Salme 55

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Til korlederen: En visdomssang af David. Synges til akkompagnement af strengeinstrumenter.2 Hør min bøn, Gud, lyt til mit råb om hjælp.3 Hør mig og svar mig. Jeg er ude af mig selv og ryster af skræk.4 Mine fjender gør mig bange med deres voldsomme trusler. De er rasende på mig og klar til angreb.5 Mit hjerte banker helt vildt, dødsangsten overmander mig.6 Jeg er grebet af skræk og rædsel, jeg er lammet af frygt.7 Jeg ville ønske, jeg havde vinger som en fugl, så jeg kunne flygte og finde fred.8 Jeg ville flyve langt bort, slå mig ned i ødemarken og blive der.9 Jeg ville skyndsomst søge ly for det voldsomme uvejr.10 Skab forvirring hos dem, Herre, og forstyr deres planer. Der er oprør og ufred i byen.11 Der går vagter på bymuren dag og nat, men den virkelige fare kommer indefra.12 Der er vold og mord overalt, trusler og bedrageri breder sig uhæmmet.13 Hvis det var en fremmed, der rasede imod mig, kunne jeg bedre holde det ud. Hvis jeg blev hånet af mine fjender, kunne jeg løbe væk fra dem.14 Men det var dig, som jeg troede var min ven, du var min følgesvend og min fortrolige.15 Vi delte hinandens hemmeligheder, vi fulgtes ad i festoptoget til Guds hus.16 Gid du ville sende dem i døden, Gud, for ondskaben har fyldt deres sind.17 Jeg vil råbe til min Gud, og Herren vil redde mig.18 Morgen, middag og aften vil jeg klage min nød, og han vil høre min bøn.19 Han vil redde mig fra mine angribere, selv om der er mange, der kæmper imod mig.20 Gud, som hersker fra fortids dage, vil høre mig og ydmyge dem. De nægter jo at forandre sig, de frygter ikke Gud.21 Min ven forrådte mig, han brød sit løfte.22 Hans tale var glat som olie, men han havde bagtanker om oprør. Hans ord var bløde som smør, men de blev snart til skarpe dolke.23 Kast din byrde på Herren, så vil han bære den for dig. Han lader ikke de gudfrygtige bukke under. Aldrig i evighed.24 Gud, send de onde bedragere i afgrunden, mordere og løgnere skal dø i deres ungdom. Men jeg sætter min lid til dig.

Salme 55

King James Version

1 To the chief Musician on Neginoth, Maschil, A Psalm of David. Give ear to my prayer, O God; and hide not thyself from my supplication.2 Attend unto me, and hear me: I mourn in my complaint, and make a noise;3 Because of the voice of the enemy, because of the oppression of the wicked: for they cast iniquity upon me, and in wrath they hate me.4 My heart is sore pained within me: and the terrors of death are fallen upon me.5 Fearfulness and trembling are come upon me, and horror hath overwhelmed me.6 And I said, Oh that I had wings like a dove! for then would I fly away, and be at rest.7 Lo, then would I wander far off, and remain in the wilderness. Selah.8 I would hasten my escape from the windy storm and tempest.9 Destroy, O Lord, and divide their tongues: for I have seen violence and strife in the city.10 Day and night they go about it upon the walls thereof: mischief also and sorrow are in the midst of it.11 Wickedness is in the midst thereof: deceit and guile depart not from her streets.12 For it was not an enemy that reproached me; then I could have borne it : neither was it he that hated me that did magnify himself against me; then I would have hid myself from him:13 But it was thou, a man mine equal, my guide, and mine acquaintance.14 We took sweet counsel together, and walked unto the house of God in company.15 Let death seize upon them, and let them go down quick into hell: for wickedness is in their dwellings, and among them.16 As for me, I will call upon God; and the LORD shall save me.17 Evening, and morning, and at noon, will I pray, and cry aloud: and he shall hear my voice.18 He hath delivered my soul in peace from the battle that was against me: for there were many with me.19 God shall hear, and afflict them, even he that abideth of old. Selah. Because they have no changes, therefore they fear not God.20 He hath put forth his hands against such as be at peace with him: he hath broken his covenant.21 The words of his mouth were smoother than butter, but war was in his heart: his words were softer than oil, yet were they drawn swords.22 Cast thy burden upon the LORD, and he shall sustain thee: he shall never suffer the righteous to be moved.23 But thou, O God, shalt bring them down into the pit of destruction: bloody and deceitful men shall not live out half their days; but I will trust in thee.