1Til korlederen: En sang af David.2Gud velsigner dem, der tager sig af de fattige, han hjælper dem, når de selv får problemer.3Han beskytter dem og holder dem i live, han velsigner dem i landet og redder dem fra fjendens angreb.4Når de er syge, tager han sig af dem og helbreder dem fra alle deres sygdomme.5„Herre,” bad jeg, „jeg har syndet imod dig, men vær nådig og helbred mig.”6Fjenderne siger med skadefryd: „Gid han snart må dø og hans navn blive glemt for altid!”7Når de kommer og besøger mig, tager de en venlig maske på, men de tror på de negative rygter, som de selv går rundt og spreder.8Dem, der hader mig, tænker det værste og håber, at jeg snart er død og borte.9„Det er en alvorlig sygdom,” hvisker de til hinanden. „Han kommer sig aldrig igen.”10Selv min nære ven, som jeg stolede på, og som jeg spiste sammen med, bekæmper mig.11Herre, vær nådig og helbred mig, så jeg kan gengælde dem, hvad de har gjort imod mig.12Du har ikke ladet fjenden sejre over mig. Derfor ved jeg, at du holder af mig.13Du har bevaret mig, fordi jeg var oprigtig, og du vil altid lade mig leve i din nærhed.14Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighed og til evighed. Amen, amen.
Salme 41
King James Version
1To the chief Musician, A Psalm of David. Blessed is he that considereth the poor: the LORD will deliver him in time of trouble.2The LORD will preserve him, and keep him alive; and he shall be blessed upon the earth: and thou wilt not deliver him unto the will of his enemies.3The LORD will strengthen him upon the bed of languishing: thou wilt make all his bed in his sickness.4I said, LORD, be merciful unto me: heal my soul; for I have sinned against thee.5Mine enemies speak evil of me, When shall he die, and his name perish?6And if he come to see me , he speaketh vanity: his heart gathereth iniquity to itself; when he goeth abroad, he telleth it .7All that hate me whisper together against me: against me do they devise my hurt.8An evil disease, say they , cleaveth fast unto him: and now that he lieth he shall rise up no more.9Yea, mine own familiar friend, in whom I trusted, which did eat of my bread, hath lifted up his heel against me.10But thou, O LORD, be merciful unto me, and raise me up, that I may requite them.11By this I know that thou favourest me, because mine enemy doth not triumph over me.12And as for me, thou upholdest me in mine integrity, and settest me before thy face for ever.13Blessed be the LORD God of Israel from everlasting, and to everlasting. Amen, and Amen.