify unto thee: O Israel, if thou wilt hearken unto me;9There shall no strange god be in thee; neither shalt thou worship any strange god.10I am the LORD thy God, which brought thee out of the land of Egypt: open thy mouth wide, and I will fill it.11But my people would not hearken to my voice; and Israel would none of me.12So I gave them up unto their own hearts'lust: and they walked in their own counsels.13Oh that my people had hearkened unto me, and Israel had walked in my ways!14I should soon have subdued their enemies, and turned my hand against their adversaries.15The haters of the LORD should have submitted themselves unto him: but their time should have endured for ever.16He should have fed them also with the finest of the wheat: and with honey out of the rock should I have satisfied thee.